Rejser til Rhodos

Bestil din rejse nu

Rejser til Rhodos
Rhodos er for familier, venner og par. Skønne strande, små taverner, sol og varme, så bliver det ikke bedre. FDM travel kender Rhodos og vores Rhodos-specialister har fundet kvalitetshoteller til lave priser. Book din sommerferie til Rhodos her.

Lækre strande, sol og hyggelige landsbyer

Rhodos har i flere år været et populært rejsemål for os danskere og det er der flere gode grunde til. Når du rejser til Rhodos er klimaet perfekt med masser af sol og ingen regn i sommerhalvåret. Du kan boltre dig på en af de utallige skønne strande med masser af vandsportsaktiviteter.

Du kan mærke vingesuset fra en lang og spændende historie i fx Rhodos Bys gamle bydel, i Lindos eller Kámiros. Her er vinmarker, små fiskerlejer, hyggelige landsbyer og du kan tage en vandretur til Rhodos højeste punkt, Ataviros på 1.215 meter. Du har kort sagt mange gode grunde til at rejse til Rhodos.

Filerimos Village
Filerimos Village
Filerimos Village ligger for foden af Filerimos-bjerget...
Se mere og bestil her
Oplev Rhodos med bil eller på en udflugt

Oplev Rhodos med bil eller på en udflugt

Hvis du vil opleve friheden og have det fulde udbytte, når du rejser til Rhodos, så lej en bil og kør rundt på egen hånd. Det er let at finde rundt og vejene er gode på Rhodos. Du kan også tage på dagsudflugter på Rhodos, tage på en bådtur og se øen fra en anden vinkel eller fx sejle til den lille ø, Simi.

Rhodos - hvert område har sit kendetegn

Rhodos - hvert område har sit kendetegn

Den nordligste del af Rhodos med Rhodos By er der, hvor de fleste rejsende flokkes. Her finder du de fleste hoteller, forretninger, souvenirbutikker, restauranter og et livligt natteliv, der fortsætter lige til den lyse morgen. Rejser du ned ad østkysten, dukker den ene indbydende strand efter den anden på. De fleste strande er også ideelle for børn. Den sydligste og den midterste af del af Rhodos med skovklædte arealer er de mindst besøgte områder. Vestkysten byder også på flere strande, der måske er knap på gode som dem på østsiden, men vinden giver dig de bedste betingelser for windsurfing.

Rhodos By
- den livligste del af Rhodos

Rejser du til den nordligste del af Rhodos, finder du Rhodos By. Der skal du især koncentrere dig om den gamle bydel, der gemmer sig bag den 4 km lange bymur. Bymuren blev bygget i den sene middelalder af Johanniterne. Du har en fabelagtig udsigt derfra. Du bør se bydelen fra morgenstunden, hvor du næsten har den for dig selv. Det er en fornøjelse at gå gennem de smalle stræder, nyde de pragtfulde bygninger og alle de små detaljer. Paladset, der ligger ved et flot parkanlæg, er nok byens populæreste seværdigheder.

Senere på dagen åbner alle forretningerne, de talrige souvenirbutikker, restauranter og taverner. Gaderne bliver hurtigt fyldt til bristepunktet af de mange rejsende. Om aftenen bliver der skruet op for tonerne fra de populæreste sommerhits. Barerne og diskotekerne åbner og byder på dans til den lyse morgen.

Belvedere Beach
Belvedere Beach
Belvedere Beach er et godt 3-stjernet hotel med 168...
Se mere og bestil her
Den moderne bydel

Den moderne bydel

Den moderne bydel i Rhodos har også sit at byde på. Du kan besøge den store markedsplads, Nea Agorá, som bugner af grøntsager, frugter, blomster og frisk fanget fisk. Du kan nyde livet fra en af de mange fiskerestauranter. Du kan gå lidt rundt i Mandraki havnen, finde en café og drikke en kop kaffe eller måske prøve den karakteristiske græske bordvin, Restina.

Du har også flere fine sandstrande at vælge mellem lige nord for Mandraki havnen. De er meget populære, men du kan altid finde en god plads. Har du børn med når du rejser til Rhodos, så ligger Grækenlands største akvarium tæt på strandene. Her er flotte fisk i alle regnbuens farver og store havskildpadder.

Blue Sea Beach Resort
Blue Sea Beach Resort
Blue Sea Beach Resort med 316 værelser har en skøn...
Se mere og bestil her
Strandene ned langs østkysten

Strandene ned langs østkysten

Rejser du ned ad Rhodos' østkyst, ligger den ene strand efter den anden og kæmper om din opmærksomhed. Nogle af de mest populære er Faliráki og Tsambikas. De ligger i dejlig læ for vestenvinden og er egnet for både unge, ældre og børnefamilier. Specielt Faliráki tiltrækker de unge med det store udbud af pubber og diskoteker. Der er også alle mulige aktiviteter fra stranden, men du kan også bare slappe af i en liggestol og nyde livet, når du rejser til Faliráki på Rhodos.

Mareblue Lindos Bay Hotel
Mareblue Lindos Bay Hotel
Mareblue Lindos Bay er en perle, et rigtig luksushotel...
Se mere og bestil her
Lindos – et af rejsens højdepunkter

Lindos – et af rejsens højdepunkter

Du må ikke gå glip af Lindos, en af øens største seværdigheder, når du rejser til Rhodos. Byen ligger på Rhodos' østkyst omkring 60 km fra Rhodos By. Lindos emmer af atmosfære med de karakteristiske hvidkalkede huse, men højdepunktet er byens eget Akropolis. Det ligger på byens højeste punkt med en enestående udsigt ud over tempelruinerne og området. Husk også dit badetøj for der er en dejlig strand neden for Akropolis. Hvis du vil undgå trængslen fra andre turister og den bagende sol, så skal du komme fra morgenstunden eller sent på eftermiddagen.

Vestkysten - fra gamle ruiner til <br>frodige vinmarker

Vestkysten - fra gamle ruiner til
frodige vinmarker

Du har små strande og talrige udflugtsmuligheder, hvis du rejser ned langs vestkysten af Rhodos. Sommerfugledalen er en af topscorerne. I den smukke og frodige park med vandfald og søer er sommerfuglene det store trækplaster. Der er tusindvis af dem og det er en eksplosion af farver, hvis de alle letter på samme tid.

Du kan også få et indblik i noget af Rhodos' omskiftelige historie ned langs vestkysten. Her er oldtidsbyer og områder med gamle ruiner, der stadig er ved at blive udgravet og restaureret. Det antikke Akropolis, Kámiros og Kritinia med borgruinen er tre af de mest kendte. Længere mod syd skifter naturen til det mere frodige. De små landsbyer, hvor tiden står stille, er altid en oplevelse. En skarp kontrast til den nordlige del af Rhodos. Landskabet er flere steder præget af de mange vinmarker. Her kan du være heldig at finde et lille vinfirma, der byder på smagsprøver.

Paleos Apartments
Paleos Apartments
Paleos Apartments er det idelle sted for jer, der ønsker...
Se mere og bestil her

Til tops på Rhodos

Trænger du til at bevæge benene, så gå en tur op på Rhodos' højeste bjerg, Ataviros på 1.215 m. Du kan selv tage turen der op, men du kan også finde en guide, der kender området som sin egen bukselomme. Vandreturen tager omkring 4 timer hver vej. Hvis du husker rigeligt med mad og drikke, så kan vandreturen blive en af dine største oplevelser, når du rejser til Rhodos. 

Symi øen

Symi øen

Vil du se, hvad nogle af de andre græske øer har at byde på, når du rejser til Rhodos, så er Simi perfekt til en dagsudflugt. Ud over en dejlig tur på havet, besøger du den lille ø med de smukkeste huse i alle regnbuens farver. Øen ligger ca. 2 timers sejlads fra Rhodos.

Rejser til Rhodos byder på god dykning

Er du en rigtig vandhund, kan du komme ud og opleve livet under havets overflade, når du rejser til Rhodos. Du har flere ture at vælge mellem med forskellig sværhedsgrad alt efter hvor erfaren du er. Du kan selvfølgelig også vælge at snorkle, når du rejser til Rhodos.

Billeje på Rhodos

FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Rhodos. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil på Rhodos

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Rhodos

Vis liste med udvalgte hoteller på Rhodos
Vis hoteller på kort over Rhodos

Læs mere om rejser til Rhodos

Fly til Rhodos

Har du rejst til Rhodos?

Del rejsetips fra din ferie og vind et rejsegavekort på 1.500 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Rhodos

Faliraki, Rhodos - En oplevelse!

Faliraki, Rhodos - En oplevelse!
(Bedømt af 3 personer)

20/03 2012: Maria Nilsson, Aalborg
Min veninde og jeg har rejst til Rhodos nogle gange, og hver gang vi har været der, har vi altid valgt den samme by. Nok også fordi vi er unge og der gerne må ske noget.
Se hele rejsetippet

Fantastisk udsigt på Rhodos

Fantastisk udsigt på Rhodos
(Bedømt af 2 personer)

02/02 2012: Malene Gade, Aalborg
Hvis man vælger at bo på vestsiden et par kilometer syd for Rhodos by, venter der sig den mest fantastiske udsigt på gåturen ind til byen.
Se hele rejsetippet

Rhodos - Sjov for de små og os som elsker marinelivet!

Rhodos  - Sjov for de små og os som elsker marinelivet!
(Bedømt af 6 personer)

02/02 2012: Malene Gade, Aalborg
Hvis man har mindre børn med på ferien (eller bare synes fisk og marine liv er spændende ligesom mig), er det en alle tiders idé at besøge marinemuseet.
Se hele rejsetippet
Se alle Rhodos rejsetips (26)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller på Rhodos
Fly+hotel
Fly+Feriebolig
Fly
Hotel
Feriebolig
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal boliger Voksne Børn
 

Tilbud på rejser

Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Denne side er udskrevet d. 17. maj 2012 fra
http://www.fdm-travel.dk/graekenland/rhodos/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.