Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Andre rejsemål i Grækenland

Rejser til Santorini

Santorini byder på romantik og særpræget natur med sorte lavastrande og betagende solnedgange fra de idylliske byer med hvidkalkede huse. Bestil din rejse med fly og hotel dag og glæd dig til din ferie på Santorini.

Santorini - romantikken blomstrer

Santorini

Du bliver simpelthen mødt af en hypnotiserende smuk ø, når du ankommer til Santorini. De fleste der rejser til Santorini, falder da også pladask for øen… specielt kærestepar, der hurtigt kommer i det romantiske hjørne.

De kridhvide huse med de karakteristiske blå døre og farverige blomster, står i skarp kontrast til det barske vulkanlandskab. Santorini er også kendt for de imponerende solnedgange fra byen Oia.
Udsigt til Thira på Santorini

Thira – Santorinis knudepunkt

Rejser du til Santorini, vil du uden tvivl komme forbi byen Thira, på øens vestkyst. Det er samlingspunktet på Santorini. Det er herfra, du kan hoppe på en bus og komme rundt på hele øen. Fra Thira er der også en imponerende udsigt til øerne Anafi og Thirassi, store krydstogtsskibe der kommer på visit og ikke mindst fantastiske solnedgange.

Der er et konstant leben i Thira, hvor fancy butikker, guldsmede, cafeer og restaurant også lokker de rejsende til. Er du i det kulturelle hjørne, har Thira to interessante museer. Det Forhistoriske- og det Arkæologiske museum, der fortæller historien om Santorini.
Tamarix del Mar
Kun 100 meter fra stranden på østsiden af øen....
Se mere og bestil her

Kamari – en populær ferieby på Santorini

På den sydøstlige side af Santorini, ligger den populære ferieby Kamari. Den indbydende lavastrand er et af trækplastrene. Den har også været en af årsagerne til Kalmaris udvikling de seneste år. Flere af Santorinis hoteller og ferieboliger finder du i eller tæt på byen, der også har et stort udvalg af restauranter, cafeer og butikker.
Red Beach på Santorini

Santorinis strande

Det er sorte lavastrande, du vil støde på, når du rejser til Santorini. De ligger hovedsageligt på øens sydlige og østlige side. Stranden i Kamari er den bedst besøgte, men du kan også finde mindre strande, du næsten har for dig selv. Tæt på de arkæologiske udgravningerne ved Akrotiri er der små stenstrande og den mere populære Red Beach. Flere af stederne har små taverner, hvor du kan få stillet sulten og slukket tørsten.

Betagende solnedgange fra Oia

Det er helt fantastisk som byen (Oia) nærmest hænger på den dramatiske kraterkant af Santorini. Fra en af de små restauranter kan du nyde et måltid mad, mens solen langsomt daler ned under horisonten i et flammehav af varme orange farver. Du kan også nyde solnedgangen fra den knap så travle by Imerovigli. Det er ikke ualmindelig at se brudepar blive viet med solnedgange som kulisse. Kan det blive mere romantisk?
Klassisk byggestil på Santorini

Pyrgos – gamle kirker og en labyrint af små gader

Du har en flot udsigt fra Pyrgos, til flere af byerne på Santorini. Det er også i Pyrgos, hvor de hvidkalkede huse med blå døre og vinduer dominerer bybilledet sammen med utallige små gamle kirker. Selve Pyrgos er nærmest bygget som en labyrint. Det er en oplevelse i sig selv, at slentre gennem de smalle gader på må og få.
Ekati
Enkelt lejlighedskompleks 300 meter fra stranden....
Se mere og bestil her

Vinerier på Santorini

Du har flere muligheder for at besøge et vineri på Santorini. Klimaet og den frugtbare lavajord giver de ideelle betingelser for vindyrkning. Det er hvidvinen, der er bedst, men det kan du selv vurdere, hvis du besøger nogle af de mange vinerier på øen.
Transport - Santorini

Transport - Santorini

Busserne på Santorini dækker de fleste steder, men ruterne og køreplanerne ændrer sig konstant. Du kan også vælge at tage en taxi, da afstandene er korte, leje en bil eller måske en scooter. Du kan nemt besøge andre øer fra Santorini. Der er færger til fx Kreta og bådudflugter til de mindre øer som fx Thirassia, Anafi.

Lej en bil på Santorini og oplev øen i dit tempo.

Start nu! Det er let at bestille din rejse med fly og hotel til Santorini online i søgeboksen øverst på siden.

Se liste med udvalgte ferieboliger på Santorini
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.