Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Santorini

  • Santorini - prøv det

    (Bedømt af 3 personer)
    22.10.13: Kirsten Johnsen
    Afgang fra Billund kl. 14 med ankomst Santorini kl. 18. Flypladsen ligger bare 15 min. fra hotel Zeus i Kamari, som er et familiedrevet hotel.
    Se hele rejsetippet
  • Vandretur fra Fira til Oia (ca. 10 km)

    (Bedømt af 3 personer)
    08.03.13: Hanne Brandt
    Vi har været på Santorini fire gange, og det er stadig ikke sidste gang vi har været der. I 2012 da vi var der, blev vi enige om, at gå fra Fira til Oia.
    Se hele rejsetippet
  • Santorini - Tæt på vulkanen

    (Bedømt af 3 personer)
    30.10.12: Ingeborg Schmidt
    Kan en slumrende vulkan ligge tæt op ad henholdsvis krydstogtskibe og flere byer? I hvert fald var det ikke netop det, jeg havde forstillet mig at skulle se, da jeg rejste til Santorini.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Santorini

Rejsetips af samme forfatter

Naxos, noget af det mest børnevenlige
Rejsetips indsendt af:
Aalborg
2. juni 2010

Øhop i Grækenland

Tag på øhop i Grækenland. Drama, eventyr og vidunderlige strande venter dig. Øhop er også sjovt og spændende for børn
Batsi på Andros
Batsi på Andros

Inden I tager afsted

Hvor meget skal man planlægge hjemmefra inden man tager afsted? Det er jo altid svært at tale i generelle vendinger om sådan noget, fordi menneskers krav til struktur og forudsigelighed er forskellige. Men lad os starte med flybilletter.

Hvornår er det billigst at bestille? Nogle år har det været en fordel at bestille billetterne lige efter vi er kommet hjem fra ferie. Bedst som man troede billetter ville blive billigere, når der skulle sælges ud og konkurrencen skærpes, bliver priserne hævet med halvtreds procent og andre år kommer der et slagtilbud fra et flyselskab i maj måned, så det er svært at tale i generelle vendinger. Dog er det vores erfaring, at booker man i god tid, f.eks om efteråret, hvis man vil afsted om sommeren, kan man altid finde nogle gode priser, og så er man sikker på at man kommer afsted og kan begynde at se frem til og planlægge ferien næste år.
Vi anbefaler at man booker mere end de sædvanlige 14 dage. Det kan være at man ikke lige kan komme fra den ene ø til den næste på et bestemt tidspunkt, og der f.eks. bliver noget ventetid. Så er det godt at have noget ekstra tid at tage af, uden at man ærgrer sig over den såkaldt spildte ventetid.

Der er mange der flyver til Athen, men Thessaloniki er f.eks. også en mulighed, hvis man vil på Skiathos og Skopelos. Større øer har egne større lufthavne, Santorini, Mykonos, Kreta og Rhodos. På de mindre øer er der også mange mindre lufthavne, hvor man kan flyve fra Athen med Olympic ud på mange øer.

Det er ikke ret meget dyrere end at sejle. Hvis man vil booke flybillet videre ud på øerne, skal man gøre det i god tid. De små Olympic fly er ofte fuldt bookede allerede tidligt på foråret. Vi har også oplevet at Olympic aflyste vores flyafgang og så stod vi der. Her gælder det. Hav en plan B.

I skal også afgøre om I vil booke færgerne hjemmefra. Der er links til færgernes bookingsystemer under Links. Tag også stilling til hvornår I skal hjem, og hvor I skal hjem fra. Regn ikke med at færgerne er præcise, når I skal hjem.

 Slut evt. af med nogle dage i Athen. Så er I sikre på at kunne komme til lufthavnen. Flyene hjem er for det meste med afgang om eftermiddagen, og skal I sejle til Athen samme dag som i flyver løber I en stor risiko. Tag evt natfærgen ind til Athen, så I er der om morgenen.
Hvad skal man have med:

Hvad skal man have med:

Man kan fint rulle rundt med kufferter og klapvogne på færger og med ind i busser. Folk er flinke til at tage ved en klapvogn op af trapperne på færgen. Vi plejer at tage klapvogn og kuffert med samt en rygsæk hver, også til børnene.

Børnene synes det er spændende med rygsækken og deres lille kuffert, og især når man skal ombord på færgerne, er det fint at børnene har ansvar for hver deres ting.

Vi pakker et bestik og en tallerken samt krus og kniv som vi bruger ind i mellem. Nogle backpackere tager telt med og sover på campingpladser. Men da der ikke er den store besparelse ved dette, og man dermed må døje med varmen i teltet, larm osv, anbefaler vi det ikke.

Som regel har man også et lille køleskab på de små hoteller og pensioner, hvor man kan købe en vandmelon og smide i, og have billige og kolde vand, øl og cola fra købmanden til rådighed.

Hvis man selv skal stå for morgenmaden er det praktisk med nogle dybe lette tallerkener, hvis man altså ikke vil spise brød hele tiden, så kan købe havregryn, seralier osv. Enkelte steder kan man få frisk velsmagende komælk for en tier pr. liter, andre steder må man nøjes med den varmebehandlede, og det er altså et godt alternativ til brødet som man så kan få til middag eller aften. Der findes enkelte mærker varmebehandlet mælk som smager okay.

Er man længe afsted kan man blive træt af at gå ud at spise og i stedet lave en god græsk salat til aftensmad. Kogekedlen er også vigtig. Man kan få nogle små billige kogekedler, og det er altså godt med en kop nescafe på altanen med en god bog eller en kærlig snak i den lune nat.

Der er selvfølgelig også de lokale øller Mythos og Alfa. Vi er afgjort til Mythos. Husk også en proptrækker til den lokale rødvin som kan nydes både kold og lunken. Af en eller anden grund er det okay og lidt mere friskt at drikke kold rødvin dernede. Nok p.gr.a varmen.

Vi har stor glæde at have vores penge og papirer på maven under trøjen i de særlige punge der findes til det. Et dykkerur eller et vandtæt ur er også en god investering, så er man altid klar til bølgen.

Biotex til håndvask er også at finde bl.a vores obligatoriske emner til øhop. Specielt hvis man har børn med. Man kan låne et fad eller bruge vasken, og ellers lige droppe shorts, underbukser til iblødsætning når man tager på stranden. Vi låner ind i mellem en vaskemaskine, hvor vi kommer frem, specielt til håndklæder og vanskelige
Athen er spændende på tilbageturen
Athen er spændende på tilbageturen

Hvilke øer skal vi vælge

Hvilke øer skal vi vælge?
Det er et af de spørgsmål der kommer op igen og igen, og ligesom der er forskellige øer, er der et utal af holdinger til øerne. Hvad er det man vil?

 Vi har mødt rejsende der ville til Schinoussa, som er en lille bitte ø med ganske få indbyggere. Der ville de slappe af, uden travlhed, glemmes af omverden og bare være til, mens andre vil til Ios og slå sig løs på diskotekerne der.

Der er øer for enhver smag, og mental tilstand. Det har også betydning hvornår man er på ferie. Hvilket tidspunkt. Er det udenfor højsæsonen, som er på sit højeste fra ca. 20. juli til slutningen af august kan man måske vælge nogle af de mest besøgte og måske lidt overrendte øer som Santorini, Paros og Mykonos. Eller man kan kombinere det. F.eks. starte på Sifnos, falde til ro og herefter bygge op og slutte på Naxos eller Paros.

Vi har selvfølgelig vores favorit øer. Øer vi næsten ikke kan undvære, og øer som vi absolut skal besøge for at vi har været på rigtigt ø-hop. Det afhænger også af, hvor man er mentalt. Har man haft gode oplevelser på en bestemt ø, er det ikke en selvfølge at det bliver ligeså godt næste gang, måske har en anden overtaget favorit hotellet, og den gamle fisker på havnen, man nyd udsigten til fra altanen, lever måske ikke længere.

Det er så en af de store fordele ved ø-hop. Hvis man ikke synes om det, kan man hurtigt tage afsted til en ny ø, eller hvis det er supergodt, blive et par dage ekstra.

Sejl og vær glad

Mange har jo planlagt hvilke øer man vil besøge, og så er det måske en god idé at gøre op hvorvidt man tør at tage chancen eller man vil forhånds-booke færgebilletterne i forvejen. Man kan risikere at der f.eks har været storm dagene før, og færgerne derfor er fuldt bookede eller der ikke er flere billetter til netop det sted eller den ø man gerne vil til. Er man fleksibel og kan tage en overnatning på en ø, man ikke lige havde planlagt, kan man få nogle spændende oplevelser med det uforudsigelige, men er man en børnefamilie med små børn, kan det være man sætter pris på at have styr på færgebilletterne.

Der kan selvfølgelig være stormvejr, og sådan er det med ø-hop i Grækenland. Hav en plan B, hvis noget at det planlagte går galt eller forudsætningerne ændrer sig. fra sidst i juli og i august er der travlt for så vil grækerne også ud på øerne, så her er det en god idé at booke på forhånd hjemmefra.

Der er mange færger i Piræus og afsæt tid til at gå til færgen, der kan være et stykke vej at gå og har man børn og barnevogn med er det godt at have god tid og mentalt overskud. Vi er af den overbevisning at kan man sejle, især med de gamle større færger, får man nogle spændende oplevelser, og kan komme i snak med lokale fra øerne, almindelige grækere fra alle samfundslag, unge studerende, athenere på vej hjem til familien på øerne og mere erfarne ø-hoppere fra hele verden. Vi har udvekslet megen god erfaring på de gamle færger. Man kan også vælge de lidt hurtigere både, hvor man ofte kan spare 30-40 procent af tiden til sejlturen. Prisen er selvfølgelig også højere.

Har man større børn, eller er voksne, kan man tage en sovepose, eller et tæppe med på de store gamle færger, og sove på bænkene øverst på dækket, i den varme nat og sejle sovende på havet i luftige havbriser. Uha det er godt.

Kommentarer til rejsetips om Santorini

I er så smukke

03/12 2012 Nesa alborz noah og morvarid
Hej Elvira, Laura, Rosa, Moster shahin og Hanshjøren.
Vi savner jer rigtig meget og glæder os til at se jer i juleferien. M.V.H Nesa, Alborz, Noah, Morvarid, Zahra og Godrat:)

Santorini er en superlækker ø

18/07 2010 Anette Smidt
Santorini er en superlækker ø. Vi var der i 14 dage i sommeren 2009. Vi boede i Kamari på hotel Anassa, et helt nyt hotel med et utroligt venligt personale. Dejligt sted, med gode spisesteder på strandpromenaden. Da vi lejede en bil fandt vi en lille restaurant hvor man kunne sidde udenfor og spise i skyggen, og samtidig nyde udsigten over havet og en lille lystbådehavn. Fira, hovedbyen er spændende at besøge, også med en rigtig flot udsigt. Om torsdagen kommer der mange krydstogtsskibe. Det er en flot og god oplevelse. Der er så smukt på Santorini, så den Ø må vi bestemt besøge igen. Anette Smidt

Øhop i Grækenland

ovenstående er et uddrag af min hjemmeside www.oehop.dk Læs videre derinde eller hjælp mig med at udvikle en gratis guide til øhop.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Santorini

Hoteller på Santorini
Rejser til Santorini
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.