Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Santorini

  • Santorini - prøv det

    (Bedømt af 3 personer)
    22.10.13: Kirsten Johnsen
    Afgang fra Billund kl. 14 med ankomst Santorini kl. 18. Flypladsen ligger bare 15 min. fra hotel Zeus i Kamari, som er et familiedrevet hotel.
    Se hele rejsetippet
  • Vandretur fra Fira til Oia (ca. 10 km)

    (Bedømt af 3 personer)
    08.03.13: Hanne Brandt
    Vi har været på Santorini fire gange, og det er stadig ikke sidste gang vi har været der. I 2012 da vi var der, blev vi enige om, at gå fra Fira til Oia.
    Se hele rejsetippet
  • Santorini - Tæt på vulkanen

    (Bedømt af 3 personer)
    30.10.12: Ingeborg Schmidt
    Kan en slumrende vulkan ligge tæt op ad henholdsvis krydstogtskibe og flere byer? I hvert fald var det ikke netop det, jeg havde forstillet mig at skulle se, da jeg rejste til Santorini.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Santorini

Rejsetips af samme forfatter

Santorini - husk tennissokker!

Jeg har ikke været overalt i Grækenland, men tvivler på at der findes smukkere steder end Santorini.
Uanset om man er i hovedbyen Thira eller oppe nordpå i Ia er udsigten ud over calderaen (kraterkanten) fantastisk.
Havnen neden for Ia
Havnen neden for Ia

Ia (eller Oia)

Super hyggelig og smuk lille by, med snoede gader fulde af bl.a. små smykkebutikker, små tøjbutikker og cafeer.
Det er her man tager hen for at se den berømte solnedgang.

Noget af det bedste ved byen er en tur ned af de 1000 trapper (ok måske ikke 1000, men mange!) til den lille havn nedenfor, hvor der ligger 5-10 restauranter – dejligt sted at spise frokost. Fiskere kommer ind og renser deres fangst på kajen og kattekillinger tumler rundt og prøver at tiltuske sig lidt frokost – super idyl.
Turen ned kan være lidt hård, men udsigten er det hele værd. Har man ikke mod på at ”kravle” op igen, kan man enten nappe et æsel eller få en af restauranterne til at ringe efter en taxi, så man kan køre retur.
Hvis man går en tur ad stien ud langs pynten til venstre for havnen (hvis man står med hovedet mod havet) kommer man til et badested – der er ingen strand, men klipper man kan dase på og der er lavet en udsprings platform. Vandet er vidunderligt, men der kan være godt med strøm. Det øverste billede er derfra.
Hvis du har set filmen ”4 veninder og et par jeans 2” (som mig selvfølgelig kun for at se lidt af Santorini ;-) ), så er det i Ia og ved badestedet mange af optagelserne er lavet.
Perissa strand
Perissa strand

Perissa

Hvis man vil bo i en by med strand er Perissa et godt sted. Stranden er, som de fleste på Santorini, sort med småsten i stedet for sand. Det er her tennissokkerne kommer ind i billedet.
Jeg arbejdede engang med at udleje liggestole og parasoller på stranden og efter at have lignet et tåbe, når jeg spurtede fra parasolskygge til parasolskygge for ikke at brænde tæerne på de brand varme sorte småsten, fandt jeg på at tage tennissokker på – det er måske ikke så kønt, men det virker. Og i vandet, hvor der er glat klippebund med huller som gør det svært at stå fast, er de også praktiske.

Nu er det et par år siden jeg har været der, men jeg kan se på nettet at min ynglings restaurant stadig eksisterer og at den stadig er god. Den hedder ”Taverna Lava” og ligger helt ned til stranden lige efter den gade hvor vandlandet ligger. De laver pragtfuld græsk mad.

Vil man fra Perissa til Kamari, kan man tage med en båd rundt om pynten i stedet for at køre omvejen over land.
Ligegyldig info: fra den rette vinkel ligner bjerget for enden af stranden en liggende indianer.
Strande

Strande

Der er sorte strande, en rød strand og strande med mærkelige lette lyse sten, men så vidt jeg ved er der ikke sandstrande på Santorini, men fortvivl ej – Ios ligger kun en times sejlads derfra og der er dejlige sandstrande (og masser af fest og farver!) Men mere derom en anden gang!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ditte Mikkelsens profilside

Læs mere om rejser til Santorini

Hoteller på Santorini
Rejser til Santorini
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/abel-tasman-national-park/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.