Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Grækenland

  • Nicópolis, ruinbyen ved Preveza.

    (Bedømt af 9 personer)
    18.11.16: J. Gilbert
    Der er efterhånden mange, som ferierer i Paleros eller på øen Lefkas. Hvis du bliver træt af at dalre i solen og at slappe af, og i stedet ønsker at besøge og opleve seværdigheder, så findes der i området indenfor en afstand af ca.
    Se hele rejsetippet
  • Mit livs rejse som 81 årig

    (Bedømt af 2 personer)
    02.02.16: Gerda Gladbjerg
    Min mand fortalte tit om hans rejse som ung mand for 60 år siden, da han og en kammerat var på en tur gennem samaria-kløften, hans beskrivelse var så fantastisk, så jeg bestemte, den tur må vi så opleve sammen, så vi bestilte en tur til Kreta, så jeg også kunne nå at opleve alt det han fortalte om.
    Se hele rejsetippet
  • Den grønne ø

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.14: Liselotte Helweg
    10 dage på Korfu 2014.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Grækenland

Tilos til os - og til andre, der gerne vil bade og vandre.
Rejsetips indsendt af:
Vojens
10. sept. 2012

Tilos til os - og til andre, der gerne vil bade og vandre.

Det skulle være græsk og småt, vi ville bo ved vandet, vi ville bade, svømme og vandre. Vi fandt Tilos. – Første gang var i 2006.
Tilos er en lille, græsk ø på 64 km2 med ca. 300 fastboende.
På kortet er Tilos nærmest af form som et forover-hældende ”spørgsmålstegn”.
Øen ligger vest for Rhodos og er en af Dodekaneserne. Man flyver til Rhodos. Her overnattede vi, og næste morgen kl. 9.20 var der afgang fra Mandraki havnen med flyvebåden Sea Star. Efter 1½ times hurtigsejlads lagde Sea Star til ved den lille havneby Livadia, som er hovedbyen på Tilos.
Livadiabugten ses på kortet inde i den nederste bue i ”spørgsmålstegnet”.
Igen i 2010 var vi, min mand og jeg, på dejlige Tilos. Hver gang i september - og hver gang i 14 dage.
Og hver gang har vi boet på Hotel Eleni. www.elenihoteltilos.gr
Hotellet ved havet.
Vores hotel Eleni er et familieforetagende. Forældrene og deres 2 sønner står for det hele. De to brødre passer på skift hotel og familiens supermarked, mens mama står for køkkenet i hotellets lille taverne. Har man i supermarkedet forsynet sig med den obligatoriske pakke 6 store flasker vand, bliver de bragt til døren – naturligvis!
Sea Star lægger til ved havnen i Livadia, og her holder hotellets bil og venter på de gæster, der skal bo på Eleni. Man bliver transporteret bagom byen til hotellet, som ligger i vandkanten, - 30 sekunder fra hus til brus! Og der er ca. 800 m langs vandet til Livadia havnen, som er centrum . Mellem hotel og strand er der en smal vej, som i 2006 var næsten uden trafik. I 2010 var vejen blevet til en fin, smal promenade langs med vandet ind til centrum. Den lille taverne på Eleni serverer enkle, velsmagende, græske retter, og ellers ligger tavernerne som perler på snor på promenaden hele vejen ind til havnen.

Den første taverne, vi prøvede, var Nautilus, hvor vi bestilte 1 bruschetta, 1 tzatziki, 1 eggplantsalad + ½ flaske retsina og delte det hele. Det smagte altsammen dejligt, og det kostede os 15 euro. (2006) Til alle måltider bestiller vi små retter, som vi deler. På den måde får vi smagt rigtig meget forskelligt af den skønne, græske spise.
Vores første aftensmåltid blev ikke på nogen af tavernerne ved vandet. Vi gik ved 19 tiden. Meget få mennesker var der, og man vil jo helst ind, hvor der er andre. Hos Michaelis oppe i byen var der folk, så der gik vi ind. Og maden var yderst velsmagende. På hjemvejen kunne vi konstatere, at der sad masser af folk i tavernerne ved vandet. Vi havde bare været for tidligt på vej.
Anbefalelsesværdige taverner langs promenaden - i alfabetisk rækkefølge: Armenon , Nautilos, Oasis, Oneiro, Sofia's.

Kort med vandrestier.
Noget af det første, vi gjorde, da vi var kommet, var at købe et kort over øen med alle vandrestier angivet. De lette var med optrukne linjer, de lidt mere strabadserende med stiplede linjer, og fårestierne,"find your own way"-stierne, var angivet med små prikker.


















Udsigt fra Eleni
Udsigt fra Eleni

Morgen

Hver dag begynder med en svømmetur i vandet, som er - virkelig krystalklart. Stranden er ikke med sand, men med rullesten, så badesko/tøfler er godt at have med. Når vi er ude i vandet, som hurtigt bliver dybt, kaster vi skoene ind på stranden, så vi kan svømme. Efter dagens første bad er der morgenmad. Man sætter sig i haven omgivet af palmer, nerier og andre smukke blomster, hvorefter hotellets søde servitrice kommer med bakken med morgenmad, forskelligt for hver dag, yoghurt eller æg og brød. Her er ikke tale om den store morgenbuffet.
Når morgenmaden er nydt til lyden af - og udsigten til det turkisblå hav, tager vi på dagens udflugt.
Mikro Chorio i det fjerne
Mikro Chorio i det fjerne

Mikro Chorio

Vi vil finde Mikro Chorio, den forladte by. Engang var det en livlig by med flere hundrede indbyggere. Folk levede af at passe geder og boede i de små huse, der ligger op ad en bjergskråning. men folk begyndte at udvandre - til USA eller til fastlandet. Det var mere tillokkende end at være gedehyrde på Tilos, - og i dag er byen forladt.
På trods af det gode kort med alle stier angivet, gik vi noget af en omvej, i hvert fald en besværlig én. Men vi kravlede opad. Geder og får viste vej, og kirken og de forladte huse havde vi foran os - i det fjerne. Vi nåede op og gik rundt mellem de tomme huse og forbi kirken, som i højsæsonen bliver brugt til samlingssted med musik og dans for øens befolkning og turister. Rundt om kirken hang kabler og lyspærer. Vi fandt et godt sted, en stenmur, hvor vi kunne sætte os og spise vores medbragte frokost.Vi havde købt brød hos bageren. Brød kan man ikke få i supermarkedet. Man går ikke hinanden i bedene.
Vel nede og hjemme er det herligt at kaste sig i bølgerne.
Så herligt!
Så herligt!

Havet - og siesta

Dage med sol og havblik: Skønt at svømme i vandet, og så klart det er! Står lodret, kan ikke bunde, men ser alt på bunden helt tydeligt: runde sten – lidt længere ude tangplanter som sølvtråde dernede på bunden. Og små grønne fisk svømmer rundt.

Siesta tiden fordrives under parasollen på stranden med en bog. Der hører ikke pool med til hotellet, men hvad skal man også med den, når man har havet lige for, og solstolene hører med og ikke koster noget?
View på turen til Lethra
View på turen til Lethra

Lethra stranden

Lethra stranden er i en lille bugt nordvest for Livadiabugten. Vi fandt ind til torvet, hvorfra vi vandrede ud af byen. En sidevej drejede skarpt til højre og stejlt opad. Den skulle vi med. Og opad gik det. Men det var en flot tur langs kysten, og en regulær sti førte rundt. Vi fik undervejs det ene flotte view efter det andet. En større ø, - og en lille ø ude i det blå, - og der – langt, langt nede var stranden Lethra. Nu kom nedstigningen. Stierne var mindre regulære nu, men de var angivet ved varder, små stenbunker, så vi kunne se, at vi var på rette spor. Vel nede på stranden – også rullesten – fandt vi en skyggefuld plads under et af de få træer, der var på stranden. Skønt efter 1½ times ret strabadserende tur at kaste sig i bølgerne. Frokosten var igen medbragt i rygsækken. Pæren var kvast, brødet ret tørt, og osten i plastic var kedelig, - men situationen var herlig: Vi sad på en øde strand på et par flade sten i vores badetøj, et par geder gik og hyggede sig i nærheden af os – og så smager enhver madpakke godt. Hjemturen gik fint, vi fulgte varderne op til stien med den flotte udsigt og hurtigt gik det hjem til en kølende dukkert – og siesta.
Kastro
Kastro

Kastro

Kastro.
En dag på vores vej – egentlig mod en strand sydpå på den modsatte side af øen, fik vi øje på et skilt: Kastro. Det kunne være spændende at finde en borg inde i bjergene! Vi fulgte en ret uvejsom sti – opad. Vi har lært at tyde vandresproget: sten stablet i pyramideform viser ”sti”, der er også røde mærker malet på sten. Op – op - og op. Og – så nåede vi toppen – stort! En rund ruin, et lille tårn øverst oppe, som man ikke engang kunne komme rundt om - det var den borg! Og det blæste meget. Vi fotograferede hinanden der højt oppe, vi følte os lidt seje: We did it! Skulle vi nu ned samme vej? Nej, efter ca. 100 m. viste sig en mere vejsom sti, som vi kunne følge nedad. Det gik betydeligt lettere end opturen. Nede igen ser vi op til tårnet. Deroppe har vi været. Det bjerg har vi besteget!
View på vejen tilbage til vores bugt
View på vejen tilbage til vores bugt

Agios Sergios stranden

Agios Sergios stranden er i en lille bugt helt mod syd.
Et par gange har vi forsøgt at nå ned til den strand – det er ikke lykkedes for os. En gang gik vi galt af retningen, men kom ad en utroligt smuk – og lang tur over øen - østpå - ud til kysten - og tilbage til vores egen bugt. En anden gang fulgte vi fint varderne, - indtil de pludselig var væk! Vi fortsatte ”our own way” op over bjerget, men det så for farligt ud til, at vi turde fortsætte: Langt, langt ned - og ensartet, lavt, stikkende krat overalt. Vi måtte tilbage og prøve at finde den seneste varde, vi havde set. Vi gik hver vores rute – den ene lidt højere oppe end den anden. Langt og besværligt - og - nu ingen brækkede ben! Næsten helt tilbage ved udgangspunktet fik min mand øje på en varde. Lykke at finde en stak sten!
Nu skulle vi finde den strand. Varderne, som vi nu passede nøje på at følge, førte os helt op over bjergkammen. Fantastisk udsigt ned over bjerget og til den lille strand der dybt nede. Men turde vi? Vi begav os forsigtigt nedad – det er slet ikke nemt! Vi så os tilbage og havde svært ved at få øje på de varder, vi lige havde passeret. Tanken om turen op, når vi endelig var nede fik os til at opgive forehavendet. Min mand havde én gang sat sig i en stikkende busk, da hans sko skred. Vi drak en masse vand, hvorefter vi begav os hjemad. Hurtigt og sikkert kom vi tilbage og kastede os i bølgerne. Bagefter nød vi på balkonen en herlig klapsammen-mad med et glas retsina til.
Så tidligt - så smukt!
Så tidligt - så smukt!

Solopgang

En dag stod vi op kl. 6 og begav os mod øst op over bjerget. Vi ville se solopgang der langt ude. Opad gik det forbi en lille kirke. Det var mørkt, men smukt var det: sart rød var himlen over vandet og bjerget.
Langsomt blev det røde mere intenst, – og så var den der – solen, først en lille, ildrød bue, så langsomt hele kuglen dyb-ild-rød. Det var lyst nu. Da vi startede, kunne vi ikke se knapperne på kameraet. Hele turen tog knap 2 timer. En velfortjent svømmetur inden morgenmad, - stille vejr - og vandet glat og godt at svømme i.
KL Bugten ved Tilos 2010
KL Bugten ved Tilos 2010

At male i solen.
På en stol i vandkanten eller på balkonen vil jeg gerne male. Acryl og sol og varme er imidlertid ikke nogen god kombination. Farverne tørrer med det samme, og penslerne bliver stive. Et par små billeder af udsigten: ”Bugten ved Tilos” blev det dog til.
Der langt nede er Lethra stranden.
Der langt nede er Lethra stranden.

Lethra stranden - en anden rute

Lethra stranden, som vi har besøgt nogle gange, kan man nå til ad en ganske anden vej. Vi havde fået et tip af et dansk par. Kl. 9.30 begav vi os til fods ad bussens rute og nåede til stedet med ”den gamle gummiged.” Herfra skulle vi følge varder ud og ned mod kysten. Heldigvis var de tydelige hele vejen. Det var - ganske rigtigt - som det danske par sagde - en smuk tur, Vi ville også kalde den spændende: Det var virkelig vandring, der krævede fuld koncentration - og også en del smidighed – tit ned på hug – gribe fat i nærmeste klippestykke eller sten, gøre nogle spring, - prøve sig frem, - er den sten bæredygtig? Den ene forrest - nede - rækker den anden hånden, så begge kommer ned i god behold. Samtidig spejde efter den næste varde. Storslået, barsk natur!
På et tidspunkt – det gik ikke i højt marchtempo – stødte vi til stien, der kom fra byen op over bjerget, den ”lette” , den, der på kortet var stiplet linje. Vores sti her var prikker, en af de svære. Efter 2 timers vandring var vi nede på stranden. Finde et træ med skygge, kaste sig i bølgerne – og spise medbragt frokost. Lethra stranden er med rullesten, men ikke nær så god som stranden hjemme ved Livadiabugten. Det er for turens skyld mere end for stranden, vi er her.
Masterne fra OTE. Vi var der!
Masterne fra OTE. Vi var der!

OTE

Bjerget med OTE, det græske telefonselskabs master der højt oppe, 415 m – det ville vi gerne bestige.
En regulær vej kunne vi tage – opad. Kortet viste godt vej.
Før vi startede, spurgte vi en af Eleni-brødrene, om han troede, vi kunne klare turen. ”I don’t know, but I can come with my car.” Vi fik hans kort!
Vejen opad var smal med kanter på begge sider. To biler ville have svært ved at passere hinanden. Der var intet autoværn. Vi var enige om, at vi ikke ville bryde os om at køre bil her. Derimod var man ikke utryg ved at gå. Op nåede vi, og her var så telefonselskabets master, som vi jo hver dag så nedefra. Nu stod vi ved dem. Kl. 9.30 startede vi, og kl. 12 nåede vi toppen. Frokost og udsigtskig tog ½ time, nedstigning foregik i rask tempo, og kl. 14 var vi hjemme og i gang med at finde badetøjet frem.
Saint Nicolaos kirken i Livadia
Saint Nicolaos kirken i Livadia

Fest på Tilos

Fest på Tilos.
En aften var der masser af festklædte grækere på gaden, voksne og børn, damer i i fine kjoler, mest hvide eller sorte med glimmer, korte eller lange, herrerne i meget forskellig påklædning: hvid skjorte eller bare t-shirt. Alle hilste de hjerteligt på hinanden og kyssedes, - også mænd kyssede mænd. Alle medbragte gaver, og de gik ind og ovenpå hos Nautilos. ”Her skal være fest?” spurgte vi værten. ”Yes, many people from Rhodos, from Tilos. It is for marry tomorrow.”
Der var dækket langt bord hos Nautilos, men der kunne de bestemt ikke være alle. Inden vi var gået, havde nogle af herrerne sat sig ved det lange bord. Damerne gik andetsteds hen. Vi var i mellemtiden blevet færdige, så vi fik ikke resten af forestillingen med.

Bryllup i Saint Nicolaos kirken.
Saint Nicolaos kirkeni Livadia er en køn, hvid bygning med rødt tegltag, bygget i 1929. Indvendig er der udskåret træ, blå farver og store lysekroner.
Her skulle brylluppet foregå aftenen efter, at gæsterne var samlede på Nautilos. Vi så, hvordan pladsen foran kirken var fyldt med festklædte mennesker, der kiggede ind ad vinduerne! Der var simpelt hen ikke plads til alle gæster i kirken. Rigtig mange var der. ”Jo flere gæster – des større lykke!”
 Megalo Chorio. Byens hospital
Megalo Chorio. Byens hospital

Megalo Chorio

En dag ville vi med bussen til Megalo Chorio, Tilos’ gamle hovedby, der ligger godt gemt ca. 8 km fra Livadia. Vi gik til torvet, hvor mange andre stod og ventede. Afgang kl. 10.20, og så gik det ad snoede veje opad – ca. 20 minutter. Første stop i den hvide by - nogle få steg af. Vi venter til det store ryk-ud - vel på torvet? Men snart viste det sig, at vi var på vej ud af byen igen - i retning af Eristos stranden direkte syd for Megalo Chorio på den anden side af øen. Ses på kortet inde i den øverste bue i ”spørgsmålstegnet”. Eristos er en stor bugt med en fin badestrand, og her stod alle af på nær et engelsk par – og vi to. Vi spurgte chaufføren, hvornår han kørte igen. Om et par timer! Og vi havde ikke badetøj med! Da min mand nævnede, at vi jo nok skulle have været af i byen, viste chaufføren med tegn og fakter, at alt var ok. Det engelske par nikkede opmuntrende til os, og bussen satte i gang. Den stoppede ved en ny strand på nordsiden af Tilos, Andonis stranden, og den engelske lady vendte sig mod os: ”Don’t worry, it’s all right.”Her stod det engelske par af, og herefter returnerede bussen til Megalo Chorio, hvor vi som de sidste blev sat af. Det var en fin tur, vi fik ekstra, og for hele herligheden skulle vi betale 2 euro. (2006)
Hvide huse, smalle, solbeskinnede ”trappe”-gader , en butik på hjul, hvorfra med stor højttalerstemme forkyndtes - formoder vi - hvad, der var til salg. Vi så det, - bagsmækken på ”folkevognsrugbrødet” var slået op: sko, tæpper, tøj. Senere på hjemturen var vognen nået til Eristos.
Vi indsnusede atmosfæren i den lille by med de hvide huse og de smalle gader, og vi satte os på en taverne med en pragtfuld udsigt ud over landskabet og havet og nød en kold øl. Efter et par timers ophold i Megalo Chorio, steg vi på bussen ved byens hospital, hvor gaden var smukt overdækket med bugainvilleaer. Den flotte tur omkring Eristos, Andonis og Megalo Chorio fik vi en gang til, før bussen i god fart kørte mod Livadia. Den røde handelsvogn med sko, tæpper og tøj var nået til Livadia. Kl. 17.15 kom den forbi vores hotel.
Sea Star på vej ind i havnen på Rhodos
Sea Star på vej ind i havnen på Rhodos

Hjemtur

Dagen, hvor ferien er slut og man skal hjem, står man tidligt op. Kl. 7 kommer Eleni-bilen for at køre gæster og bagage til båden. Morgenmadspakke får man med.
7.30 planmæssigt er der afgang, og ved 9-tiden lægger Sea Star til ved Mandraki-havnen på Rhodos. En lang dag på Rhodos venter. Bagagen anbringes på et hotel i ventetiden. Vi besøgte Den gamle by og slentrede rundt. Havde vi de seneste 14 dage oplevet et feriested uden mange mennesker, var det her ganske anderledes: Det vrimlede med folk og med butikker og taverner. Efter en let frokost gik vi en tur langs kysten, fandt en bænk og sad så i timer og så på bådtrafikken ind og ud af havnen. Kl. 19 kom en bus og kørte os til lufthavnen, og kl. 22 lettede flyet mod Billund.

Det vigtige, når vi er på sol-ferie:
Vi skal bo ved vandet, - vi skal fra vores værelse kunne se og høre vandet, - vi skal - med badetøjet på - kunne gå lige fra vores værelse og ud i vandet. Og vi skal kunne bevæge os til fods ud i naturen omkring os. Alle disse herligheder har vi fundet på Tilos.

Kommentarer til rejsetippet om Grækenland

Vandretur

20/04 2015 Ulla skougård
Hej!

Jeg er interesseret i Vandretur i Grækenland,mon hvornår findes den næste tur?
På forhånd tak.

Venlig hilsen
Ulla S.

Næsten som at være der selv!

11/09 2012 Mette Østergaard-Nielsen
Så levende beskrevet, at jegnæsten føler jeg var med på turen -både på de stejle skrænter med stikkende buske og skjulte varder, og efterfølgende i de bløde bølger. Selv Retsinaen syntes jeg at kunne smage :-)

Flot beskrivelse af et sted-

11/09 2012 Ingrid Bundgaard Nielsen
Jeg ville have givet beskrivelsen 5 stjerner, men kunne ikke rette fejlen!! Uheldigt!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Grækenland

Ferieboliger i Grækenland
Rejser til Grækenland
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/new-south-wales/restauranter/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.