Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rejser til Grønland

Grønland står de fleste danskeres hjerte nært og har skabt så stærke bånd, at de fleste af os længes efter et besøg mindst en gang i livet. Her kan du bestille din første rejse til Grønland eller måske gense det. Ring til vores rejsespecialister på 70 11 60 11 - så kan du tage med os på rund- og krydstogtrejse med bl.a. kystskibet Sarfaq Ittuk i Grønland.

Et besøg er sjældent nok

Mange af fjordene med dybe, stejle vægge ned i dalene langs kysterne er oversvømmet med havvand, som tilføres enorme mængder ferskvand fra gletsjerspidserne med kælvende isbjerge.

I det vestlige Grønland finder du den gletsjer i verden, som bevæger sig hurtigst, Eqip-gletsjeren og den mest produktive gletsjer uden for Antarktis, Sermeq Kujalleq. Her ligger også den magiske Diskobugt og Ilulissat med sin betagende isfjord, hvor isbjerge glider rundt mellem hinanden og giver dig chance for at komme så tæt på, at du kan mærke kulden fra de enorme ismasser. Isfjorden er så betagende, at UNESCO har valgt at sætte den på sin liste over Verdenskulturarv.
Den sydlige spids af Grønland var en af de første regioner, der blev befolket af europæiske bosættere. Her finder du en række fotogene landsbyer med farverigt malede træhuse spredt langs den sydvestlige kyst.

I det østlige Grønland kan man bryste sig af, at have verdens største fjordsystem, Scorsbysund og Iceberg Alley (isbjerggyden) med majestætiske isbjerge, hvoraf nogle er over 100 meter høje.

Grønlands østlige kyst er den mest isolerede. De samfund der findes her, er de mest traditionelle. Her leves livet nogle steder så traditionelt, at det ligger grønlænderne på vestkysten meget fjernt.

Tag med os til Grønland og oplev den betagende natur, kultur og historie.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.