Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Asien

Læs mere om rejser til Asien

Rejsetips af samme forfatter

Hvordan finder man billige flybilletter
Rejsetips indsendt af:
Dorte K. Winther
St. Ajstrup
15. april 2011

Hvordan finder man billige flybilletter

For mig er det næsten blevet en sport at finde gode billetpriser når vi skal ud og rejse. Jeg har derfor gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre.
Lufthavnen i Tucson, Arizona
Lufthavnen i Tucson, Arizona

Søgemaskiner

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvordan man kan finde billige flybilletter. Mange kender måske søgemaskinerne momondo.dk og flyscanner.dk, men hvad nu hvis de ikke giver tilfredsstillende resultater?

For de som ikke kender de to søgemaskiner, så er der kun et at sige, prøv dem, de er nemme at bruge, men har forskellig layout så det er en smags sag, hvad man syntes bedst om. Personligt anvender jeg momondo.dk.
Tomcat på dækket af USS Midway i San Diego
Tomcat på dækket af USS Midway i San Diego

Fleksibilitet

Der er ofte stor forskel på priserne på de forskellige dage. Typisk er weekenderne dyrere end hverdagene men undersøg priserne på forskellige dage omkring det tidspunkt, hvor man påtænker at rejse. Endelig kan det også godt betale sig at booke tidligt, især hvis man rejser med mindre lokale selskaber, der ofte har særlige kampagner og meget billige priser, hvis man booker tidligt.
Ikke just et lokalt selskab. Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona
Ikke just et lokalt selskab. Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona

Find lokale selskaber

Det er ofte billigt at bruge lokale flyselskaber, men det kan være svært at vide, hvilke selskaber der flyver til den by man gerne vil til. Det kan man nemt finde ud af ved at søge på google.dk og skrive byens navn og ”lufthavn”, så kommer der som regel et link til lufthavnen. På lufthavnens hjemmeside kan man under afgange og ankomster se, hvilke selskaber der flyver til og fra lufthavnen. Herefter er det nemt at finde selskabets hjemmeside på google.dk.

På den måde har jeg tidligere fundet en række selskaber der flyver i østen, og vi har brugt følgende: Bangkok Airways, Jetstar og Air Asia. Alle ruter var til meget billige priser, og servicen var i top og sikkerheden virkede også meget høj. F.eks. gav jeg 451 kr. pr. person inkl. indtjekket baggage og mad på flyveren for turen fra Kuala Lumpur (Malaysia) til Chiang Mai (Thailand).

Går turen til USA kan man bruge samme fremgangsmåde. Her har vi rejst med Southwest Airlines på ruten fra Los Angeles til Las Vegas og fra Tucson til San Diego. Det fungerede upåklageligt, og var igen billigt f.eks. kostede turen fra Los Angeles til Las Vegas 315 kr. pr. person.

Man skal dog være opmærksom på, at de fleste billige selskaber sælger og flyver ruterne som ”enkelt” turer. Med det mener jeg at, hvis man f.eks. ønsker at flyve fra en by til en anden, og det billige flyselskab ikke har en direkte rute, så skal man ofte booke turen som to turer og selv sørge for at hente bagagen og tjekke den ind igen til den næste afgang. Det er lidt ”bøvlet” så det kan godt betale sig at finde direkte flyvninger. Desuden kan man ikke regne med at kunne tjekke bagage ind til slutdestinationen, hvis man på den sidste del anvender små lokale selskaber. F.eks. skulle vi selv hente bagagen i Bangkok lufthavn og tjekke den ind igen til turen til Phnom Penh med Bangkok Ariways. Til gengæld sparede vi også over 500 kr. pr. billet.
Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona
Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona

Sikkerheden

Har man fundet et selskab, som man påtænker at benytte, så er det i øvrigt en god ide lige at google det og se hvad der skrives om selskabet; er sikkerheden ok, og er der evt. nogle der skriver dårligt om selskabet og lig.. Man bør også tjekke sin rejseforsikring, om de dækker ved flyselskabers konkurs, så der er dækning, hvis det billige flyselskab pludselig lukker.
Los Angeles "by night" set fra et fly.
Los Angeles "by night" set fra et fly.

Fordel af lave valutakurser

Hvis vi igen får en periode med lav dollarkurs, så kan det være en fordel at købe flybilletter via en amerikansk hjemmeside. Jeg søgte en del, før jeg fandt en hjemmeside, hvor man kan handle med et dansk kreditkort/visa kort. Siden hedder orbitz.com og er nem at bruge.
Via orbitz.com købte jeg i øvrigt billetter fra København til Los Angeles med Lufthansa for 3.100 kr. retur, med fuld forplejning på flyveren, og en meget god forbindelse. Og så var det oven i købet i uge 41/42 i år 2009.
Fly fra 2. Verdenskrig. Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona
Fly fra 2. Verdenskrig. Pima Air & Space Museum, Tucson, Arizona

En advarsel

Man skal være klar over, at man rejser helt på egen hånd når man booker direkte ved div. flyselskaber, og man skal være opmærksom på, at man selv bærer ansvaret for at få skrevet det nøjagtige navn som det står i passet, finde de rigtige tidspunkter mv. Det kræver derfor at man er rimelig koncentreret og tænker sig godt om før man klikker på køb. Det er dyrt at lave en fejl. Her skal man være opmærksom på, at man har nok tid til at skifte flyver i en lufthavn. Tjek rejseforsikringens betingelser, ofte står der noget om hvor længe der skal være mellem to fly, for forsikringen gælder ved forsinkelser. Desuden skal man være opmærksom på at få valgt den rigtige dato, specielt hvis flyvningen overskrider kl. 24, og være opmærksom på om tiden angives som AM eller PM.
Opgraderet til Business Class med Singapore Airlines
Opgraderet til Business Class med Singapore Airlines

Spørg om prisen ved et rejsebureau

Skal man ud og rejse, og har fundet nogle gode priser på nettet, kan det måske godt betale sig at ringe til et rejsebureau og spørge, hvad de skal have for de samme billetter. Nogle gange får de en god pris hos flyselskaberne, eller de har måske fået købt for mange billetter, og har derfor tilbud på dem. Så kan man måske være heldig at få en god pris hos bureauet, og man slipper selv for arbejdet med at booke og for selv at bære risikoen ved at taste forkert eller for at vælge afgange med for kort transit tid i lufthavnen.

Der er således en del elementer man skal være opmærksom på, hvis man beslutter sig for at forsøge at booke selv, men har man mod på det, så er der mange penge at spare. Jeg har aldrig haft nogle dårlige oplevelser, og har sparet tusindvis af kroner. Senest har jeg booket en tur til Filippinerne via Hong Kong. Her sparrede jeg 800 kr. pr. billet i forhold til at købe den samme billet hos et bureau. Det bliver til mange penge, når man er en familie der skal på ferie. Derfor kan jeg kun anbefale at booke direkte.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/hopp-on-hopp-off-bus-i-latin-amerika.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.