Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Delhi

Læs mere om rejser til Delhi

Storslåede Himalaya og Taj Mahal
Rejsetips indsendt af:
karin bøkman
Mern
7. okt. 2011

Storslåede Himalaya og Taj Mahal

12 dages tur fra Delhi til Ledakh i 3600 meter højde, til Taj Mahal i Agra. En fantastisk tur med sanserne på overarbejde selv når du sov.
Turen startede helt hjemmefra Kastrup, hvor et lille sluttet rejseselskab på 11 mennesker incl, rejselederen mødtes en søndag middag. Landede tidligt i Delhi, på hotellet ventede en dejlig morgenbuffet, og så startede oplevelserne. Rundtur i Delhi i bus og cykel rikshaws.

Turen var en overvældende oplevelse af indtryk, mange mennesker, trafik, lugte, besøg på Ghandis mausoleum, et fantastisk smukt tempel. Sidst på dagen tilbage til hotellet hvor et tiltrængt bad og hvil var første prioritet. Om aftenen indisk buffet, tidlig i seng for vi skulle tidligt op næste dag og op i Ledakh med fly.

I Ledakh ventede 6 dages oplevelser af meget forskellig karakter. Vi brugte den første dag på at vænne os til højden, (husk højde sygetabletter), gå en lille tur gennem byen Leh hvori vi boede de første 2 dage. Næste dag gik turen ud af Leh i jeeps, hvor vi besøgte flere klostre, og kikkede på naturen og de meget smukke bjerglandskaber.
Næste dag gik turen mod byen Alchi hvori vi besøgte et lokalt marked, et meget smukt kloster. Undervejs var der fantastiske udsyn mod bjerge hele vejen rundt i højden , og mod floden i bunden. Vi overnattede i fine gæstehytter.

Dagen efter bød på en helt speciel oplevelse, da vi alle i selskabet havde meldt os til river rafting på Indus floden. Det forlød fra arragørens side at man stort set ikke blev våd, men vi var alle meget våde. Det var helt sikkert en oplevelse vi IKKE ville have undværet, det var sjovt og spændende.
 
Efter skiftning af vådt tøj blev vi kørt til Gyamtse dalen hvor nogle af selskabet overnattede i telte, vi gjorde, og det var vildt hyggeligt. Dagen bød også på en gåtur ud for at klappe æsler og kikke på området. Dagen sluttede af med bål og Indisk rom.

Næste dag gåtur tilbage mod Leh, hvor vi undervejs fik lejlighed til at se et hjem for hjemløse æsler, historiske bygninger, flotte urtehaver. Undervejs spiste vi medbragt frokost hos en lokal tibetansk familie, hvor vi også smagte på den lokale butterte, og den lokale øl. Jeg blev klædt på i familiens bryllupsdragt som var over 100 år gammel. En spændende oplevelse. Vi endte tilbage på det kendte hotel.

Sidste dag i Leh området foregik rundt i byen for at se det lokale palads, og opleve en maske dans på klosteret i byen. Der var også indkøb der skulle klares i den næste dags afrejse mod Agra. Vi havde fantastisk flink ung lokal guide. Ham kan vi ikke rose nok, han var meget vidende og underholdende.

Tidligt næste fly til Delhi og så en 5 timers bustur til Agra. Vi var i Agra sidst på dagen, så resten af dagen var sat af til afslapning og dejlig aftensmad.

Sidste dag i Indien var sat af til et af, for mig, turens absolutte højdepunkter, Taj Mahal. Vi kørte tidligt fra hotellet, så vi fik Taj Mahal i strålende solskin. Der var tårer i øjnene, det var lige så smukt som vi havde forestillet os. Dagen gik igen med mange oplevelser, som også indbefattede besøg på det røde fort, besøg på en tæppefabrik, hos en juveler, og på et marmorsliberi. I Delhi og Agra var vi også ledsaget af en rigtig god indisk guide. Jeg vil heller ikke undlade at rose vores danske guide, som var utroligt hjælpsom, og meget vidende.

(Billede tilføjet af FDM travel)

Kommentarer til rejsetippet om Delhi

højdesygepiller

30/12 2011 karin bøkman
vi var af fdm blevet anbefalet Diamox, men det var ikke til at skaffe på det tidspunkt. så vi fik de andre, tror det er alt efter hvad din læge eller apotek kan skaffe. virkningen er den samme, så det er nok bare vigtigst at tage dem lægen udskriver.

Højdesyge tabletter.

30/12 2011 Ras
De hedder Diamox.

Højdesygepiller

30/12 2011 karin bøkman
Navnet er Glaupax. Det er en rigtig god ide at kontakte rejsefæller, da pakningerne er ret store og man bruger kun 10 stk. Pr person.

Mvh Karin Bøkman

Højdesygetabl.?? Hvad hedder de?

29/12 2011 Maio
.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Delhi

Hoteller i Delhi
Rejser til Delhi
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/san-francisco/chinatown-i-san-francisco-express-tur-til-kina.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.