Afrejse fra København

Vores rejse starter i Københavns lufthavn, hvor vi mødes til fælles check-in. Herfra flyver vi mod Indiens hovedstad Delhi.
Forplejning på fly er inkluderet.
Delhi - Jaipur
Rajastans hovedstad
Vi lander om morgenen i Delhi, og vi starter vore spændende rejse i Indien med at køre direkte til Rajastans hovedstad, Jaipur. Vi holder et par stop undervejs for
at strække benene, spise frokost, fotografere osv.
Hen på eftermiddagen ankommer vi til Jaipur, hvor vi kan slappe af på vores hotel, tage en tur i swimmingpoolen, eller fx gå en tur med rejselederen i nærområdet.
Jaipurs storhedstid var i 1700-tallet og på grund af de mange fantastiske paladser og huse bygget i den lokale rødlige stenart er byen også kaldet den lyserøde by.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Jaipur
Rajastans hovedstad – Fortidens Paladser
Jaipur er en fantastisk spændende by, og den er langt mere overskuelig en fx Delhi. Derfor er Jaipur et godt sted at starte vores rundrejse i Indien. Her får vi snart et indtryk af landets mange farver, kulturer, religioner, skønhed og kaos. Efter morgenmaden skal vi opleve nogle af Jaipurs mest imponerende seværdigheder. Vi starter

med at køre lidt udenfor byen, hvor vi besøger Rav-paladset, der ligger enestående flot, på en bakke med udsigt over området. Paladset er et af Indiens smukkeste paladser, og anses for at være et klassisk eksempel på Rajput arkitekturen. Fra foden af bakken er der mulighed for at ride på elefantryg op til paladsets forgård, og vi bevæger os herfra ind i de storslåede sale, de skjulte kamre og de labyrintagtige gange. Vi kører tilbage til Jaipur hvor vi skal se Hawa Mahal også kendt som Vindenes palads. Bag den smukke facade kunne hoffets damer i det skjulte følge hverdagslivet på gaden nedenfor. Om eftermiddagen besøger vi Jaipur By-palads, der idag er et stort museum der belyser Jaipurs stolte fortid. Vi går også til det nærliggende astronomiske observatorium, Jantar Mantar, der blev bygget af Jaipurs Maharaja i 1726.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Jaipur - Agra
Arkitektur, forter og paladser
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Agra. En bustur på typisk 4-6 timer, lidt afhængig af trafikken. Agra og dens historie er tæt forbundet med den moghulske periode (1526 – 1858). Foruden at
være store herskere, var moghulerne også store bygherrer og de bevarede nogle af deres bedste arkitektoniske vidundere i Agra. Deres arkitektoniske geni kan ses i forter, paladser og æstetisk anlagte haver, der hver især vidner om en fornem stil fra denne gyldne æra. Ved ankomsten kører vi direkte til vores hotel. Resten af dagen er sat af til fritid. Som sædvanligt tager rejselederen os gerne på en gåtur i lokalområdet eller arrangerer et særligt arrangement, hvis der er stemning for det.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Agra
Verdens smukkeste bygning?
Vi mødes for at begynde vores rundtur i Agra med et besøg på Taj Mahal og Det Røde Fort, hvorfra de Moghulske herskere tyrede det meste af det Indiske kontinent. Taj Mahal blev bygget af den moghulske kejser Shah Jahan som et udtryk for
hans kærlighed til hans hustru, Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen i midten af det 17. århundrede.
Mausolæet tog ca. 22 år og 20.000 mænd at bygge. Den hvide marmor blev brudt 300 km væk og blev transporteret til byggepladsen med en flåde på 1000 elefanter. Nu kan vi med egne øjne se, at Taj Mahal virkelig er en af de syv vidundere i verden!
Selv om Taj Mahals overordnede design synes at være utrolig perfekt fra næsten enhver vinkel, er der også detaljer som først kan ses på nært hold. Læg fx mærke til det indlagte marmor med halvædelstene der ses overalt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Agra – Khajuraro
Tog -og busrejse til junglens glemte templer
Vi starter tidligt og bliver kørt til Agra togstation for at tage toget til Jhansi. Herfra kører
vi videre til Khajuraro med bus – en rejsedag med mange indtryk, igennem den variede natur, med fotostop, frokostpause og tissepauser. Vi ankommer til Khajuraro senere på dagen. Her tjekker vi ind på vores gode hotel, og slapper af inden morgendagens rundvisning i de fascinerende chandela-templer.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Khajuraro
Chandela-templerne
I dag skal vi udforske det helt enestående Chandela-tempelkompleks der af mange anses for at repræsentere det fineste tempelarkitektur i det nordlige Indien. Udsmykket med bånd af meget kunstnerisk stenarbejde skildrer de indviklede figurer mange aspekter af hverdagslivet i området for tusinde år siden.
Khajurahos 1.000-årige tempelkompleks er ved et ufatteligt held blevet bevaret midt i

den fugtige skov, og giver mind om de mere kendte forsvundne kulturer i Mellemamerika og Sydøstasien. I dag er Kharjuraro UNESCO verdenskulturarv, men var engang centrum for den filosofiske og politiske magt i store dele af Nordindien. De 20 bevarede templer kan opdeles i tre forskellige grupper og to religioner, hvor jainisme og hinduisme er repræsenteret. Chandela-templernes ekstremt kunstneriske og omfattende stenarbejde afbilder blandt andet et væld af erotiske scener, der spænder fra det forventede, det fantasifulde til det umulige. På trods af den kunstneriske værdi fornærmede de intime scener nogle af de efterfølgende angribere, men stedets øde placering reddede templerne fra den ødelæggelse, sommange andre samtidige templer led. Ekstatisk, imponerende og tankevækkende. Denne dags rundvisning er alt andet end kedelig!
Om formiddagen går vi rundt i den østlige del af komplekset og om eftermiddagen i den vestlige del.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Khajuraro - Orcha
Indiens ukendte perler - livet på landet
Efter en afslappet formiddag, kører vi til den stille landsby Orcha Landsbyen er en enestående og forholdsvis ukendt perle, der endnu ikke er blevet præget af masseturismen. Tidligere var Orcha hovedstad
i Bundela-imperiet, der på sit højeste udfordrede det mogulske rige. I dag er det en landsby bestående af landmænd og håndværkere.
Efter tjek in på vores hotel, tager vi en gåtur langs Betwa floden, og måske kan vi om aftenen slutte os til de venlige landsbyboere og andre pilgrimme for en festlig ceremoni i Rama templet. Bortset fra at nyde den omgivende atur og de gamle templer, er her ikke meget at lave udover at slappe af og nyde lokalsamfundets stille rytme. Orcha skal simpelthen bare opleves!
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Orcha - Delhi
Tilbage til hovedstaden
Efter morgenmaden checker vi ud for at rejse tilbage
til Delhi. Transporten foregår både med bus og tog. Vi ankommer hen på eftermiddagen og kører på en kort byrundtur inden vi checker ind på vores hotel.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Delhi - København
Hjemrejse
Vi kører tidligt til lufthavnen for at checke ind til flyveren hjemad.
Efter en spændende, varieret og oplevelsesrig rejse igennem gyldne Indien, ankommer vi om aftenen til København.
Morgemad på hotel og forplejning på fly er inkluderet.