Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Indien

  • Bedste pakketip

    (Bedømt af 1 person)
    29.10.13: Kasper Mathiasen
    Pak altid din håndbagage sådan at du kan klare dig i et par dage. Dvs. tandbørste, ekstra undertøj, strømper osv.
    Det kan jo ske at din kuffert bliver væk når du skal ud og flyve.
    Se hele rejsetippet
  • 10 steder jeg aldrig glemmer

    (Bedømt af 30 personer)
    02.08.13: Ida Andersen Tambjerg
    Kender du det, når et sted blæser én helt bagover? Sådan et sted, der mejsler sig ind i bevidstheden og måske endda ændrer ens syn på verden en lille smule? Dette rejsetip er mit eget bud på, hvor disse magiske steder findes, baseret på mine rejser rundt omkring på vores utrolige klode.
    Se hele rejsetippet
  • Indien - Elske eller hade

    (Bedømt af 7 personer)
    23.06.13: Jørgen Martens
    Inden vi rejste til Indien, hørte at enten hader eller elsker du Indien.
    Den første dag hadede vi. Ankom om natten og ville bestille plads på tog, og da vi langt om længe i Delhi fandt et rejsebureau, fik vi at vide at vi måske kunne blive skrevet op til en togbillet om et par dage.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Indien

Rejsetips af samme forfatter

  • Cuba – kombination af rundrejse og badeferie

    (Bedømt af 6 personer)
    20.02.14: Bjørn Larsen
    Vi ville gerne til Cuba, inden der sker alt for mange forandringer, for det gør der sikkert, når Fidel Castro dør, så vi tog derover sidst i januar 2014 - 16 dage.
    Se hele rejsetippet
  • Tropeparadiset i Caribien

    (Bedømt af 10 personer)
    04.12.12: Bjørn Larsen
    Den dominikanske Republik for 3. gang
    Vi har nu for 3. gang været i Den dominikanske Republik og nød det også denne gang.
    Se hele rejsetippet
  • Amalfikysten i oktober

    (Bedømt af 13 personer)
    08.11.11: Bjørn Larsen
    Vi rejste på egen hånd til Amalfi-kysten sidst i oktober, idet der ingen charterture er dertil på denne tid af året. Det var selvfølgelig en lidt omstændelig affære, idet man ikke kan flyve direkte fra København til Napoli, og da vi tilmed bor i Aalborg, blev det en rute, som hed Aalborg-København-Milano-Napoli.
    Se hele rejsetippet
Nepal. Saddhu, en hellig mand
Rejsetips indsendt af:
Bjørn Larsen
Aalborg
21. juni 2010
Vinderrejsetip August 2010

Rundrejse i Nepal og Indien

I vores rejsetips foreslår vi, at man kombinerer Indien også med Nepal.
Tempelpladsen i Nepal - Katmandu
Tempelpladsen i Nepal - Katmandu

To forskellige kulturer

Rundrejse Nepal og Indien

Vores anbefaling, hvis man overvejer at rejse til Indien, er at kombinere turen med Nepal, idet man på den måde får set 2 forskellige kulturer og de flotte Himalaya bjerge i én og samme tur. Det er ikke ret meget dyrere end kun at vælge det ene land.

Vi valgte derfor FDM Travels 15 dages rundrejse, som hedder Eventyr i Nepal og Indien. Det, der især tiltrak os, var, at der var rigtigt god tid til at se Nepal, som har et meget varieret landskab og masser af kultur. Vi så mange templer, terrassemarker, vandrede gennem højlandsbyer, så nogle af Himalayas højste tinder, samt lavlandet med nationalparken Chitwan. Vi var egentlig slet ikke klar over, at Nepal har så flot og varieret natur.
Himalaya - Annapurna 1
Himalaya - Annapurna 1

Himalaya og junglen

Nepal er dog et meget fattigt land, et af de fattigste lande i verden, så infrastrukturen er meget dårlig. Det kunne vi bl.a. se på den måde, at strømmen ofte forsvandt. Strømmen er faktisk væk 13 timer i døgnet i hovedstaden Katmandu. Desuden er der kun 1 hovedvej til og fra Katmandu og ingen jernbane, så udover alle personbiler, motorcykler, scootere m..m. bliver alt gods også fragtet på den vej med lastbiler. Det kunne selvfølgelig ikke undgå at give trafikpropper ind imellem. Selvom Katmandu er en smuk by med mange smukke hindu- og buddha-templer og en altid smilende befolkning - skæmmes byen dog noget af, at der ligger rigtigt meget affald og flyder.

Da vi skulle køre i bus igennem Katmandu-dalen fra Katmandu til Pokhara, som ligger ca. 200 km fra Katmandu, var der vejarbejde, hvilket forårsagede over 3 timers kø. Det blev ikke bedre af, at biler bare overhalede, så der til sidst var 3 baner fyldt op med biler i den ene retning, hvilket forårsagede, at der ikke var passage fra den anden side. Totalt kaos!!

Chitwan nationalparken var også en stor oplevelse, hvor vi boede i en lidt primitiv jungle lodge. Der var kun strøm 3-4 timer om dagen, så vi fik en olielampe til værelset. Heldigvis havde vi en lommelygte med, så vi klarede os ok. I nationalparken så vi pansernæsehorn, bjørne, en kobraslange og diverse hjorte. Vi red på elefanter rundt i området. Det var en stor oplevelse og kan kun anbefales. Det er ikke så mange arrangører, som har Chitwan med på programmet, så det bør man være opmærksom på, når man vælger sin rejse.

Malaria. Kun i den fugtige sommermonsun-tid er det klogt at tage malariapiller forebyggende, specielt i lavlandet Chitwan. Om vinteren og om foråret er det ikke nødvendigt.
Indien - Varanasi ved Ganges
Indien - Varanasi ved Ganges

Indien - et menneskemylder

Indien var selvfølgelig også en stor oplevelse, bl.a. livet ved Ganges i Varanasi, hvor pilgrimmene bader, brænder de døde og beder både morgen og aften. Vi var ude at sejle på floden både om aftenen og om morgenen, hvor vi så solen stå op over Ganges. Som besøgende må du være forberedt på et menneskemylder, som der ikke er til at fatte. Gaderne er fyldt med handlende, gadesælgere, tiggere, folk der kommer kørende på små motorcykler og tror, at vejen kun er til for dem. Færdselsregler føles ukendt for dem.

Varmegrader på mindst 40 grader i Indien skal man være forberedt på her sidst i marts måned, hvor vi var afsted – det er varmt! Kan man rejse lidt før, f.eks. i februar eller om efteråret, er temperaturen mere behagelig. Men så er det selvfølgelig lidt køligere i Nepal. Vi havde ca. 27 grader sidst i marts måned i Nepal. Det var dejlige sommertemperaturer.

Endelig er det velkendt, at mange turister får dårlig mave. Det kan muligvis være en kombination af varmen, den fremmede bakteriekultur i luften og maden.
Man må kun spise grøntsager, der er kogte, og holde sig fra fersk frugt. Idoform er godt at tage forebyggende.
Pilgrimme ved Ganges
Pilgrimme ved Ganges

Togrejsen på 12 timer fra Varanasi til Agra var en oplevelse i sig selv. Vi kørte på 2. klasse med aircondition. 2. klasse kan dog ikke sammenlignes med 2. klasse i Danmark. Toilettet var et keramisk hul i toiletgulvet!

Indien - Taj Mahal
Indien - Taj Mahal

Imponerende paladser

Stor slum står i skærende kontrast til de mange imponerende paladser, som Taj Mahal, Det Røde Fort, Sis Ganj Gurudwara eller Jaigurudev Temple - bare for at nævne nogle.

Selvfølgelig var paladset i Taj Mahal i Agra en meget stor oplevelse. Det er meget imponerende og flot. Det har taget over 20.000 arbejdere 22 år at bygge det. Det var en drøm, der gik i opfyldelse for os.

Vi har en rejsehjemmeside, der hedder www.fjernehorisonter.dk. Her har vi lavet en udførlig rejsebeskrivelse over den spændende rundrejse med FDM-Travel til Nepal og Indien.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Indien

Hoteller i Indien
Rejser til Indien
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/det-oestlige-usa/liste-2/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.