Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Indien

  • Bedste pakketip

    (Bedømt af 1 person)
    29.10.13: Kasper Mathiasen
    Pak altid din håndbagage sådan at du kan klare dig i et par dage. Dvs. tandbørste, ekstra undertøj, strømper osv.
    Det kan jo ske at din kuffert bliver væk når du skal ud og flyve.
    Se hele rejsetippet
  • 10 steder jeg aldrig glemmer

    (Bedømt af 30 personer)
    02.08.13: Ida Andersen Tambjerg
    Kender du det, når et sted blæser én helt bagover? Sådan et sted, der mejsler sig ind i bevidstheden og måske endda ændrer ens syn på verden en lille smule? Dette rejsetip er mit eget bud på, hvor disse magiske steder findes, baseret på mine rejser rundt omkring på vores utrolige klode.
    Se hele rejsetippet
  • Indien - Elske eller hade

    (Bedømt af 7 personer)
    23.06.13: Jørgen Martens
    Inden vi rejste til Indien, hørte at enten hader eller elsker du Indien.
    Den første dag hadede vi. Ankom om natten og ville bestille plads på tog, og da vi langt om længe i Delhi fandt et rejsebureau, fik vi at vide at vi måske kunne blive skrevet op til en togbillet om et par dage.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Indien

Rejsetips af samme forfatter

En af de gamle taxa i Dehi
Rejsetips indsendt af:
Tjæreborg
3. sept. 2010

Utrolige Indien

En tur til Delhi og Goa
De Røde Fort
De Røde Fort

Delhi

Turen foregik i påsken 2010, hvor vi med Finair fløj fra København via Helsingfors til Delhi.
Delhi var en varm oplevelse, ca. 40 grader om dagen og meget forurening. En af dagene hyrede vi en taxa, til at køre os til det Røde Fort. Han kunne ikke køre helt op til fortet, så turen gik videre med cykelrickhaw gennem Old Delhis faverige og krydret duftende stræder, blandt et mylder af mennesker og gumlende hellige køer.
Det Røde Fort er opført af den indiske stormogul Shah Jahan. Det er et kæmpemæssig bygningsværk, som både består af fæstningsværk og paladsområde. Byggeriet blev færdigt i 1648 og er behæftet med mange myter, blandt andet, at stormogulen dræbte alle håndværkere som havde bygget paladset, for at de aldrig igen skulle skabe noget, der var lige så smukt.

Delhi var en stor oplevelse og to byer i en - Old Dehi med fortet, moskeerne og de mange basarer og New Delhi som blev bygget af briterne i 1931. New Delhi er en elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og sirlige have, skabt af britiske landskabsarkitekter.
De to bydele viser en afspejling af landet som helhed, stor rigdom og stor fattigdom går side om side.
Kingfisher
Kingfisher

Mod Goa

Efter nogle dage i Delhis stegende varme, gik turen videre med Kingfisher Airline til Goa.
Kingfisher et et rigtig godt flyselskab. Vi bookede dem på nettet og alt fungerede perfekt. Fly til tiden og rigtig god mad og betjening på turen.
Reklamer for Kingfisher ses overalt i Indien, for det er også det selskab som laver det bedste øl i Indien.

Da vi ankommer til lufthavnen i Goa, finder vi en taxa til hotellet. Chaufføren kører som om der ikke fantes hellige køer, eller mennesker der gerne ville overleve. Det gør vi heldigvis og ånder lettet op da vi stiger ud af taxaen ved hotellet som ligger i Candolim.
Hotellet som vi skal bo på er Phoenix Park Inn, et rigtig godt hotel med store fine værelser, god restaurant og en ren swimmingpool. Betjeningen er tip top, og en dollar på sengen hver morgen til personalet, skaffer os mange flasker drikkevand og nye håndklæder hver dag, som bliver foldet på mange sjove måder.
Lille træt sælger på stranden
Lille træt sælger på stranden

Candolim strand

Candolim strand er lidt mere rolig end Calangute strand, hvor vi boede sidst vi var i Goa.
Stranden er fyldt med små restauranter som har "gratis" liggestole. Hvis man blot køber lidt mad hos dem, er der frie stole hele dagen, og maden er god og lavet af friske råvarer.
Der er mange sælgere på stranden som tilbyder alskens varer. Blandt andet var der mange som solgte udenlandske aviser, de fleste af dem var små børn på seks - syv år.
Temperaturen ligger hele dagen på lidt over 30 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel. Husk solcreme, for solen brænder voldsomt på os blege skandinaver.
Husk også, at der en del understrøm og høje bølger, så hold øje med børnene.
Da vi går hjem sidst på dagen, ser vi flere flokke af hellige køer som vandrer rundt på stranden.
Stor krokodille
Stor krokodille

En tur til krydderifarm og på krokodille jagt.

En af dagene tager vi ud for at se en krydderifarm. Vi køber en rundtur på farmen incl. frokost og guide til at vise os rundt. Turen rundt på farmen er meget interessant, og guiden er god til at fortælle om de mange planter, og hvordan de fremstiller krydderierne. Frokosten er rigtig indisk mad, ris og lidt kød severet på palmeblade.
Efter frokosten kører vi videre mod mangrove sumpen for at finde krokodiller. Vi kommer om bord på en lille hyggelig båd, som skal sejle os ind i det område hvor krokodillerne holder til. Vi sejler ikke ret lang tid, før vi ser et par krokodille øjne som stikker op af vandet, og begejstringen er stor, da vi lidt senere ser en stor krokodille, som ligger og soler sig på skrænten.
Vi ser også mange Kingfisher fugle. En lille betagende fugl, som med sine blå og orange farver, skiller sig ud i den pragtfulde natur.
På marked
På marked

Anjuno strand

Vi har været der før, men man kan ikke være i Goa, uden at tage en tur til hippiestranden og det store marked, som bliver stillet op hver onsdag.
Da det er sidst på sæsonnen er der ikke så mange mennesker, så der er stor kamp om at få solgt noget.
Alt kan købes og alt er billigt.
Varmen er tung og fugtig, så vi søger ned på stranden og finder en lille støvet restaurant, hvor vi får lidt koldt at drikke. Stranden er ikke så meget besøgt, for sandet er mange steder farvet sort af lava, og der er en del klipper og store sten i vandkanten.
Flere steder ser vi strandrestauranter som er ved at blive taget ned, sæsonnen er ved at være slut, og om nogle få uger vælter monsun regnen ned over området.

Kommentarer til rejsetips om Indien

Engang Indien , altid Indien eller aldrig mere Indien

31/03 2011 Grethe berndt hansen
Alt er genkendeligt, vi har besøgt Goa de sidste 1o år boet på et ydmygt sted i Candolim i marts her er stegende varmt luftfugtigheden er meget høj, men vi nyder stranden og har nok travet 150 km i løbet af 28 dage fra Candolim til calangute og retur. Hvert år møder vi de samme stamgæster fra England, Tyskland,
Sverige og danmark ,bliver hilst med et hjerteligt goddag. I løbet af ferien får vi lavet en masse reparationer af vores gamle ure smykker, sko og tasker til ingen penge.shopper en del for me get er billigt og af rimelig kvalitet,når vi fi finder de rigtige butikker. Hvis man læser et andet rejsebureaus side med kommentarer om vores hotel, får det ikke mange stjerner, men folk er så forvænte derhjemme i DK
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Indien

Hoteller i Indien
Rejser til Indien
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/porto/vila-gale-porto.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.