Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Turist på Bali

Bali og befolkningen

Bali er en af de vigtigste øer i Indonesiens ørige og har et areal på 5.560 km2 og en befolkning på
3,3 mio., hvoraf 500.000 bor i Balis største by, Denpasar. Befolkningen er sammensat af 95%
balinesiske hinduer samt kristne, kinesiske og muslimske mindretal.
Til toppen

Klima

Bali har tropisk klima, så her er dejlig varmt hele året. Den tørre periode ligger fra april til oktober, hvor der er færre regnbyger, luftfugtigheden mindre og temperaturen lidt lavere. I perioden fra november til marts kan der forekomme kraftige regnbyger, men der er ikke tale om en egentlig regntid. Dagsregn forekommer stort set ikke, men selv i den mest regnfulde periode er der flest
solskinstimer.
Til toppen

Valuta

Møntfoden i Indonesien hedder rupiah (IDR). 100 rupiah svarer til ca. 0,05 kr. Medbringe valuta i amerikanske dollars eller euro.
Til toppen

Kreditkort

Kreditkort som Visa og MasterCard kan anvendes de fleste større steder. Der kan veksles penge i banker og vekselboder, men snyd kan forekomme i boderne.
Til toppen

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Bali er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.
Til toppen

El

220 V. Enkelte steder 110 V, men det er sjældent.
Til toppen

Mad og drikke

Det er billigt at gå ud og spise og drikke på Bali og det nærmeste spisested er aldrig langt væk. Den lokale balinesiske mad er særdeles veltillavet og velsmagende, men det internationale køkken vinder mere og mere indpas i turistområderne.
Til toppen

Drikkepenge

Det er kutyme at give lidt ekstra eller runde op på restauranter og hoteller, men ellers har balineserne et afslappet forhold til drikkepenge. På større hoteller og restauranter tillægges der serviceafgift og skat.
Til toppen

Rejsetidspunkt

På grund af sit tropiske klima med en behagelig varme året rundt, ca. 30°C som den varmeste temperatur og 29°C som den laveste temperatur og ingen egentlig regntid er Bali et oplagt rejsemål hele året. Her er dog to højsæsoner, december og januar-februar, hvor der kommer mange australiere og juli-august, hvor europæerne kommer. Bali ligger tæt på ækvator og forskellen på årets korteste og længste dag er kun en time.
Til toppen

Pas- og visumregler for Indonesien

Der er visumpligt til Bali og passet skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet. Turistvisum gyldigt i 30 dage kan opnås ved indrejse i udvalgte lufthavne, men det er en betingelse for opnåelse af visum ved indrejse, at den rejsende er i besiddelse af gyldig returbillet. Kontakt altid Indonesiens ambassade/konsulat, da reglerne for pas og visum kan ændre sig med kort varsel.
Læs mere om pas- og visumregler for Indonesien her
Til toppen

Vaccinationer

Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Bali, men visse anbefales. Undersøg
derfor enten hos egen læge eller Statens Seruminstitut (www.ssi.dk eller www.vaccination.dk).
Til toppen

Udrejseskatter

Der betales udrejseskat på 150.000 IDR pr. person. Indenrigsrejser 40.000 IDR pr. person.
Til toppen
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.