Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Pas- og visumregler for Indonesien

Her finder du de gældende pas- og visumregler for danske statsborgere, der skal rejse til Indonesien.

Pas- og visumregler

  • Visumpligt. Turistvisum kan opnås ved indrejse med gyldighed indtil 30 dage. Der skal fremvises gyldig returbillet. For nærmere oplysninger herom, venligst besøg hjemmesiden for Indonesiens ambassade klik her.
  • Turistvisum kan forlænges i yderligere 30 dage hos immigrationsmyndighederne i den region, man opholder sig i mod betaling af yderligere et gebyr.
  • Det er muligt at opnå "social" eller "business visa", der kan forlænges i landet. Dette skal søges inden afrejsen, og der kræves en indonesisk sponsor.
  • Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.
  • Danske forlængede pas anerkendes.
  • Danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes såfremt, det er forsynet med et visum forud for indrejse. Ved udrejse skal det provisoriske pas/EU nødpas forsynes med exitstempel.
Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den indonesiske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Udenrigsministeriet bestræber sig på, at oplysningerne på hjemmesiden er opdaterede, korrekte og dækkende. Udenrigsministeriet kan imidlertid ikke drages til ansvar for eventuelle problemer opstået i forbindelse med ind- og udrejse uanset oplysningerne på hjemmesiden.
Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder et andet lands ind- og udrejseregler. Det er de enkelte landes myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Derfor anbefales det, at du kontakter det pågældende lands myndigheder forud for din rejse for bl.a. at sikre, at dit pas er gyldigt, og at du opfylder evt. visumkrav. Sådanne oplysninger kan du bl.a. få fra en ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til.

Kilde: Udenrigsministeriet, januar 2016
 
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.