Jeg kom på en Historical Pub Walking Tour, hvor vi startede med en pint of Guinness på The Crown Bar. Det er en af de ældste pubber i Belfast og man føler sig bare velkommen fra starten.
Det er både lokale og turister, der besøger pubben. De lokale ordner verdenssituationen over en pint øl og de byder alle velkommen med åbne arme og fortæller gerne om livet i Belfast i dag, og hvordan det tidligere var.
Nu er det ikke sikkert du er så opmærksom på de lokale, for interiøret i
Crown Bar brillerer med så mange detaljer, at der konstant er noget nyt du får øje på. Det flotte loft, gulvet og smukt dekorerede glas/vinduer. Det oser simpelthen bare af varm atmosfære. Det var i det hele taget kendetegnet for de pubber jeg fik set. Uanset hvilken pub og hvor mange mennesker der var, så var stemningen i top og det var et herligt mix af yngre, lidt ældre og ”det grå guld”.
Flotte wall murals i Belfast
Belfast historie omfavner dig...
Det blev i det hele taget en overraskende positiv oplevelse at komme til Belfast. Byen har i mange årtier været i medierne pga. de massive konflikter mellem protestanter og katolikker, men det er fortid og i dag er Belfast en by der ser fremad. Alligevel var det som om byens historie nærmest omfavnede mig, så snart jeg ankom…på en positiv og interessant måde. Den gjorde mig nysgerrig for at vide meget mere om konflikten.
Nu havde jeg kun 1 dag, så det blev lidt begrænset hvor meget og dybt jeg kunne nå, så det blev hovedsageligt til de største seværdigheder jeg koncentrerede mig om, hvor The Historical Pub Walking var et af højdepunkterne.