Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

  • Àlainn Dublin!

    (Bedømt af 5 personer)
    29.10.13: Trine Brok
    Nytår 2012/13, tog en veninde og jeg til Irland for at fejre det med nogle irske venner vi har, men før vi tog ud til denne lille landsby Athloné, tilbragte vi 2-3 dage i Dublin.
    Se hele rejsetippet
  • Modeljernbanen i Malahide, Dublin

    (Bedømt af 3 personer)
    13.08.13: Erik Lawaetz
    Hvis dit primære formål med at tage til Malahide Castle er at se modeljernbanen, som er omtalt bl.a. her på hjemmesiden, så undlad at køre forgæves.
    Se hele rejsetippet
  • Autentisk musikoplevelse i Dublin

    (Bedømt af 5 personer)
    17.06.13: Benny Jørgensen
    Et godt tip til en tur i Dublin er at hænge ud i Temple Bar - men det er der ikke noget nyt i...
    Det spændende er, at lægge mærke til, når der er musikere på gaden.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

Irland - Dublin og her halvøen Howt med fyrtårnet "Baily´s Lighttower".
Rejsetips indsendt af:
Kværndrup
8. nov. 2010

Irland - Dublin - Galway - Connemara - "Det grønne paradis".

September-rejse til det dejlige Irland - Byferie - Pub-besøg - Musikoplevelser i Dublin og Galway og storslået smuk natur på Irlands vestkyst med Moher Cliffs og Connemara Nationalpark.
Irland - Dublin.

Irland - Dublin.

Sidst i september 2009, var vi på en aldeles dejlig rejse til Irland, med udgangspunkt i Hovedstaden Dublin. - Byen er en fantastisk levende og spændende by at besøge - her er noget for enhver smag, især hvis man vil smage på det dejlige irske øl og de irske nationalretter (f.eks. Irish Stew - en gryderet). Besøg de gamle irske pubber, som ikke er blevet moderniseret i tidens stil, men stadig ser ud og har en atmosfære, som har været unik i flere århundreder, ofte med hvert deres kendetegn. Besøg pubben "The Celt", som er et lille hyggeligt sted med god mad og god gedigen irsk folkemusik hver aften. stedet er helt unikt og skal opleves! Vi var der to aftener. - Pubben "The Hairy Lemon" (Den Hårede Citron) er også et skønt sted at spise og hygge sig. - Er man til mad, musik og show med medrivende irsk folkedans, "Riverdance", er Arlington Hotel´s kæmpe pub og restaurant med musik- og dansescene stedet. Det er ikke dyrt og du bliver underholdt fantastisk - vi var der to aftener og nætter. - Et besøg på en af de mest kendte pubber i Dublin og verden, skal man også nå, "The Temple Bar", som har en imponerende wisky-samling. - Vi var i Dublin på den dag, da den verdenskendte irske øl, "Guinness" havde 250 års jubilæum, som blev fejret kl. 17:58 præcis den 27. september 2009, med live-musik over hele byen - der var bare fest og farver den dag - flot og fejende - I Dublin lever man livet i fulde drag - både turister og byens befolkning. - Men ud over pubber, er der mange andre fornøjelser og seværdigheder, kirker og katedraler, museer og fine handelsgader og flotte bygninger. Byen er gammel og har en umådelig rig historisk fortid, som kan opleves på mange måder. Det er nu ikke kun gamle bygninger og gammel historie man kan se i Dublin - byen er blevet ombygget mange steder og store enestående seværdigheder er rejst og bygget de senere år - f.eks. "The Spire", stålskulpturen på godt 123 meters højde med en grundradius på 9 meter. - Man kan sagtens bo rimeligt billigt i Dublin, konkurrencen er hård blandt hotellerne - alt kan bookes på "nettet".
The Celt - Den dejlige hyggelige pub, som vi besøgte 2 gange - skøn mad og musik begge aftener.
The Celt - Den dejlige hyggelige pub, som vi besøgte 2 gange - skøn mad og musik begge aftener.

Irland - Howt

Dublin er en hektisk og levende by, med mange mennesker, biler og især bybusser - byen har ingen underjordisk metro, så al transport foregå over jorden i busser, med jernbanen/sporvognene og taxa´er og i egen bil. - Vi havde booket et værelse på et nyere hotel nær det gamle havne/dokområde ved Liffey-floden, som deler byen fra vest mod øst. - Langs floden er der meget at se og opleve, store områder med pubber og handelsgader, flotte broer, koncerthuse (f.eks. "The O2"), historiske bygninger og områder af byen, som rummer mange kulturhistoriske "perler", kirke- og katedralområdet med Christ Church og St. Patrick´s Cathedral, hvor vi en dag sad på en pub´s udendørsservering og kunne lytte til 1½ times øredøvende klokkeringning! Vi kunne næsten ikke tale og høre hinanden, og folk på gaden slukkede deres mobil, de kunne ikke høre en dyt! Begge de 2 store katedraler konkurrerer om overherredømmet i luften, med deres klokkekimen - den ene er protestantisk og den anden katolsk. -- Men trænger man til en afslappet dag - så tag "DART" toget ud til halvøen Howt og om sommeren evt. også med en lille færge ud til "Irlands Øje", øen ud for bugten ved Dublin. Vi tog toget, den halve time det varede, ud til Howt. Her er en storslået natur og vandreruter i bakkerne, sæler at se i havnen i Howt, den berømte pub på toppen af øens højeste punkt, "The Summit In" - tag bussen, der kommer rundt på hele halvøen. Der er en flot golfbane, en stor lystbådehavn, et slot og mange andre ting at opleve - Vi slappede dog af på "The Summit In" og jeg gik en lang tur i bakkerne og nød den flotte udsigt ud mod Dublin Bay og Baily´s Fyrtårn (foto´et ovenfor) - En dejlig dag med frisk luft og gode oplevelser! Om aftenen tog vi i byen igen og nød den gode mad og de hyggelig pubber og livet her.
De 200 meter høje "Moher Cliffs" på vestkysten af Irland.
De 200 meter høje "Moher Cliffs" på vestkysten af Irland.

Irland - Vestkysten - Moher Clifs - Doolie, Burren og til Galway.

Vi havde booket en 2-dages tur fra Dublin med landets intercitytogforbindelser som grundlag. Her var det med en tur booket hos "Railtour´s Ireland", som med tog og busser skulle vise os vestkysten af Irland, den spændende by Galway og den underskønne natur omkring byen og kysterne ud mod Atlanterhavet. På hele turen var næsten alt inklusive, guide, tur og overnatning i Galway. - Det blev en uforglemmelig tur - helt enestående smuk og dejlig! vi kørte med intercitytoget fra Dublin Heuston station kl. 07:00, tværs over Irland, men skiftede til bus i byen Limerick. Herfra gik turen til Bunratty Castle og Bunratty Folkpark, som er en gammle middelalderlig landsby, som er skabt af genopførte huse fra hele Irland (Frilandsmuseum i stil med "Den Fynske Landsby") og som i dag ligger i tilknytning til Bunratty borgen. Fantastisk oplevelse at se den gamle borg fra 1400- tallet og den hyggelige og interessante folkeminde-landsby. Herefter gik turen ud til atlanterhavskysten og Moher Cliffs (se foto ved dette afsnit). Disse kilometerlange klippekyster, der på visse afsnit har klipper på over 200 meters højde, er helt unikke at se og vandre på. Man kan gå langs kanterne, gysende over det frie fald 200 meter ned, men enestående oplevelse. Desværre er det sådan, at klipperne er hjemsted for mange selvmord - i gennemsnit 3 om ugen!! Ulykkelige mennesker drages mod deres død her - man kommer langvejs fra, England, Skotland og Europa og hele verden og ikke kun fra Irland. På min hjemmeside: www.dalnaes.dk, er der bl.a. en beretning om en mor og hendes 4 årige søns selvmord fra klipperne. Naturoplevelsen ved Moher Cliffs er overvældende, man skal være der selv, for at kunne fornemme den store oplevelse - se i videoklippet ovenfor, med scener fra klipperne, som jeg filmede med vort fotokamera. - Efter denne store naturoplevelse, kørte vi mod Galway, men gjorde holdt i landsbyen Doolie, hvor vi fik en frokost på den berømte Gus O´Connor´s Pub. Senere kørte vi gennem stenområdet Burren, som vi gik en lille tur på. Området er gammel hævet havbund og landskabet er en sand stenørken - en af Europa´s eneste steder hvor dette naturfænomen optræder.
Kylemore Abbey - Dette enestående Kloster nær byen Letterfrack/Leenane.
Kylemore Abbey - Dette enestående Kloster nær byen Letterfrack/Leenane.

Galway.

Besøget i Galway var endnu en fantastisk god oplevelse. Byen ligger beskyttet inde i en dyb bugt og er berømt for sin gammle historie, men især fordi der i byen er mange ungdomsuddannelser og universiteter - I byen er der næsten 30.000 studerende på de mange typer af skoler, universiteter og andre uddannelser. Det sætter sit præg på byen, som er fuld af liv og glæde. Men det er ikke kun det at gå i byen og feste rundt. Mange studerende tjener til livets forsødelse, ved at spille skuespil på gaderne, lave showa, spille musik, synge og meget mere. Utrolige optrin fyldte gaderne - mimeoptrædning, særpræget dans, ild- og musikshows osv. - vi havde aftenen fri og nød vores tur rundt i byen - der var meget at se og more sig over! Vi spiste på en dyr restaurant, "The Malt House", men stemningen var helt i top, stuvende fyldt og skøn, skøn mad og vin. Vi sad der i 3 timer, inden vi gik på pub - den vi havde ønsket at besøge, da vi planlagde turen hjemmefra - pubben hedder "Murphy´s Bar" i High Street og er en meget gammel og original irsk pub. Her var der en unik stemning, glade mennesker og godt øl. Bl.a øllen "The Hooker", som ikke har noget med ludere at gøre (hooker betyder luder på engelsk). Udtrykket "Hooker" refererer til de unikke irske sejlskibe, som har været anvendt i flere hundrede år i og omkring Galway og so i de senere år er blevet en stor attraktion i byen. Skibstypen har sit egen stil og byggemåde og hedder altså en Hooker. Et bryggeri har derfor taget samme navn og øllen derfor navnet "The Hooker" (læs mere herom på min hjemmeside: www.dalnaes.dk). Øllen smager for øvrigt godt, friskt og dejlig. - Turen beskrives videre i næste afsnit.
Connemara og dette eventyrlige smukke landskab.
Connemara og dette eventyrlige smukke landskab.

Connemara, Leenane og Kylemore Abbey.

Næste dag efter vort dejlige besøg i Galway, gik turen med en ny bus og guide til Connemara Nationalparken, naturen og landskabet nordvest for Galway, landsbyen Leenane og det verdenskendte Kylemore Abbey kloster og borg/katedral. - Connemara er et af verdens smukkeste steder - "en grøn smaragd" - enestående smukt, med et fantastisk lys og stemning over landskabet, med de 12 bjerge ("The Twelve Ben´s"), de små huse og landsbyer, med de stengærde hegnede græsmarker omkring, hvor den specielle lille hest, Connemara-Pony´en græsser. - Nationalparken har også en lille bestand af kronhjorte (red deer), vi var så heldige at se en af slagsen, ude på en græseng, da vi kørte forbi i bussen. De er sjældne at se. - Connemaraområdet har ved flere lejligheder været anvendt som skueplads i store Hollywood-film med både John Wayne, Kathleen Hepburn m.fl. siden 1950´erne og senest i 1990, med "The Field" og "The Quiet Man" i 1952/53). - Vi stoppede i landsbyen Leenane, som lagde kulisse til filmen "The Field", hvor vi besøgte den deraf berømet pub, Gaynor´s Pub". Her var der nu ikke så megen hygge, men vi fik en sludder med 3 lokale "bodegatyper" - faktisk skide sjovt - de grinede meget - nok mest af os to! Fint nok - turister som vi jo var. - Byen Leenane ligger smukt i bunden af Killary fjoden, med høje græs- og lyngdækkede højdedrag og bjerge omkring. - Efter dette smukke sted, drog vi på turens sidste store oplevelse, en eftermiddag ved og i Kylemore Abbey. Stedet er et kloster, som blev etableret i 1920´erne, af nogle belgiske nonner, som havde måttet flygte fra 1. Verdenskrigs ødelæggelser af Ypres og deres klosetr her. De kom derved via den katolske kirke til Irland og købte det forfaldne slot Kylemore Castle (opført i 1870´erne). De har i dag et unikt sted med en enestående historisk baggrund. Der er et særpræget og sjældent haveanlæg med murstensvægge. Der er et smukt landskab med store dybe skove, den smukke sø og det fint restaurerede kloster, spejlende sig i søen. Inde i skoven, nær søen, ligger der en smuk katedral, som den tidligere ejer og bygherre opførte, som gravplads og minde for sin alt for tidligt døde hustru. - Læs mere om dette unikke sted, Kylemore Abbey, på min hjemmeside: www.dalnaes.dk - Selv om klosteret har mange turistmæssige kvaliteter og også besøges af tusinder af mennesker fra hele verden hvert år, er det stadigt et arbejdende kloster og der er kun adgang til få af klosterets rum. Nonnerne tilvirker en lang række fødevarer, som sælges i te-huset og også via en web-shop på "nettet". På denne dejlige dag sidst i september, var vandrestierne og skovens stilhed enestående intens - her var en stille fred og ro og man blev uvilkårligt draget ind i religionens univers og stemning - selv om man ikke er troende og religiøs. Stedet og landskabet udstrålede en dejlig ro og fred - en "lise" for sjælen - tror jeg. - Efter denne skønne oplevelse, gik turen tilbage mod Galway og vores tog tilbage mod Dublin. Inden vi nåede Galway med bussen, kørte vi igennem det ene smukke landskab efter det andet, afsluttende med turen langs Galway-bugten og ophold i den lille "fiskerby", Spiddal, som er kendt for sin musik og for at området næsten udelukkende taler gælisk og ikke engelsk (man kan dog alle tale engelsk, men vil helst tale gælisk). Der pågår stadig forskning i det gæliske sprog og her er Spiddal et område, som anvendes i denne forskning. - Om aftenen nåede vi tilbage til Dublin med intercitytoget - en tur på godt 2½ time, så var vi nået tværs over Irland og tilbage i Dublin.

Hvis du stadig har lyst at se og læse mere om Irland som rejsemål, så klik ind på min hjemmeside: www.dalnaes.dk - her er der 170 foto´s og udførlige beskrivelser af turen til Irland/Dublin. Ligeledes er der et utal af links til alverdens oplevelser i Irland, Dublin osv....

Klik evt. også på mit navn her i dette rejsetip og læs lidt om mig her. - God fornøjelse... Vi håber du får lyst til at rejse til Irland - du vil ikke blive skuffet - fantastisk sted at rejse til og rundt i. Venlig hilsen - Tommy Dalnæs.

Kommentarer til rejsetippet om New York

nord irland 2013

04/04 2015 jørgen folke olsen
Var i nord irland i 2013 dejlig tur til det barske belfast london derry!!!!!!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Dublin

Hoteller i Dublin
Rejser til Dublin
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.