Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Dublin

Musik, litteratur, William Butler Yeats, James Joyce, U2 og Guinness – Dublin har det hele, og det er let at falde for Irlands charmerende, skøre og farverige hovedstad. Dublin er en afslappende blanding af victorianske pubber, rækker af elegante georgianske byhuse i sølvfarvede sten og glitrende, moderne bygninger. Indbyggertallet ligger på ca. 1,7 millioner, og dermed er det næsten en tredjedel af det irske folk, som enten bor i midtbyen eller forstæderne. Det forklarer også, hvorfor der er et væld af gode restauranter, barer og rigelige shoppingmuligheder.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Guinness og gadeliv

Dublin har oplevet en renæssance. I dag er det en hyggelig og samtidig kosmopolitisk by på Liffeys bred, som tiltrækker besøgende fra hele verden. Det er nemlig et intimt sted, der er let at udforske. Man kan slentre forbi St. Stephens Green eller stenfacaderne på Trinity College, Irlands ældste universitet.

Man kan besøge Guinness Storehouse, et tempel til ære for byens berømte stout, som i høj grad er det produkt, som har været med til at sikre byens økonomi. Guinness-bryggeriet har nemlig i mere end 100 år været en af byens stjerneattraktioner og komplekset, som oprindelig blev bygget i 1904 til at huse gæringstanke, er fyldt med udstillingshaller og områder til prøvesmagning.

Byens mange pubber drager den besøgende, og et besøg i Dublin er næsten ikke et rigtigt besøg uden, at man har lagt vejen forbi pubkvarteret Temple Bar og drukket en pint, mens man lytter til Irlands måske næste internationale musiksucces.
Trinity College og St. Patrick’s Cathedral

Trinity College og St. Patrick’s Cathedral

Besøg fx universitetet Trinity College, som er Irlands største og måske også smukkeste universitet og domkirken St. Patricks Cathedral, Irlands største kirke, som ikke mindst er blevet udødeliggjort af en af de tidligere dekaner, Jonathan Swift, der var forfatter til Gullivers rejser.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved Maritime House på molen North Wall Quay. Havneanlægget ligger ca. 10 minutters kørsel i taxa fra Dublins centrum. Der er ikke meget at kigge på omkring havnen, så I gør klogt i at tage ind til bymidten.

Klima

Dublin kan prale et klima, der er utrolig stabilt rent temperaturmæssigt. Alligevel har byen i de senere år oplevet somre med mere end 30 grader, men som regel er temperaturerne, som vi kender dem hjemmefra og det samme gælder nedbørsmængden.
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.