Dette sted må du bestemt ikke sammenligne med de traditionelle typer pubber, du måske har været på i Temple Bar området i Dublin eller hvis du har besøgt en Irsk pub i Danmark. The Bank er et stille og fornemt sted, hvor du roligt kan inviterer dine børn, forældre eller endnu bedre… din bedre halvdel til en hyggelig frokost.
Du må endelig ikke lade dig skræmme af den fornemme indgang, der får stedet til at fremstå som et spisested i den dyrere ende. Det indtryk fortsætter, når du er kommet indenfor. Interiøret er imponerende flot og personalet er alle klædt i ens tjeneruniform og er super venlige og opmærksomme. Du kan enten sidde i det store lokale, hvor du er kommet ind eller tage trappen op til den hyggelige og lidt mere intime balkon, med plads til ca. 20 spisende gæster. Derfra har du også et godt udsyn til hele stedet og kan nyde de mange smukke detaljer.
Til spisning fik jeg dagens suppe og ”fish and chips”. Alt sammen rigtig lækkert tilberedt. Prisen for det samt en stor øl og vand blev under 200 kr. Jeg så flere der havde bestilt en kylling og WOW… mine tænder løb i vand. Den blev serveret på et stort skærebræt og kyllingen var simpelthen gigantisk. Der var selvfølgelig masser af tilbehør til. Den kommer bestemt på min bestilling næste gang jeg kommer til
Dublin.
Læs mere her
Besøg Alan Krafts profilside