Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Irland

  • Àlainn Dublin!

    (Bedømt af 5 personer)
    29.10.13: Trine Brok
    Nytår 2012/13, tog en veninde og jeg til Irland for at fejre det med nogle irske venner vi har, men før vi tog ud til denne lille landsby Athloné, tilbragte vi 2-3 dage i Dublin.
    Se hele rejsetippet
  • Bliv ikke skuffet over Galway-krønnikens land!

    (Bedømt af 25 personer)
    17.09.13: Gunnar Lundsgaaard
    Som forberedelse til Irlandsturen og især Galway og Connemara halvøen, kan det varmt anbefales at læse B. Thoene 4 romaner i Galway-krønniken, der meget spændende skildrer Irland kamp for uafhængighed af England op til den store hungersnød i 1848.
    Se hele rejsetippet
  • Modeljernbanen i Malahide, Dublin

    (Bedømt af 3 personer)
    13.08.13: Erik Lawaetz
    Hvis dit primære formål med at tage til Malahide Castle er at se modeljernbanen, som er omtalt bl.a. her på hjemmesiden, så undlad at køre forgæves.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Irland

Dal i Wicklow Mountains syd for Dublin
Rejsetips indsendt af:
Siff Skovenborg
Birkerød
30. juli 2009

Irland: På egen hånd på den grønne ø!

Afskrækker det dig at skulle køre bil i den 'forkerte' side i Irland? Frygt ikke - det er langt lettere end man skulle tro. Og gevinsten: Drømmeskønne landskaber uden sammenligning.
Dublin taxa - hvis du helst vil køres rundt af en anden
Dublin taxa - hvis du helst vil køres rundt af en anden

Tag en dag eller to i storbyen og så ellers ud i det blå....

Dublin er en hyggelig lille hovedstad. Oplev publiv med levende musik i Temple Bar området (hvis du ikke har noget i mod at dele oplevelsen med mange mennesker!). Gå en tur langs Liffey - åen som strømmer gennem byen eller gå tilfældigt rundt i og se på de farverige døre. Når du har fået nok så hent din udlejningsbil, hvis du ikke har din egen med....At køre i venstre side af vejen - bare følg de andre biler og hold dig ellers mod midterlinjen så er du godt på vej....
Vi måtte stoppe midt på landevejen for at tage billeder af disse skønne træer
Vi måtte stoppe midt på landevejen for at tage billeder af disse skønne træer

Tag til Nordirland for at se den skønne nordkyst!

Tag GPS'en med og inden længe kommer du fra motorvejen ud på de irske landeveje. De er ikke så brede, men til gengæld er der heller ikke særlig meget trafik. Inden der er gået en time har du vænnet dig til at køre i den modsatte side og det undrer dig måske, at du har haft store bekymringer om dette på forhånd... Det går jo så let....Du kører gennem charmerende landskaber, passerer små skønne huse, marker med heste og får, oplever det skiftende vejr med sol, skyer og byger. Husk at købe en CD med irsk folkemusik, så er stemningen til kørslen helt perfekt!
Et udsnit af Giants Causeway
Et udsnit af Giants Causeway

Giants Causeway - en naturvidunder

Lykken er at finde en skøn B&B med havudsigt og det gode irske morgenmadsbord til en billig penge nær en af verdens vidundere: Giants Causeway - 5-kantede klippeformationer som naturen selv har skabt. Man kan gå højt oppe på klipperne og se ned, men man bør også unde sig en tur ud på Giants Causeway.
Udsigt fra Carrick-a-rede
Udsigt fra Carrick-a-rede

Kystruten

Kør mod øst langs kysten og tag afstikkere ned når det er muligt. Der er hele tiden nye overraskelser i form at herlige naturformationer at finde... Hvad for eksempel med en lille tur over en rebbro ved Carrick-a-rede?
Et vandfald i Glendariff forest
Et vandfald i Glendariff forest

Har du fået nok af kysten tag til Glendariff Forest

Ved Cushendall finder du en stort skovområde, hvor man kan vælge sig forskellige ruter. Der er f.eks. vandfaldsruten på en 3 km eller den lange rute på 8 km, hvor man også passerer flere imponerende vandfald. Skoven er frodig, nærmest urskovsagtig. Vi nød at vandre der trods flere længerevarende byger den dag....
Vægmaleri i Belfast forstad
Vægmaleri i Belfast forstad

Mod Belfast

Når man kører videre langs kysten mod Belfast kører man tæt langs vandet. De bjergrige egne aftager i højde, men vandet fascinerer hele vejen. Belfast er en mindre by. Den er ikke lige så charmerende som Dublin, men spændende især pga den politiske historie. Tag f.eks. ud til IRA's hovedkvarter som ligger i forstaden til byen og se masser af vægmalerier som hylder faldne IRA-aktivister. Der er også cafeer, hvor man kan få en god frokost. Vil du ikke køre selv derud, så går der bybusser direkte....
Fra kloster i Wicklow Mountains
Fra kloster i Wicklow Mountains

Wicklow Mountains syd for Dublin

Hvis turen startede i Dublin, så tag ikke hjem igen, før du har været i bjergene syd for byen. En times kørsel sydpå og du vil opleve dale og søer som tager er taget ud af en romantisk film (mange film er faktisk optagede her: bl.a. Braveheart).Der er også en gammel kloster i området, hvis man vil se rigtig gamle keltiske kors og en 1000-årig gammel kirke. En rundtur i Irland er noget man bør unde sig inden man dør!Næste gang går turen syd om Irland - det skulle også være en oplevelse for livet, har vi hørt. Det må vi jo se med egne øjne!

Kommentarer til rejsetips om Irland

Den grønne Ø

01/07 2010 Ove Sandholdt
Den fantastiske smukke ø. Vi har været der to gange, første gang i 15 dage, da vi tilbagelagde den grønne Ø rundt ialt 3400 km. 2 år senere tog vi igen turen til Nordirland, da der var en del steder vi ikke nåede den første gang. Fantastisk Ø. Med venlig hilsen Suanne & Ove Sandholdt
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Irland

Kør-selv rundrejser i Irland
Rejser til Irland
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/rom/empire-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.