Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Island

  • Med barnebarn Island rundt, Landmannalaugar

    17.04.15: Lise
    Vi besøgte Island 2 gange i 90'erne. Begge vore børn syntes som vi, at det var fantastisk trods møvet vejr. Vi fik lyst til et gensyn denne gang med vort 7-årige barnebarn.
    Se hele rejsetippet
  • Eventyr på Sagaøen

    (Bedømt af 9 personer)
    En forlænget weekend på Island udviklede sig til en fantastisk badeferie fyldt med gastronomiske indslag, naturoplevelser og gode grin.

    April er en god måned at besøge Island.
    Se hele rejsetippet
  • Mit livs rejse

    (Bedømt af 3 personer)
    11.01.13: Regina
    En rejse til Island giver oplevelser på en hel spiciel måde. Island er både skræmmende, yndig, fascinerende og overvældende med sit storslåede landskab, hvor man oplever flotte vandfald, øde stepper, lavaområder, varme kilder, gejsire, isfyldte laguner, et rigt fugleliv, venlige og særprægede mennesker, gamle og moderne kirker og bygninger, ensomme fjorde og meget meget mere.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Island

Oplevelser og udfordringer på Island
Rejsetips indsendt af:
Lone Rosenbak
Hjallerup
5. nov. 2011

Oplevelser og udfordringer på Island

Hvis du én gang har været i Island, vil du helt sikkert ønske at komme tilbage. Min familie og jeg har været der flere gange, og i det følgende vil jeg fokusere på tre områder: Nordlandet med udgangspunkt i Akureyri, Sydlandet og Reykjavík.
Mange har efterlyst hjælp til at finde rundt i Island. På nogle hoteller og på alle turistkontorer (Laugavegur i Reykjavík) kan man gratis få bogen Around Iceland, hvor der er alle de oplysninger, man kan få brug for: Kort med vejnumre, hoteller, seværdigheder, ideer, vejhjælp, osv. Den opdateres hvert år.

De store oplevelser i Nordlandet kunne være et besøg i de vilde vulkanske områder omkring Námaskard ( kogende mudderpøle, vulkansk aktivitet). En tur i firehjultrækker ud til nationalparken Ásbyrgi og vandfaldet Dettifoss. Det er vild natur - og der er ingen afskærmning ud mod vandfaldet.Prøv fx at se det på Youtube.
Fra Húsavík er der hvalsafari i træbåde. Husk både varmt tøj og regntøj. Der er megakoldt, hvis vinden er fra nord.

Området Dimmuborgir er vild vulkansk natur. Man fortæller, at troldene holdt fest og glemte at gå i seng, inden solen stod op. Derfor blev de forvandlet til lavaklipper. Gå på opdagelse og find "troldestatuerne". Man siger desuden, at det er her de tretten islandske julenisser bor. Op til jul er der "levende nisser " i området.

Turen i Sydlandet kunne følge hovedvej 1 som strækker sig rundt om øen.
Hvis man kører østpå fra Reykjavík gennem Selfoss, kommer men ud i området, hvor man vil se følgerne af udbruddet i Eyafjallajökull i 2010. Store områder er stadig dækket af aske.
To store vandfald: Seljalandsfoss (som man kan gå ind bagved. Spændende både for voksne og børn. Husk regntøj) og længere mod øst Skogarfoss, som er fantastisk flot.

Hvis man er i firehjulstrækker, er en tur ind over højlandet en udfordrende mulighed. Ved Hella går vejen fra ind til Landmannalaugar, et fantastisk smukt område der ligger helt som skabt af naturen. Der er ingen veje, kun hjulspor, der er afmærket med pinde. Højlandsvejene er lukket om vinteren, og det er vigtigt at respektere skiltene. Der er ingen broer over vandløbene. Også her er det vigtigt ikke at tage nogen chancer. Man krydser, hvis der er andre bilister til stede, så der er nogen, der kan trække en i land, hvis man har fejlvurderet situationen.

I den lille fiskerby Stokkeseyri ligger den verdensberømte restaurant Við fjörubordið. Her serveres hummer, hummer og hummer. Det er en oplevelse som man ikke bør snyde sig selv for. Hummer, spændende tilbehør og hjemmebagt brød. Et råt og ægte sted.

I Reykjavík er der mange mange muligheder. En byrundtur hvor man ser alle de gamle, flot istandsatte huse. Et besøg hos nogle af de mange unge designere, der åbner deres værksteder.
En tur i svømmehal- udendørs i al slags vejr- med opvarmet vand og "heiti pottir" . Det er billigt at komme ind- ca. 5 kr. for et barn.

Hvis man er til uld, er et besøg på fabrikken Àlafoss et must. Den ligger i Mosfellsbær lige nord for byen på hovedvej 1. der er skiltet helt til fabrikken, hvor man kan købe alle former for garn og trøjer osv. De har som regel et hjørne, hvor man kan købe ægte uldtrøjer til næsten ingen penge. Hvis du køber ind, kan du få tax tilbage i lufthavnen, inden du flyver hjem.
Som kuriosum kan nævnes, at der i den lille café ligger strikketøj til fri afbenytning, hvis man skulle have lyst!
Ved siden af er der et værksted, hvor der laves knive- det kunne måske friste folk, der ikke gider garn:-)

Prøv også at tale dansk. Alle islændinge har haft dansk i skolen og forstår det meste, hvis du taler langsomt. Men de elsker det ikke. Til gengæld kunne du jo også forsøge dig med lidt islandsk. Det bliver du populær på!
Til slut vil jeg ønske dig Goð ferð
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Island

Hoteller i Island
Rejser til Island
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/hopp-on-hopp-off-bus-i-latin-amerika.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.