Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Reykjavik

Reykjavik er verdens næstnordligste hovedstad (efter Nuuk, Grønland). Nok synes den en smule lille ved første øjekast, og Reykjavik er da heller ikke meget større end Odense. Men byen tænker stort og har en vitalitet, der modsiger vinterens 20 timers mørke i døgnet. I skarp kontrast står den islandske sommer, hvor der er næsten 24 timers dagslys.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Den Blå Lagune

50 km sydvest for Reykjavík ligger Den Blå Lagune, som er en af de største seværdigheder på Island, og det er ikke uden grund, at de mange besøgende lægger vejen forbi.

Det surrealistiske billede af badegæster i mælkeagtigt, blåt vand og ansigter smurt ind i hvidt mudder på en baggrund af sort lava er måske det mest fotograferede motiv på hele øen. Vandet er godt mod psoriasis, og det offentlige sundhedssystem på Island dækker endda et antal besøg i kurbadet. Det siges også, at vandet kan kurere gigt, skaldethed og dårlig karma, om end det endnu ikke er bevist.

Et besøg i Den Blå Lagune svarer dybest set til et besøg i svømmehallen. I får udleveret en skabsnøgle og bliver sendt en tur i brusebad, og så er det ellers bare at hoppe i en varm sø.

Alt i alt er det en spektakulær oplevelse. Her bader både islændinge og besøgende fra alle verdenshjørner i lagunen, og selvom der nok er mange besøgende dagligt, så skiftes alt vandet ud vha. det naturlige flow hvert 40. time og er dermed langt renere end i de fleste svømmehaller.

Havn

Havn
De mindste krydstogtskibe kan lægge til i hjertet af Reykjavik, men de fleste krydstogter benytter sig af krydstogtmolen Skarfabakki, som ligger ca. 3 km fra Reykjaviks centrum.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.