Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Salerno

Der venter jer et væld af oplevelser, når I rejser til Amalfikysten, der i Italien kaldes Campania. I bliver mødt af historiske minder og en helt fantastisk og malerisk natur.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Salernos historiske bymidte

I Salerno lå verdens første medicinske universitet fra det 10. århundrede, og i dag er der et museum, som er dedikeret til skolen. Den mest berømte attraktion er dog domkirken med det flotte kirketårn. Højt over byen ligger den massive borg Arechis, hvor der er en fantastisk udsigt over havnen.

Salerno har en smuk strandpromenade kaldet Lungomare, og den har været med til at give byen ry for at være en skøn feriedestination. Der er masser af grønne områder i byens centrum, og hvorfor ikke finde en plads i solen og spise en lækker pizza?
Amalfi

Amalfi

En god halv times kørsel fra Salerno ligger byen Amalfi. En interessant seværdighed er katedralen Skt. Andreas fra det 11. århundrede med sit senbarokke interiør og romanske ydre med stærk arabiske indflydelse.

Der er en storslået, bred trappe, der fører op til hoveddøren og indenfor finder man resterne af Skt. Andreas, som blev flyttet hertil fra Konstantinopel efter det 4. korstog.
Pompeji og Herculaneum

Pompeji og Herculaneum

Ca. 35 km fra Salerno ligger Pompeji, som er en af de mest berømte arkæologiske udgravninger i verden og en af Italiens mest populære attraktioner. De mest slående elementer i ruinerne er afstøbningerne af de mennesker, der blev fanget under den vulkanske aske under Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr.

Pompeji var et velstående samfund, som endda bød sine borgere på underholdning og luksus. Her er offentlige bade, et amfiteater, flere velhaverboliger, et forum og et bordel. De imponerende mosaikker og fresker, herunder portrætter og erotisk kunst, er nogle af de vigtigste opdagelser gjort i Pompeji.

Kun få kilometer fra Pompeji ligger Herculanum, som blev ødelagt under samme udbrud som Pompeji. Herculaneum var Pompejis havneby og byen blev ramt af enorme masser af varm gas og sten, som dræbte alt på deres vej. Som i Pompeji er her mosaikker og freskoer samt private hjem.

Havn

Havn
Langs Amalfikysten er Salerno det eneste sted, hvor de store krydstogtskibe kan lægge til. Salerno krydstogthavn ligger i den vestlige ende af byen, hvor der også er en stor container- og færgehavn. Havneområdet ligger et par kilometer fra Salernos historiske bymidte.

Klima

Salernos middelhavsklima byder på varme somre og milde vintre. Her kan være meget blæsende pga. de stærke vinde, som smyger sig ned over bjergsiderne mod bugten ud for Salerno, men vinden renser luften og gør byen til en af de mest solrige i hele Italien.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.