Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sorrento og Sant'Agnello

  • Frokost på en lidt anden måde, lige udenfor Sorrento

    FDM travel - online support
    (Bedømt af 6 personer)
    Jeg har netop været på studietur til Amalfikysten. En oplevelse for livet. Jeg har ikke været i Italien før, men er på min liste over lande der skal besøges.
    Se hele rejsetippet
  • Sorrento

    (Bedømt af 2 personer)
    04.01.12: Pia Jensen
    I Sorrentos Marina Grande ligger der en rigitg lækket restaurant, Zi'ntonio Mare, hvor, hvis du sidder udenfor, sidder på en "mole" ud i vandet. Et rigtigt hyggeligt sted hvor de har de lækreste fiskeretter.
    Se hele rejsetippet
  • Sorrento - en oase for livsnydere

    (Bedømt af 19 personer)
    Sorrento bliver ikke uden grund omtalt som en af Italiens mest charmerende byer. Byen ligger ved Napoli-bugten hævet ca. 50 meter over havet. Det bevirker, at der fra mange hoteller – som Minerva, vi boede på – er en fremragende udsigt over Napolibugten.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

Teresa og Armando - Casa Teresa
Rejsetips indsendt af:
Hørsholm
14. nov. 2010

Bed and breakfast i Positano, Amalfikysten

Vores tur gik til Amalfikysten, Positano, hvor vi boede hos Teresa og Armando i deres lille Bed and Breakfast, hvilket varmt kan anbefales. Kom evt. sejlende fra Napoli til Positano og lad en af jeres ture gå til Capri, hvor besøg i Axel Munthes villa i Anacapri er en stor oplevelse. Spis masser af tomater og parmesanost og tag citroner med hjem!
Udsigten fra villaen San Michele, Capri
Udsigten fra villaen San Michele, Capri

Hyggeligt bed and breakfast i Positano!

Positano, Amalfikysten
Vil du opleve Amalfikysten så er byen Positano et rigtig godt valg. Især hvis man som os vælger at tage af sted i september måned, hvor der ikke længere er så mange turister.

Såfremt det passer med flyet, så kan man sejle fra Napoli til Positano, hvilket må siges at være en fantastisk måde at ankomme på.

Luksushoteller er der mange af, men vi valgte at bo hos Teresa og Armando (Casa Teresa et lille bed and breakfast), og dette var et rigtig godt valg. Vi havde værelse med bad og balkon og udsigt mod vandet. Morgenmaden blev serveret af Armando og når solen strålede ind på terrassen, blev vinduet hejst op, så der var udsyn direkte til klipper og hav.

Da vi én af dagene fortalte at vi ville tage på endagstur til Napoli, fik vi advarslen ”attenzione” og da vi kom halvsent hjem om aftenen kom værtsparret ud for at høre om alt var ok.

Om søndagen valgte vi en hjemmedag og det var heldigt. Teresa serverede kvit og frit en dejlig tomatsalat, pasta med kødsovs, brød og ost. Rigtig italiensk.

Havnen i Positano er vældig hyggelig og med afgang til fx Capri, som er et must, når man er på disse kanter. Og tag så endelig den lokale bus fra havnen op til byen Anacapri. Besøg villaen San Michele, som den svenske læge Axel Munthe lod bygge. Huset ligger højt, hvorfor der er en fantastisk udsigt derfra. Huset ejes i dag af den svenske stat og fungerer som museum. Axel Munthe var i øvrigt også læge for Marie og P.S. Krøyer når de var på Capri. Læs evt. bogen San Michele af Axel Munthe forinden.

Fra byen Anacapri går der en lift op til toppen og hvis man ikke lider af højdeskræk, så kan det anbefales at tage turen op, udsigten er intet mindre end fantastisk.

Byerne Amalfi, Ravello og Sorrento er også et besøg værd og ligger ganske tæt på Positano.

Vælger du at leje bil, så lej endelig en lille bil, den er meget lettere at komme rundt med.

Vi havde de mest fantastiske citroner og tomater med hjem hvilket kan anbefales. Og selvfølgelig røg der også et stykke parmesanost med hjem i kufferten. Så kan man næsten lave en lille italiensk middag, når man igen er hjemme.

Til kaffen kan serveres et stykke torrone morbido al limoncello, hvilket er en slags ”fransk” nougat med citronglasur (fås hos bageren på ”hovedgaden” i Sorrento og ligger i små gule æsker). Smager himmelsk.

God tur!




Overnatninger
Bed & Breakfast

Kommentarer til rejsetippet om Sorrento og Sant'Agnello

Amalfi

23/11 2010 Ole Brandt
Det lyder som en rigtig dejlig tur. Vi har også gjort Italien med Bed & Breakfast, det kan varmt anbefales. Ofte hyggeligt og intimt. Vi har fundet vores steder på søgemaskinen thezouk. Rigtig god tur til alle til Italien

Amalfi

22/11 2010 Kirsten Clausen
Da vi skal afsted paa ferie naeste aar til samme sted, vil vi da bestemt tage bed and breakfast, efter at have laest din beskreivelse. I stedet for hotel. Lyder som en pragtfuld uge, pragtfuldt sted med masser af se. Glaeder mig!

Amalfi

21/11 2010 Christina Juhl
Helt sikkert en tur der skal overvejes, lyder vildt hyggeligt med bed and breakfast, så man kommer under huden på lokalbefolkningen og ikke er indlogeret sammen med en masse andre turister. Fantastisk udsigt på billedet.

Amalfi

16/11 2010 Inge Tankmar
Det var dejligt at høre, at bed and breakfast var så godt. Jeg har ellers hørt, at mange af beboerne var meget generet af alle de turister, og det kunne turisterne mærke. Begge vore piger med ægtemænd har været på Amalfi-kysten og har været meget glade for opholdet, så det er ikke udelukket, at vi tager afsted. Jeg synes, at tippene var inspirerende og forslagene til indkøbene var værd at følge. Mvh IT
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Amalfikysten


Rejser til Amalfikysten
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/hoteller/spar-paa-hoteller-i-usa.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.