Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Italien

  • Cinque Terre - De Fem Verdener

    (Bedømt af 2 personer)
    På et lille geografisk område i Ligurien kan du besøge fem verdener. Cinque Terre består af fem små byer der ligger isoleret ud mod havet.
    Se hele rejsetippet
  • Fabelagtige Firenze

    (Bedømt af 17 personer)
    I Firenze får du det hele: godt vejr, god mad, smuk arkitektur og ikke mindst spændende historie. At byen samtidig er beliggende i et af de smukkeste områder af Italien, nemlig Toscana, er bare endnu en grund til at besøge den blomstrende renæssanceby.
    Se hele rejsetippet
  • Andet end skæv byggesjusk

    (Bedømt af 20 personer)
    Når snakken falder på Pisa er det første der falder én ind Det Skæve Tårn der er byens - ja hele regionens - vartegn. Den toscanske universitetsby har dog meget andet at byde på end dette arkitektoniske "ups"...
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Italien

Rejsetips af samme forfatter

En af de stadig synlige kanaler i Bologna
Rejsetips indsendt af:
Maribo
19. sept. 2010

Bologna i Italien - en skjult perle!

Bologna er en totalt overset perle i Italien! Et mekka af kultur, shopping og gastronomiske oplevelser!
Så er man helt tilbage i renæssancetiden...
Så er man helt tilbage i renæssancetiden...

Intens - levende - dynamisk

Fra det øjeblik man ankommer til Bologna emmer og sitrer alting omkring en i et intenst og heftigt storbymiljø...men på den gode måde!

Her er et levende og ungt miljø - man fornemmer her er tale om en universitetsby. Selv kl. 2.00 om natten i udkanten af den gamle by, en helt almindelig hverdags aften, er der folk på gaden og enkelte cafeer åbne. Det er et bombardement af alle sanser - omkring en syder og summer det af liv og glade dage.

Det er ikke for ingenting at byen bliver kaldt La Rossa (The red one) for denne farve går igen i hele byen - og når først solen skinner igennem opleves rigtigt hvordan farverne spiller i facaderne. En stor del af byens fortove er arkader (ca. 42 km i alt) - helt unikt og meget, meget charmerende. Hvis man er bare lidt interesseret i historie kan man ikke andet end at forelske sig i Bolognas helt unikke arkitektur.

I de små stræder henledes ens tanker helt automatisk til renæssancen og man kan med fordel gå på opdagelse i de små stræder for man ved aldrig hvilke små vidundere man pludselig støder på i en lille baggård eller omkring et hjørne.

Hvis man er modig og ikke lider af højdeskræk bør man tage en tur op i et af de to tårne (Le Due torri) som er en del af Bolognas vartegn. De to store pladser Piazza Maggiore og Piazza Nettuno er også helt fantastiske og storslåede - her kan man med fordel tage et hvil, kigge på folk og nyde en kop kaffe eller en drink inden middagen!

Hvis man bliver træt af at vandre kan man også med fordel hoppe på en af de røde turistbusser fra fx. Piazza Maggiore og køre med op til San Luca (man kan også gå turen hvis man er til det) hvor der er en fantastisk udsigt over hele Bologna.

Det er selvfølgelig obligatorisk at besøge kirken Santo Stefano hvor man kan blive helt væk i de mange smukke relikvier og de følge hvordan tiderne har skiftet indenfor kirkearkitektur når man bevæger sig fra en del til næste. Næsten helt gemt væk bag de smukke facader er kigget til de få steder, hvor de små kanaler stadig er synlige. Men en oplevelse er det pludselig at høre lyden af rindende vand og pludselig finde kanalen omkranset af de smukke gamle bygninger.

Bologna er rig på kulturelle oplevelser og seværdigheder, og det er en skam den står i skyggen af fx. Rom og Firenze. Selvfølgelig kan den ikke måle sig med disse byer, i kendte seværdigheder eller populær malerkunst fra renæssancen - men Bologna skal opleves for - ja selve Bologna som med sine mange arkader nærmest er et kunstværk i sig selv!
Santo Stefano Antikvitetsmarked
Santo Stefano Antikvitetsmarked

Et paradis for shopaholics og andre storbyelskere!

Hvis man som jeg elsker kombinationen af kultur og shopping i en storbyferie, bliver man i hvert fald ikke skuffet over udbudet af butikker! På vores rejse var vi så heldige at finde et hotel (Hotel Metropolitan) som lå i en stille sidegade til en af de helt store shoppegader Via dell'Indipendenza.

Gaden er selvfølgelig også indrammet at de berømte arkader og byder på et væld af fede butikker i flere prisklasser - her er både H&M, Zara og Pimkie repræsenteret såvel som fx. parfumerikæden Limoni. Her er et væld af mennesker på gaden og masser af liv og spændende ting at se på. Er man til de langt dyrere mærker finder man alle de relevante mærker Galleria Cavour, Via Luigi Carlo Farini. Et smukt og dyrt sted hvor designerbutikkerne er linet op, side om side. Her findes alt fra Gucci til Prada og Armani...og selvom man måske ikke har råd til at købe noget kan man sagtens få en oplevelse ud af at se de smukke og stilfulde butiksudsmykninger.

Kan man slet ikke leve uden et designerfund kan man prøve lykken på antikvitetsmarked. Det er næsten en magisk oplevelse at besøge antikvitetsmarkedet ved Santo Stefano...

Her kan man finde alt fra gamle tarotkort over vintage Gucci tasker til en autentisk del af en gammel altertavle. Helt fantastisk sted - og de gæve kræmmere prutter gerne om prisen!
Her er den - Tagliatelle al Ragu
Her er den - Tagliatelle al Ragu

Tagliatelle al ragu :-)

Bologna bliver også kærligt kaldt for La Grassa - den fede! Hvis man sætter pris på et godt måltid mad så bliver man heller ikke skuffet her med Bolognas rige udbud af restauranter og cafeer.

Undgå turistfælderne og søg ud i de små stræder og find de virkeligt gode restauranter. Det er jo obligatorisk at få en gang Tagliatelle al Ragu lige her i denne by...Eller en Spaghetti Bolognese som vi kalder den herhjemme. Der er ellers ikke megen sammenligning med den kødsovs man får herhjemme og der er ingen tvivl om at det er en oplevelse at få en den helt autentiske ret i Bologna.

Husk at bede om parmesanosten hvis de skulle glemme at stille den på bordet - den gør lige det sidste! og så er den jo ofte helt lokal! :-)

Når man er i Italien er det jo også lidt obligatorisk at nyde den gode italienske is - også her skuffer Bologna ikke med et bredt udvalg af isbarer med alverdens lækre smagsvarianter.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Italien

Ferieboliger i Italien
Rejser til Italien
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/hoteller/spar-paa-hoteller-i-usa.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.