Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Det nordlige Adriaterhav

  • Hyggelige Lignano

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    08.02.13: Annette Holm
    Lignano er en langstrakt hyggelig by beliggende langs kysten – og der er rig mulighed for at leje cykler for at komme rundt i byen og på stranden.
    Se hele rejsetippet
  • Lækkert Italiensk mad i Bibibione

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    03.12.12: Connie Larsen
    Vi var 9 sultne som slentrede ned af gågaden Corsa Europa og var på udkik efter noget godt at spise. Det er tit en god idé at kigge ned af sidegaderne og vi pludseligt fik vi øje på skiltet Restorante – Pizzeria Storione på Via Atlante.
    Se hele rejsetippet
  • Oplevelse for børn - camping i Italien

    (Bedømt af 4 personer)
    15.12.11: md
    Camping Cavallino er både en afslapning og oplevelse for voksne og børn. man bor midt i det hele. Tæt på kilometer lang strand, svømmebasener for børn og vosne, 7 min fra færgen til Venedig, 2 min fra lokale by...
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Det nordlige Adriaterhav

Rejsetips af samme forfatter

I hunnerkongen Attilas fodspor
Rejsetips indsendt af:
gundsømagle
29. maj 2013

I hunnerkongen Attilas fodspor

Aquileia er et charmerende midtpunkt for en tur i Friuli. Kun få meter fra Campingpladsen i Aquileia i Friuli finder man den gamle romerske havn som der er bevaret betydelige rester af.
Og ikke langt derfra er det formentlig, at hunnerkongen Attila år 452, efter at have taget tegn, besluttede sig for at jævne den en gang så betydningsfulde by med jorden. Endnu en scene i det romerske imperiums undergang blev gennemspillet med al den gru, der nu engang hørte tiden til.

Der er stadig betydelig spor af denne vigtige havneby i det romerske imperium, men disse rester tyder på, at Attilas ødelæggelser af byen gik ned i de mindste detaljer.

Aquileia ligger mellem Venedig og Triest, faktisk kun ca. 40 km. fra sidstnævnte og er i dag en lille søvnig provinsby med vældige, men næsten totalt udraderede rester af sin stolte romerske fortid.
Og så har byen en af verdens største bevarede stiftsmosaikker fra romersk tid. Et pragtstykke som næppe ses mage til noget sted. Og, som noget ikke helt almindeligt, en stiftsmosaik med udelukkende kristne temaer, fra den tid efter år 313 hvor kristendommen blev tilladt, og stille og roligt begyndte at tage livet af det romerske imperium. Mosaikgulvet havde sin plads i en kirke der var opbygget som en trelænget bygning. Og den blev selvfølgelig lagt øde i forbindelse med hunnerkongens visit godt hundrede år senere.

Attilas fremfærd gjorde byen ubeboelig, og de, det overlevede måtte flygte. I årene derefter bredte sumpene sig ind over den gamle havneby, og gennem årene afsattes et silt/lerlag der var omkring en meter tykt og fuldstændig skjulte de gamle gulv, og dermed, sandsynligvis, reddede det for eftertiden.

Aquileia i dag er en typisk italiens småby med få hoteller og restauranter. En by mange ikke lægger mærke til på deres vej til Grado, hvor man finder de mange fine hoteller og campingpladser. I Aquileia er der kun en enkelt campingplads. Men for de historisk og arkæologisk interesserede er byen en guldgrube med en stykke autentisk romersk vej, en spændende romersk kirkegård, en rigtigt godt museum og, som nævnt, en mosaik som ikke findes mage til noget sted i verden. Og så gør nærheden til Grados fine badestrande selvfølgelig også sit til, at selv familier med børn kan opholde i Aquileia, hvor priserne er noget mere overkommelige. Og så man man jo konkurrere om at finde flest romerske bygningsrester i byens huse.

Bedst bevaret af de mange rester fra byens romerske periode, er resterne af den enorme flodhavn, som man finder som nabo til campingpladsen. Men kikker man nøjere på byens imponerende campanile, som, i modsætning til kirken, står i fin hvid marmor, er der næppe megen tvivl om at byggematerialerne, som man også kan se det flere steder i kirkens mure, er hentet i de romerske ruiner. Kirkens bærende søjler af mørk granit findes, ligesom søjlernes kapitæler, i et større antal, end der har været brug for i kirken, hvorfor de må have været hentet andetsteds fra, og altså ikke fremstillet til den 1200 tals kirke, vi ser i dag.

Det er bemærkelsesværdigt, at alle senere kirker i Aquileia er blevet rejst der hvor den første stod, og da den nuværende kirke og campanile skulle bygges, blev den gamle stiftsmosaik brugt som fundament. Derfor står kirkens søjler og campanilen direkte på mosaikken. I lag herunder har man fundet andre gulve, der trækker Aquileias historie langt tilbage før kejsertiden.

Aquileia er et af de få steder i Italien som endnu ikke er overendt af turister. Derfor er prisniveauet i byen rimeligt, samtidig med at barer og restaurationer stort set kun har lokale gæster. I området er der gode cykelstier. Det er således muligt at cykle til Grado, og for de svage i ånden er der selvfølgelig vandingssteder på vejen. I by og omegnen er der ganske mange gode vinhuse, som velvilligt serverer smagsprøver af friulivinen, som f. eks Refosco, der forefindes i eksklusive udgaver til små penge.


Camping Aquileia
Via Gemina 10
33051 Aquileia

Priser pr. dag:
Voksne eu 6
Plads eu 10
Incl. strøm og bad.
Der forefindes swimmingpool og legeområde
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Det nordlige Adriaterhav

Ferieboliger - Det nordlige Adriaterhav
Rejser til Det nordlige Adriaterhav
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/ottawa/shopping/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.