Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Gardasøen

Læs mere om rejser til Gardasøen

Rejsetips af samme forfatter

  • Ferie for enhver på Rügen

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 5 personer)
    Sammen med en flok rejseglade kolleger har jeg lige været på en inspirerende rundtur i den nordøsttyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Det har i den grad åbnet mine øjne for de utallige feriemuligheder i denne del af Tyskland - ikke mindst på øen Rügen, som er Tysklands største ø.
    Se hele rejsetippet

Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

Gardasøen har noget at tilbyde enhver – fra børnefamilier, der ønsker sol, vand og afslapning, til den aktive, til naturelskeren, til parret der vil kombinere wellness med god mad og vin.
Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

Til børnefamilier vil jeg anbefale at finde en base i den sydlige del af søen. Her bliver søen kun gradvist dyb og er derfor meget børnevenlig. Her er et hav af ferielejligheder og campingpladser med mobilhomes, hvor der er aktiviteter for enhver smag. Camping San Benedetto er en af de lidt mindre campingpladser, som ligger rigtig godt ved bredden af søen og i gåafstand langs sø-promenaden til centrum af den hyggeligge by Peschiera. På pladsen kan I leje windsurfere og kanoer, spille volleyball, bordtennis og fodbold – og selvfølgelig sole og hygge ved pool-området - http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/peschiera-del-garda/camping-san-benedetto-sommerferie.html

Mellem Peschiera og Lasize finder I Italiens største forlystelsespark Gardaland (http://www.gardaland.it/en/home.php), hvor både børn og voksne kan boltre sig i vilde rutschebaner, se delfinshow og anden underholdning. En anden populær temapark er Mowieland, et lille miniature Disneyland (http://www.movieland.it).

Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

En køretur rundt om søen er en helt særlig oplevelse. De 158 km kan dog være lidt af en stor mundfuld, specielt hvis man har små utålmodige sjæle på bagsædet. Desuden skal du forberede dig på, at der i højsæsonen er meget trafik på de smalle veje – og at trafikken derfor kan snegle sig af sted.

Jeg vil derfor anbefale at dele turen op i små dele og sørge for at gøre rigeligt med stop undervejs. Stop op i en eller flere af de mange charmerende byer langs søen og nyd en forfriskende og kølende italiensk is – eller kør lidt væk fra søen og hold frokost i en af de hyggelige og mindre turistede småbyer.
Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

Vi startede i den sydlige del og kørte op langs østkysten – igennem de maleriske byer Lasize, Bardolino, Garda, Maderno, Malcesine. Børnene vil elske en tur med kabelbanen fra Malcesine til toppen af Monte Baldo. Fra 2000 meters højde kan I nyde den friske bjergluft og falde i svime over den fantastiske udsigt over Gardasøen. Er du til aktiv sport er der mulighed for at leje cykler på toppen, og for de mere eventyrlystne er der paragliding (se http://tandemparagliding.eu/E-index.html). Husk at der er køligt på toppen, så medbring en trøje eller jakke.
Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

Vi fortsatte nordover igennem Riva del Garda og Limone og gjorde holdt i den lille hyggelige by Pieve di Tremosine, hvor vi fik en helt speciel og lettere svimlende oplevelse på hotel Miralago – http://fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/pieve-di-tremosine/hotel-miralago-sommerferie.html. Via en lille tunnel hugget ud i klippen kommer man til hotellets restaurant, som mere eller minder hænger ud fra bjergsiden. Herfra har man en helt og aldeles spektakulær udsigt til søen og bjergene.
Gardasøen (halvt) rundt i børnehøjde

De kun 4 km tilbage til søbredden gik ad små smalle og snoede bjergveje hugget ud i klipperne. Vel tilbage på hovedvejen langs sø-bredden fortsatte vi til Toscolana Maderno og sluttede turen af med en sejltur med bilfærgen, der fragtede os tilbage til Torre del Benaco på østkysten. En dejlig og afslappende måde at slutte en oplevelsesrig men lang køretur – og en god måde at spare tid og kilometer. Der går to bilfærger :

Toscolano Maderno-Torre del Benaco
Malcesine-Limone Sul Garda

Se mere på www.gardainforma.com/en/welcome/Navigarda.html

Kommentarer til rejsetippet om Gardasøen

Skøn tur

07/01 2014 Jannie Sørensen
Tak for den gode tur-beskrivelse
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ann Thronsgaard Poulsens profilside

Læs mere om rejser til Gardasøen

Hoteller ved Gardasøen
Rejser til Gardasøen
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/hoteller/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.