Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Gardasøen

Læs mere om rejser til Gardasøen

Lazise
Rejsetips indsendt af:
Havdrup
7. okt. 2010

Gardasøen med cykel

Vi har besøgt Gardasøen jævnligt de sidste 35 år, men først i september 2010 medbragte vi 2 trekkingcykler og oplevede Gardasøen fra en helt ny vinkel.

Hvordan finder du cykelstierne

Vandrer man langs Gardasøen, er der god mulighed for at støde på cyklister, idet mange foretrækker stierne langs søen frem for vejene, der ofte er meget trafikerede.
Men man snyder sig selv, hvis man som cyklist kun cykler rundt langs søen, selvom det helt sikkert er skønt. Italienerne har i de seneste år gjort meget for at gøre det muligt at cykle uden at skulle generes af den øvrige trafik, ikke mindst i Norditalien. Der finder man et utal af cykelveje totalt adskilt fra biltrafikken. Der findes god hjælp på internettet på fx: www.piste-ciclabili.com/regione-veneto
Men man kan også fx i Grand'Affi ved motorvejsafkørslen Affi i boghandelen købe kort fra Kompass www.kompass.at med cykelstier i området.
Borghetto, Vallegio sul Mincio
Borghetto, Vallegio sul Mincio

Minciofloden

En af mulighederne er turen fra Peschiera i søens sydøstende. Parker bilen ved Minciofloden og kør på cykel langs med floden af cykelstier, der i overvejende grad er asfalterede. Du kan komme helt til Mantova (42 km), men kan også dele turen i 2, som vi gjorde. Vi stoppede i Borghetto og spiste frokost på det gamle Osteria. Man nyder den pragtfulde udsigt hele vejen uden trafikstøj og kun afbrudt af bl.a. hejrerne, der ind imellem giver sig til kende. Man møder en del cyklister og motionsløbere, ligesom man på turen fra Borghetto til Mantova hurtigt når en rigtig cykelrasteplads med mulighed for køb af en espresso og andre lækre sager.
Piazza delle Erbe, Verona
Piazza delle Erbe, Verona

Verona på cykel?

Jo, det er rigtigt. Man kan køre helt ind til Piazza delle Erbe på cykel. Vi valgte at køre til Cavaion og parkere bilen på den anden side af motorvejen lige ved den kanal, der gå parallelt med floden Adige. Derfra var der 20 km til centrum i Verona. Turen går ad en sti langs kanalen, der alene benyttes af cyklister og andre motionister. Der er borde/bænke til rådighed undervejs, og specielt om søndagen kan det være vanskeligt at komme til, da italienerne selv nyder at motionere. Kun i Bussolengo afbrydes stien, hvorfor man kører igennem centrum ca. 800 meter. Dette afbræk fra de smukke scenerier kan selvfølgelig også bruges til et besøg på café.
En masse muligheder

En masse muligheder

Der er rigtig mange cykelmuligheder ved Gardasøen. Drop vejen langs søen og oplev ture mellem de små byer eller i terrænnet. Der er specielle stier for mountainbikere overalt, ikke mindst den helt ekstreme, der starter med en tur med kabineliften i Malcesine, hvorefter man tager hele turen på cykel bag om Monte Baldo og ned til søen. Husk lige, at cykler kun kan medbringes i et begrænset tidsrum!

Find selv flere steder

Jeg er bekendt med, at man kan cykle ad cykelstier fra de nordligste alper til Gardasøen og videre til fx Venedig. Ligeledes er der ved Adriaterhavskysten hoteller, der tilbyder cykelferier med daglige ruteforslag, reparation af cyklen og afhentning, hvis du er havareret på din daglige cykeltur. Endelig er der danske rejsebureaer, der arrangerer cykelrejser til bl.a. Italien. Prøv det. Det er fantastisk dejligt og muligt for alle aldersgrupper, hvis de blot har lært at cykle.

Kommentarer til rejsetips om Gardasøen

Cykelpartner/grupper til Rundt Gardasøen/

15/07 2012 NIF
Hej.. Jeg er lidt nybegynder her men har fået pustet til min drøm at cykle Gardasøen rundt. Og jeg har hørt der er grupper hvor man mødes halvvejs eller der er div basecamp men hvor finder jeg ud af dette?

God ide

24/10 2010 Jørgen Bo Madsen
Vi har ofte besøgt Gardasøen og bl.a. haft cykelture i det østlige bagland - Cola mm. Jeres ture lyder spændende og er mere byrettede.

Super tips

24/10 2010 Frank Juel Pedersen
Meget interessante og brugbare iagttagelser. Ny måde at holde ferie på og se severdighederne fra en anden vinkel.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Gardasøen

Hoteller ved Gardasøen
Rejser til Gardasøen
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.