Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Gardasøen

Læs mere om rejser til Gardasøen

Gardasøen - snyd ikke dig selv for denne oplevelse!
Rejsetips indsendt af:
Jan Kronborg
Stevnstrup v/ Langå
2. jan. 2011

Gardasøen - snyd ikke dig selv for denne oplevelse!

Siger man ordet Gardasøen, vil nogle sikkert trække på skulderen og sige; "nåh ja og hvad så, det er vel ikke noget særligt, der kan måle sig med alverdens store og kendte rejsemål".
Men fakta er så sandelig noget andet! Dette fantastiske sted i Norditalien, knap 200 kilometer efter man har krydset Alperne og Brennerpasset, kan man uden at overdrive, kalde noget nær paradis på jorden, hvis altså et sådant findes. Her er et sted, hvor et foto ikke kan være flot nok, det er nærmest umuligt at beskrive dette utrolige skønne sted på et foto. Gardasøen er et sted der SKAL opleves! Man kan kun blive positiv overrasket.
Limone sul Garda by nigth
Limone sul Garda by nigth

Kun 14 timers kørsel fra Danmark

Vi har efterhånden besøgt Gardasøen 7 gange, både med fly, bus og i egen bil. De seneste 3 år har turen gået dertil i egen bil. Turen dertil er på ca. 1.500 kilometer, en tur der sagtens - uden stress og jag kan tilbagelægges med en enkelt overnatning et stykke nede i Tyskland. På anden dagen af turen til Gardasøen vil man komme gennem Inndalen i Østrig og derfra videre over den betagende Europabrucke og Brennerpasset.

Kort efter Bregner kører man ind i Italien, de næste knap 200 kilometer til Gardasøens nordlige ende, er en tur, ned gennem "Europas spisekammer" med uendelige vidder af frugtplantager med alverdens frugter samt druer. Her på sydsiden af alperne er der et fantastisk klima, en sand solterasse. Det går ligeså stille nedad de første mange kilometer og man har ikke kørt mange kilometer ind i Norditalien inden de første frugtplantager ses i dalen og opad de fantastiske grønne bjergsider er spredt små byer de mest uvejsomme steder. Man mærker snart det nu er sydsiden af Alperne, mange gange oplever man vejrforandringer på få kilometer; fra køligt vejr og regn i Østrig, kan det nu være sol og varme her i Norditalien/Sydtirol.
Motorvejen slynger sig ned gennem dalen, man passerer Bolzano og Trento, derefter kommer man til afkørsel Rovereto Sud, hvor der tages køres mod Lago de Garda Nord. Ad mindre, men gode veje, køres gennem tunneler og snoede bjergvej køres der knap 11 kilometer indtil man når den lille by Nago.
Via en rundkørsel og et par skarpe serpentiner sving, dukker synet af denne smukke gletschersø; Gardasøen pludselig op, som trold af en æske. Dette syn er så ubeskrivelig, at man aldrig glemmer det! Der; med blikket mod syd åbner dette fantastiske landskab sig, som en lilleput verden klemt ned mellem de høje bjerge. Den sidste 1½ kilometer, inden man når helt ned til søen, køres af en meget stejl vej (10 %), her er der tit kø, men den kommer meget belejligt så man får tid til at nyde udsigten.
Når først man er kommet hertil, er det bare at tage for sig, af de oplevelser der venter.
Borgen i Sirmione
Borgen i Sirmione

Her mod nord er Gardasøen relativ smal, kun omkring 3 kilometer, men det dybeste sted findes her i den nordlige ende af søen, mellem Limone sul Garda og Malcesine, hele 346 meter! Søens areal på 370 km2 svarer i størrelse omtrent med Langelands areal, fra nord til syd er længden 52 kilometer. Jo længere mod syd man bevæger sig , jo mere fladt bliver landskabet der omkredser søen, helt i syd ved Sirmione, der grænser op mod Posletten, er landskabet helt fladt og sydlandsk. Her udgør Gardasøens bredde, som i øvrigt er Italiens største sø, knap 18 kilometer.

Byerne ligger malerisk, som perler på en snor, de har alle deres at byde på. En ting har de til fælles det vidunderlige milde klima, der mod syd nærmest er subtropisk,hvilket giver mulighed for at dyrke oliven, appelsiner, vin og laurbær. Efter den sidste 1½ kilometer er tilbalagt og søens bred er nået i byen Torbole, kan man køre mod Riva Del Garda, den nordligste by ved søen, med knap 15.000. indbyggere. En smuk by med butikker, gågader, et stort ugentligt marked , smukke bygninger og en flot søpromenade hvorfra søens mange turbåde ligger til. Følger man derefter landevejen på søens vestlige side, vil man de næste 11 kilometer opleve en perlerække af utrolig smukke natur scenerier.
Limone sul Garda
Limone sul Garda

Vejen er nærmest klistret udenpå bjergvæggen, gennem et utal at små tunneler går det med lav hastighed mod den smukke by; Limone sul Garda. Denne smukke maleriske by er en af mine absolutte favoritter, selvom det er svært at vælge og vrage mellem alle disse smukke byer og steder. Limone sul Garda har en lokalbefolkning på blot 1000 indbyggere, men på trods af den begrænsede plads mellem bjergene og søen, samt tusindvis af besøgende turister, føler man aldrig pladsen er trang. Byen er utrolig ren og fyldt med små maleriske torve, gader og gyder, nogle endog meget stejle, Mærkeligt at tænke sig byen i fortiden var totalt isoleret og kun havde fiskeri og dyrkning af citroner, som eneste levevej. Eneste måde at komme til og fra Limone sul Garda var med båd.
Havnen i Limone sul Garda
Havnen i Limone sul Garda

Fra Limone sul Garda går vejen videre mod syd ad den utrolig smukkelande vej, der kunne skrives uendeligt meget om de mange smukke steder og byer der kommer på turen omkring søen. Jeg vil derfor lade det være op til dem der vil besøge Gardasøen, gøre deres egne opdagelser, dog vil jeg lige nævne nogle få, der udfra mine iagtagelser fortjener et besøg.

Sirmione byen helt mod syd, en utrolig hyggelig by på Benaco halvøen, byen har relationer tilbage til Romertiden. Besøg det yderste af halvøen, der er lukket for trafik, på nær for den lokale befolkning. Her kan blandt andet den flotte borg fra 12-tallet Rocca Scagliera besøges, den har en unik placering fuldstændig omgivet af vand.
Rådhuspladsen i Lazise
Rådhuspladsen i Lazise

En anden by der fortjener omtale er Lazise på søens sydøstlige bred. Lazise er en lille, hyggelig by , som også har en lang og spændende historie. Der findes historiske monumenter fra romertiden, middealderen og renæssancen. Byen har et meget hyggeligt historisk centrum med restauranter, barer, caféer og forretninger. Besøg også den smukke plads der ligger helt ned til byens lille havn og smukke søpromenade. Hvis man er til cykling, er det jo i Lazise, cykelrytteren Michael Rasmussen har sin cykelbutik – den er sjov at besøge! Er det lysten til at købe noget vin, måske som en souvenir fra ferien, så er der rige muligheder i landskabet lige bag Lazise. Der er masser af lokale vinproducenter, som sælger af deres egne produkter, både vine og oliven – en god Amarone vin er jo ikke det værste!
Havnen i Lazise
Havnen i Lazise

Den sidste by jeg vil nævne er Malcesine, byen ligger placeret på den vestlige bred, i søens nordlige ende stort set lige overfor Limone sul Garda. Byen er blandt de mest charmerende ved Gardasøen, er præget af små brolagte gader. Et besøg i byens middelalder borg Palazzo dei Capitani-palæet. Her sad Goethe engang i fængsel, for at være mistænkt for at være russisk spion, på trods af at han var sejlet ud i en robåd, kun for at male borgen. Er man til bjerge og udsigt, kunne en tur med svævebanen til Monte Baldo i 2000meters højde være en ide, en storslået udsigt og oplevelse venter deroppe.
Udsigt nær Garda
Udsigt nær Garda

Hvis man ikke kan nøjes med Gardasøens tilbud, eller hvis man en dag bare vil se på omegnen omkring søen, så der masser af muligheder indenfor rimelig afstand. Der kan f.eks. nævnes kanalerne i Venedig, Verona med sin gamle bydel, Arena di Verona hvor der måske kan opleves en forestilling eller besøg den berømte Romeo og Julies gård. Eller besøg i storbyen Milano, er man til outlet indkøb, så kan et besøg i Francicorta outlet Village ved Brescia anbefales . Et nyt koncept i shopping og rabat med 160 butikker, hvor man kan tilbringe al den tid man vil, det er den første rigtige designer landsby, der er åbent 7 dage om ugen. Gaderne er overdækkede og man finder alle de kendte mærkevarer.
Torbole - søen set mod syd
Torbole - søen set mod syd

Alle disse steder kan der køres til på max. 2½ time regnet fra søens nordlige ende.
Ja man kunne blive ved, men jeg stopper her – med denne bemærkning, SNYD IKKE DIG SELV FOR EN TUR TILGARDASØEN, DU VIL ALDRIG FORTYDE DET !!! MEN DU SNYDER DIG SELV, HVIS DU IKKE GØR DET!!!

Seværdigheder
Road trips, Søer

Kommentarer til rejsetippet om Gardasøen

Gardasøen

13/03 2016 Anette Stagsted
Dejlig og nyttig information om Garda søen☺ vi skal før første gang til Italien på kør-selv-ferie og vil helt sikkert benytte nogle af disse rejsetips☺

Terme di Sirmione

30/05 2015 Anna Petersen
Hejsa, er der nogen af jer der har prøvet at besøge Terme di Sirmione?
Hvis der er nogen der har, ved i så om man kan besøge stedet kun en enkelt dag ?

Undervejs til Gardasøen

07/04 2014 Marianne
Tak for god info om Gardasøen som min familie og jeg skal besøge for første gang her til sommer. Vi regner med at køre derned over et par dage, og ville lige høre om nogen kan anbefale overnatningssteder undervejs? Og evt seværdigheder på turen? Vi følger vist bare "standard-ruten" derned :-)

Kik ind på preitalien.dk (Børneferie)

24/06 2013 Jan Typp
Til Carsten,
Prøv at kikke forbi hjemmesiden www.preitalien.dk
Vi er 3 brødre som ejer en lejlighed lige uden for Machisine på øst siden i den nordlige ende af søen.
Der er stor swimmingpool og man kan gå lige ned til søen.

Vil du vide lidt mere kan du bare ringe på tlf. 60742479.

Hilsen

Jan Typp

Børne ferie

13/04 2013 Carsten
Hejsa
Vi er en lille familie 4, to børn på 4 og 6 år, vi overvejer at køre til Gardersøen til sommer.
Vi vil gerne finde en lejlighed/hotel med gå afstand til stranden og gerne en lille pool som ikke koster en bondegård.
Det må også gerne være i nærheden af en hyggelig by.
Kan i anbefale noget? ;-)
På forhånd tak.

Cykelferie ved Gardasøen

07/03 2011 Gitte Lund
Vi skal til Gardasøen for 5. gang i år. Vi har prøvet både syd-, vest og nordenden af søen - og er helt klart til den nordlige del. De smukke bjerge og det klare vand er helt betagende. Sidste år tog vi mountainbikes med - og det fortrød vi bestemt ikke ! Der er cykelstier overalt i Riva, hvor vi boede - og turene i bjergene på vej til Tenno- og Ledrosøen var helt uforglemmelige ! Ponalestien skal prøves, hvis man er til mountainbiketure - fantastisk udsigt og "spændende" grusveje - specielt nedad ;-)
Klimaet, befolkningen - ja alt er bare dejligt ved Gardasøen. Der er rent og pænt overalt og norditalienerne passer virkelig godt på deres land og er meget venlige og imødekommende.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Gardasøen

Hoteller ved Gardasøen
Rejser til Gardasøen
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/seattle/hyatt-at-olive-8.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.