Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Gardasøen

Læs mere om rejser til Gardasøen

Rejsetips af samme forfatter

Verona har det hele, shopping, spændende seværdigheder og fantastiske operaer i juni til september i den gamle Arena di Veron
FDM travel Presale coordinator
Mette Tjæreborg

Verona har det hele, shopping, spændende seværdigheder og fantastiske operaer i juni til september i den gamle Arena di Veron

Når du er ved Gardasøen skal du absolut tage en tur til Verona, det er ikke så stor en by, men den er fantastisk smuk og har rigtig meget at byde på.
Du kan sagtens selv køre til Verona og parkere i et af parkeringshusene der ligger tæt ved centrum, eller du kan tage bussen til Verona. Bussen køre hele vejen ned langs Gardasøens østside, gennem Garda by ind til Verona.

Når først du er i Verona er det let at finde ind til det gamle centrum, starter du på Piazza Bra er det ikke til at overse Arena di Verona, det store gamle amfiteater som Romerne byggede til gladiator kampe og anden barsk underholdning, i dag er det anderledes smukke ting der foregår – men mere om det senere i rejsetippet, først om Verona i dag timerne.

Fra Piazza Bra går gågaden Via Mazzini op til Via Cappello, på de to gader har du alt hvad du kan ønske dig når det gælder shopping, her er noget for en hver smag, mange store designere har deres egen butik på Via Mazzini især. Men der er også masser af billigere butikker med spændende italiensk mode – så det er let at lade sig friste, uanset pengepungens størrelse.

Hvor Via Mazzini og Via Cappello mødes ligger Piazza Erbe, et hyggeligt lille torv hvor der er et fint lille marked som sælger lokale produkter side om side med billige solbriller, takser og hvad du ellers lige står og mangler. Inden bag Piazza Erbe finder du Piazza dei Signori hvor der står en eftertænksom statue af Dante og bag pladsen ligge en lille bitte kirke hvor Den Gale Hunds Gravmonument dominerer pladsen foran, om det er flot er så afgjort en smags sag, men imponerende det er det. Et besøg i Verona skal selvfølgelig også inkludere et besøg ved Julies hus, hvem kender ikke historien om det unge par Rome og Julie som ikke kunne få hinanden og endte med at begå selvmord? Porten ind til gården og huset et studie i kærlighedsgrafiti, mange mener åbenbart det sikre en evig kærlighed hvis man skriver navnet på sin elskede her – eller som det tydeligt ses af statuen der står af Julie, skulle det betyde held i kærlighed at røre ved hendes højre bryst.
Opera i Verona

Opera i Verona

Er du så heldig at besøge Gardasøen i opera sæsonen som går fra juni til september, kan jeg kun anbefale at bruge en aften på at se en opera i Arena di Verona. Du kan enten sikre dig billetter hjemmefra på linket her http://www.veronaticket.com og selv finde ind til Verona, eller du kan købe en pakke som inkluderer transporten til og fra opera + entre. Det er en helt særlig stemning at høre en opera i den gamle arena, den skal bare opleves.
 
Har du købt en billig plads skal du møde op i god tid, gerne flere timer før forestillingen for at sikre dig en plads i din kategori midt for. Har du ofret en af de dyreste sæder er de nummererede og du skal have det fine tøj på. Men uanset hvor du sidder, er det en fantastisk stemning at sidde der blandt flere 1000 mennesker som alle bliver helt stille når mørket sænker sig og dirigenten træder frem og operaen starter. Akustikken er fantastisk og det er store stjerner der synger de forskellige operaer eller danser balletterne, Aida er klassisk og bliver opført år efter år, der er kæmpe sceneskift under vejs og levende heste med på scenen, den er stor og overdådig. Men de andre operaer som spille kan du roligt vælge, stemningen er den samme intense tætte atmosfære, med fantastiske sangere og store scener. I pausen mellem de forskellige akter går folk ud på Piazza Bra og nyder et glas vin eller en drink, mellem de forskellige akter. Det er en lang aften at se en opera, ofte slutter forestillingerne først hen under midnat, men det er en fantastisk oplevelse som du bør under dig selv.

Kommentarer til rejsetippet om Gardasøen

Bryllup

26/01 2014 Maria
Hej Maria. Vi skal giftes i juliets hus til sommer. Det er et museum som kun har lukket for offentligheden om mandagen. Det koster 800 euro + vielsrsattest nulla osta på ca 1000kr men det kostet 800 euro uanset hvad for et sted i verona du vil giftes hvis i ikke er fra landet. Vi er blevet overrasket over hvor besværligt det er med papire og tolk til alt. Men håber og tror selvfølgelig det er det værd. Men gør det i god tid da der er mange der gerne vil giftes der . Hilsen Maria

Bryllup

14/01 2014 Maria
Er der nogen der er blevet gift i verona eller kender nogen der blevet det ? Kan man blive gift i Julius hus eller deres rådhus og prisen på det evt.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Mette Tjæreborgs profilside

Læs mere om rejser til Gardasøen

Hoteller ved Gardasøen
Rejser til Gardasøen
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.