Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Italien

  • Cinque Terre - De Fem Verdener

    (Bedømt af 2 personer)
    På et lille geografisk område i Ligurien kan du besøge fem verdener. Cinque Terre består af fem små byer der ligger isoleret ud mod havet.
    Se hele rejsetippet
  • Fabelagtige Firenze

    (Bedømt af 16 personer)
    I Firenze får du det hele: godt vejr, god mad, smuk arkitektur og ikke mindst spændende historie. At byen samtidig er beliggende i et af de smukkeste områder af Italien, nemlig Toscana, er bare endnu en grund til at besøge den blomstrende renæssanceby.
    Se hele rejsetippet
  • Andet end skæv byggesjusk

    (Bedømt af 14 personer)
    Når snakken falder på Pisa er det første der falder én ind Det Skæve Tårn der er byens - ja hele regionens - vartegn. Den toscanske universitetsby har dog meget andet at byde på end dette arkitektoniske "ups"...
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Italien

Genova - en overset perle ved middelhavet - malerisk og stemningsfuld
Rejsetips indsendt af:
Tenna R. Kristensen
Sønderborg
24. juli 2012

Genova - en overset perle ved middelhavet - malerisk og stemningsfuld

Allerede i årets kolde vintermåneder begyndte familien at planlægge, hvor sommerferien skulle tilbringes. Vi blev hurtigt enige om at Italien ville være et godt bud.
Vi har været der flere gange og elsker simpelthen støvlelandet. Vi surfede lidt på internettet og valget faldt denne gang på Genova. Det så ud som et sted, hvor vi hver i sær kunne få opfyldt flest af vores feriedrømme - og vi blev ikke skuffede. Rejsen dertil var let. Vi fløj fra Hamborg over Paris og landede i udkanten af Genova. Fra lufthavnen tog det blot 15-20 minutter med taxa ind til centrum (ca. 25 euro).
via Giustiniani
via Giustiniani

Hvor skal vi bo?

Vi kan godt lide den afslappede frihed man får ved at bo i egen lejlighed sammenlignet med et hotel. Så vi bookede en ferielejlighed på internettet. Den var rummelig med alle moderne faciliteter og lå i en hyggelig gade: Via Giustiniani i gå afstand til alle seværdigheder og butikker - og midt i byens store smukke historiske centrum. Man bor tæt på hinanden og vi kunne levende følge med i vores naboers gøren og laden. Vi vinkede til vores genbo, når hun hængte vasketøj ud, fulgte med når snedkermesteren overfor sendte sine svende ud på dagens opgaver og når han tog imod sine kunder. Så til, når de unge mennesker i ungdomshuset ved siden af, om aftenen satte sig ud på gaden og diskuterede til langt ud på natten.
Gade i det historiske centrum i Genova
Gade i det historiske centrum i Genova

Hvad skal vi se?

Genova har meget at byde på. Det er en fryd og helt enestående at gå rundt i de mange smalle og krogede gader. Overalt er der finurlige bygnings detaljer, smukke tagterrasser, små hyggelige pladser og charmerende butikker. Man bliver aldrig træt af at gå på opdagelse. Mange huse stammer tilbage til middelalderen og renæssancen og flere af gaderne er da også kommet på UNESCO's verdensarvsliste.

Havnen i Genova er stor
Havnen i Genova er stor

Akvariet og havnen

En af Italiens største turistattraktioner: "Acquario" ligger på havnen, og var en udmærket og spektakulær oplevelse. Den gav familien en tiltrængt pause fra al den megen middelalder- og renæssance . Vi brugte uden problemer nogle timer i godt selskab med både delfiner, sæler, hajer, søkøer og alle mulige flotte fisk.
Havnen er i det hele taget et dejligt sted at opholde sig. Her blæser en behagelig brise ind fra Middelhavet og her er masser af hyggelige restauranter og muligheder for at gå en dejlig slentretur. Det gør genoveserne selv og så kan man samtidig se på de kolossale krydstogtskibe - og lystyachter, der får selv kongeskibet til at ligne en lille jolle . Fra havnen udgår flere gange dagligt havnerundfarter og sejlturer ned ad kysten. Lige uden for akvariet kan man købe billetter.
Palazzo Rosso og Palazzo Tursi
Palazzo Rosso og Palazzo Tursi

Via Garibaldi og flotte paladser

Mod nord ligger via Garibaldi. Her kan man for alvor få et godt indtryk af, hvor rig byen har været i sine velmagtsdage i 1500-tallet. Her pryder store palazzoer bybilledet og flere af dem kan man komme ind at se. Palazzo Rosso, Bianco og Tursi - ligger lige overfor hinanden og man køber ganske enkelt én indgangsbillet, som giver adgang til alle tre paladser. Bygningerne er seværdige i sig selv, men når man nu er der, må man selvfølgelig også se de mange kunstværker fortrinsvis fra 15-1600-tallet. I Palazzo Rosso førte en venlig kustode os op til paladsets tagterrasse. Herfra var der en formidabel udsigt over hele Genova. I det hele taget blev vi kun mødt med stor venlighed og hjælpsomhed. Ingen utålmodige og sure miner. På alle de museer vi besøgte, var der behageligt god plads. Vi kunne uden problemer i ro og mag fordybe os og ikke én eneste gang stod vi kø.
via San Lorenzo
via San Lorenzo

Spisesteder og indkøb

Det skorter ikke på spisesteder i Genova. Man spiser godt og kan man lide fisk og skaldyr, er der adskillige restauranter med al godt fra havet. Bor man i sin egen lejlighed som os og har mulighed for selv at lave mad, er der ikke langt til indkøbene. Små grøntsagsbutikker, pastabutikker, slagtere, fiskehandlere og bagere m.m. ligger tæt og frister med lækre friske råvarer og specialiteter. Frisklavet genovesisk pesto til frisk pasta smager himmelsk og man bør også smage en speciel nøddesovs : "Nucci" der også serveres til pasta. Til gengæld lykkedes det os ikke på noget tidspunkt at få en ordentlig kop kaffe - ikke engang en anstændig kop cappuccino - og det til trods for at byen er fuld af caféer! Vi trøstede os i stedet for med is i lange baner. Vores favorit isbar lå i via San Lucca - her købte vi delikate frugtis . Teenageren var også svært tilfreds med antallet af skobutikker og tøjbutikker - så jo der er noget for enhver smag.

En ferie i Genova kan derfor absolut varm anbefales. Byen er malerisk og stemningen er fantastisk. Genoveserne charmerende og hjælpsomme og seværdighederne i top - det er bare om at komme afsted.

Kommentarer til rejsetippet om Italien

kaffe

17/03 2016 Tenna R. Kristensen
Der er sikkert lige så mange opfattelser af hvordan god kaffe skal smage, som der er mennesker. Men du må jo tage afsted og teste det selv, det er en dejlig by.

God kaffe

13/03 2016 Claes Knudsen
Jeg har ikke været i Genova(endnu)MEN at der ikke serveres god kaffe i byen har jeg noget svært ved at tro på.

Jeg vil tro det er lige så svært at undgå god kaffe i Italien som det vil være at undgå pasta!
Men hvis standarden er det som pumpes ud af termokander, mange steder i Danmark, er jeg da enig i af kaffeoplevelsen i Italien bliver noget af et chok.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Italien

Ferieboliger i Italien
Rejser til Italien
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/berlin/berlin-welcome-card.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.