Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Italien

Rejser til Lazio regionen

Bestil din rejse til Terracina og Sperlonga i Lazio regionen her. Udfyld din rejseperiode og klik "Søg rejse". Så vælger du blandt spændende ferieboliger og rejser til Terracina og Sperlonga i Italien.

Badeferie mellem Rom og Napoli

Rejser du til den sydvestlige del af Lazio provinsen mellem Rom og Napoli, kommer du til Terracina og Sperlonga. Her kan du kombinere en skøn badeferie med spændende kultur.

Terracina er en lidt større by med knap 45.000 indbyggere og bare 18 km mod sydøst, kommer du til den noget mindre by Sperlonga med 3.500 indbyggere. Begge byer har minder fra bl.a. etruskerne og romerne, men har i nyere tid været mindre fiskerihavne og senest er det turismen, der har gjort sit indtog.
Virgilio Grand Hotel
Grand Hotel Virgilio er et nyere og meget moderne hotel,...
Se mere og bestil her
Lazio provinsen er meget populært for både for romere og napolitanere, da afstanden er overkommelig og sandstrandene er skønne. Du vil opleve en dejlig stemning i den gamle bydel af Terracina og Sperlonga er virkelig hyggelig med sine hvide huse, der ligger helt ud til stranden.
Terracina - strand, kultur og masser af stemning

Terracina - strand, kultur og masser af stemning

Terracina ligger ud til havet ved forbjerget Sant'Angelo, hvor det romerske tempel for Jupiter Anxur findes. Fra Sant'Angelo har du en fantastisk udsigt ned over Terracina, stranden og havnen.

Stranden ved Terracina frister og er perfekt, hvis du rejser med børn. Der er også mange pragtfulde restauranter.

Du finder også en del romerske ruiner i Terracina, som specielt er dukket op efter 2.-verdenskrigs bombardementer og ved domkirkepladsen er flere af de historiske bygninger forbundet.
Sperlonga – pragtfuld middelalderby og skøn strand

Sperlonga – pragtfuld middelalderby og skøn strand

Sperlonga er i lang højere grad en badeby i forhold til Terracina. Stranden er det store tilløbsstykke om dagen med masser liggestole og parasoller og er i det hele taget også dejlig børnevenlig.

Byen har en lang historie bag sig, men er i dag kendt som en af de smukkeste landsbyer i Italien. Det er særligt pga. de karakteristiske hvide huse med farvige indgangsdøre og hyggelige smalle trappegader. De små cafeer, restauranter og barer er også med til at skabe den helt specielle atmosfære, du finder i Sperlonga.

I selve byen er der ikke den store indbyggerskare før august, hvor de mange italienske sommerhusejere holder ferie. Området omkring Sperlonga er grønt med masser af oliventræer og bjergene i baggrunden.
Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.