Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Rom

Besøg Den Evige Stad og lad jer fortrylle af en af Europas mest fantastiske storbyer. Tag et hvil på Den Spanske Trappe og giv børnene en håndgribelig lektion i Roms historie ved at slå et smut omkring Colosseum, Forum Romanum og Vatikanet. Hovedstaden i Leonardos, Michelangelos og pavernes Italien er et levende museum med fantastisk arkitektur og historiske monumenter. Det er en uforglemmelig by, og vi advarer jer: Når I først har oplevet den, vil I ønske at vende tilbage.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Peterspladsen og Peterskirken

Det begynder allerede at kildre i maven, når I går hen over Peterspladsen og får udsigt til den enorme Peterskirke, der rejser sig foran jer i al sin magt og vælde. Endnu bedre bliver det, når I går ind i kirken og stiller jer under den 136 m høje kuppel, som er tegnet af geniet Michelangelo.
Den spanske trappe

Den spanske trappe

Sæt jer på Den Spanske Trappe og nyd et stykke romersk pizza bagt i stenovn, mens I betragter indbyggere, turister og gadegøglere i Rom.
Gadeliv i Den Evige Stad

Gadeliv i Den Evige Stad

Det er altid en oplevelse bare at slentre rundt i Rom og opleve det gadeliv, der udspiller sig for jeres øjne. I Rom lufter studenterne deres hunde i en park, der tidligere tilhørte kejser Augustus.

I Rom haster de katolske præster hen over middelalderens piazzaere, mens de taler i den sidste nye mobiltelefon. Og i Rom står raphaelske madonnaer på gadehjørnet og venter på den næste bus. Rom er i sandhed en perle blandt samtlige storbyer i verden.
Colosseum - amfiteateret i Rom

Colosseum - amfiteateret i Rom

Colosseum var bestemt ikke et sted for tøsedrenge. Hverken for tilskuerne eller de udøvende i arenaen. En forestilling begyndte gerne med uskyldige cirkusnumre, men snart blev det blodigt alvor, når gladiatorer og vilde dyr kæmpede mod hinanden på liv og død.

I sjældne tilfælde kunne en såret gladiator opfordre publikum til at forbarme sig over ham. Vendte kejseren tommelfingeren op betød det, at gladiatoren kunne leve. Vendte tommelfingeren ned, betød det, at gladiatoren skulle dø.

Colosseum blev påbegyndt i 72 e. Kr. under kejser Vespasian. Amfiteatret havde plads til ca. 50.000 mennesker og er det største bevarede amfiteater i den romerske verden. Det indvendige Colosseum er i dag styrtet delvist sammen, men stedet er stadig et besøg værd.

Havn

Havn
Civitavecchia har været Roms havneby siden kejser Trajans tid i år 108. Den ligger ca. 1,5-2 timers kørsel fra Rom i taxa eller bus alt afhængig af trafikken.

Der går shuttlebusser fra krydstogtskibene til Civitavecchias centrum, og her kan I hoppe på toget ind til Roms Termini Station. Toget går ca. hver halve time.

Klima

I tråd med Italiens klima generelt er Rom er indbegrebet af et lækkert middelhavsklima. Her er varme somre og milde vintre, og temperaturen hen over sæsonerne svinger fra ca. 10-30 grader. Derfor kan I roligt besøge Rom året rundt, men husk en varm trøje og jakke om vinteren.
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.