Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Italien

  • Cinque Terre - De Fem Verdener

    (Bedømt af 7 personer)
    På et lille geografisk område i Ligurien kan du besøge fem verdener. Cinque Terre består af fem små byer der ligger isoleret ud mod havet.
    Se hele rejsetippet
  • Fabelagtige Firenze

    (Bedømt af 22 personer)
    I Firenze får du det hele: godt vejr, god mad, smuk arkitektur og ikke mindst spændende historie. At byen samtidig er beliggende i et af de smukkeste områder af Italien, nemlig Toscana, er bare endnu en grund til at besøge den blomstrende renæssanceby.
    Se hele rejsetippet
  • Andet end skæv byggesjusk

    (Bedømt af 25 personer)
    Når snakken falder på Pisa er det første der falder én ind Det Skæve Tårn der er byens - ja hele regionens - vartegn. Den toscanske universitetsby har dog meget andet at byde på end dette arkitektoniske "ups"...
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Italien

Rejsetips af samme forfatter

Stromboli i Italien-ren Hexia de Trick!
Rejsetips indsendt af:
Sonja Hørdum Koldbæk
Bjerringbro
9. juni 2009

Stromboli i Italien-ren Hexia de Trick!

En fascination for vulkaner – stammende fra barndommens Walt Disney’s Hexia de Trick - sendte os på en fortryllende tur ud på en lille ø nord for Sicilien.
Ankommet til bilfrie Stromboli
Ankommet til bilfrie Stromboli

Stromboli

For selvom Hexia de Trick bor på Vesuv, er der ikke noget sted i Europa, hvor man kan udleve den ultimative drøm om vulkaner, som på Stromboli: At se flydende lava. Øen ligger nord for Sicilien og er en del af de Æoliske Øer – man kommer dertil fra Milazzo på Sicilien med en passagerfærge, som mest af alt fungerer som en lokalbus, idet vi bl.a. skulle skifte på en af de øvrige øer. I højsæsonen er der rift om pladserne, så det kan være en god idé at bestille hjemmefra. Turen tog 3 timer og allerede på lang afstand var der ikke tvivl om at vi nærmede os en vulkan – vulkanen er øen og tager sig imponerende ud, som den rejser sig fra det turkisblå hav i traditionel kegleform med røg på toppen!
Stromboli by

Stromboli by

Færgen lægger til i Stromboli by, der er en fantastisk kontrast til den rå, sorte vulkanske lava, idet husene her er hvide med blå skodder for vinduerne. Selvom husene ligger tæt i de små gader, kan man få et blik af de frodige haver med blomster i alle mulige farver. En rigtig hyggelig by.
Solnedgang over skyerne
Solnedgang over skyerne

Mod toppen ...

Der er flere selskaber, der arrangerer guidede ture til toppen – vi valgte Magmatrek, hvor vi havde booket en tur hjemmefra (25 €/person). Et rigtigt godt tip er at medbringe egen pandelampe og vandrestøvler, hvis man har nogle, for ellers skal man leje. Hjelm og vandrestave udlånes dog uden beregning. Vi startede turen kl.18 i en gruppe på ca.20 voksne – og ca. halvt så mange nationaliteter. Det første stykke op ad vulkanen er meget varm, idet man - trods det sene tidspunkt - går i solen, og der er mange høje trin på stien. Så medbring vand og også gerne nogle kiks eller lignende. Toppen ligger i en højde på 925 meter over havet, og krateret ligger ca.100 meter lavere, så man skal være i nogenlunde kondition for at tage turen til toppen, men selv urutinerede vandrere - som fx os! – kan sagtens deltage. Turen op tog ca.3 timer, hvilket betød at vi nåede toppen lige som solen gik ned. Trods den – trods alt relative lille størrelse – følte vi os som på toppen af verden!
Festfyrværkeri

Festfyrværkeri

Vi havde en time på toppen, hvor vi var tilskuere til det bedste festfyrværkeri, naturen kan byde på. Man sidder bogstaveligt talt på kanten af krateret og kigger ned i det boblende krater, hvorfra der skydes flydende lava op i luften flere gange i timen. Som sådan er vulkanen konstant i udbrud, men den ”løber sjældent over” og når den gør, trimler lavaflowet ned i havet på den anden side af øen. Dog skal man huske, at det er en aktiv vulkan og af og til bliver der kastet store sten op i luften, som kan dræbe et menneske – derfor var der også bygget shelters i tyk beton, hvori man kunne søge ly, hvis der skulle komme et alvorligt udbrud.

Og mod havoverfladen igen ...

Nedturen foregik i mørke, hvilket også var en helt speciel oplevelse. Udstyret med pandelampe og støvmaske, gik turen hastigt ned ad en sti med det fineste sand, hvilket gjorde at man nærmest gled igennem sandet – lidt som at stå på ski. Turen tog alt i alt 5 timer, og godt trætte og meget beskidte var vi nede igen, og vendte dagen efter snuden retur til Sicilien, hvor endnu en vulkan – Etna - ventede på os, men det er en helt anden historie …..
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Italien

Ferieboliger i Italien
Rejser til Italien
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/det-oestlige-usa/liste-2/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.