Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Toscana

  • Andet end skæv byggesjusk

    (Bedømt af 37 personer)
    Når snakken falder på Pisa er det første der falder én ind Det Skæve Tårn der er byens - ja hele regionens - vartegn. Den toscanske universitetsby har dog meget andet at byde på end dette arkitektoniske "ups"...
    Se hele rejsetippet
  • Bella Italia

    (Bedømt af 58 personer)
    01.12.13: Mikkel Holm Rasmussen
    Har du nogensinde været i Italien? Når først du har været der, så vender du helt sikkert tilbage! Dette var vores fjerde gang – og absolut ikke den sidste!
    Se hele rejsetippet
  • Lidt grilmad i Orbetello, Italien

    (Bedømt af 2 personer)
    12.11.12: Henny Hellegaard
    Herunder lidt fotos fra en skøn, skøn, SKØN, skøn, skøn ferie i Orbetello, Italien. En ferie lige i min ånd. Jeg har bare nydt den, og glæder mig allerede til næste år, hvor turen forhåbentlig går samme vej.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Toscana

Rejsetips af samme forfatter

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Forlænget weekend i Karlskrona

    (Bedømt af 7 personer)
    Sverige er et land, som de fleste danskere ofte ikke giver den rejsemæssige opmærksomhed, som landet faktisk fortjener.

    På trods af, at vores naboland mod øst ligner Danmark på mange måder er det alligevel et land, der har mange interessante byer og historiske seværdigheder, der kan gøre os klogere på landet hinsidan.
    Se hele rejsetippet
  • Gensyn med den evige stad

    (Bedømt af 18 personer)
    Den flimrende sommersol siver ind gennem mine persienner på Nørrebro, og da jeg ruller persiennen op hilser solen mig godmorgen og de gyldne stråler rammer mit ansigt.
    Se hele rejsetippet
På eventyr i Toscana
Rejsetips indsendt af:
København N
5. feb. 2012

På eventyr i Toscana

Midt i Italien ligger regionen Toscana.

Det er et område, som hvert år besøges af mange turister fordi regionen byder på fornem arkitektur, overdådige kunstmuseer, frodig natur, et lunt klima og en madkultur, hvor man aldrig går på kompris med kvaliteten.

Velkommen til en rundrejse i Toscana.
Domkirken i Firenze
Domkirken i Firenze

Firenze

Med sine 350.000 indbyggere er Firenze den største og vigtigste by i Toscana.

Byen er nok mest kendt for at være centrum for kunstmuseer i verdensklasse og smuk arkitektur, og byen vil derfor være et slaraffenland for den kultur-interesserede rejsende.

På trods af sin relativt beskedne størrelse har Firenze et utal af seværdigheder, som det er værd at bruge tid på, og det kan være svært at vælge, hvor man skal starte.

Det mest oplagte er dog, at starte med et besøg i byens domkirke, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, der ligger på en stor plads i det historiske centrum.

Domkirken er gotisk, opført i perioden 1296-1420 og er beklædt med marmor i grønne, røde og hvide nuancer. Det, der dominerer kirken er dog den enorme kuppel, der majestætisk knejser mod himlen, og billedet af domkirkens kuppel må være et af Firenzes mest fotograferede motiver.
Domkirken i Firenze
Domkirken i Firenze

Udsigt over Firenze

Ved siden af domkirken er der opført et klokketårn, der med sine 84 meter og mere end 400 trin til toppen er temmelig imponerende. Medmindre man har højdeskræk kan det anbefales, at tage de 400 trin til toppen af klokketårnet, hvorfra der er en forrygende udsigt over byens solbeskinnede tage.

Efter at have besøgt domkirken kan man godt have brug for en hvilepause, og det kan anbefales, at søge ned i de nærliggende sidegader for at finde en café, hvor man kan slappe af mens dagens oplevelser diskuteres med de medrejsende.

En af de små, grønne gårdhaver, der er så karakteristiske i Firenze og resten af Italien
En af de små, grønne gårdhaver, der er så karakteristiske i Firenze og resten af Italien

Uffizi-museet

Uffizi-museet er et af de ældste og mest kendte kunstmuseer i Europa, og på trods af, at museet ikke er nær så stort som f.eks. Louvre i Paris eller Prado-museet i Madrid, så er Uffizi-museet ikke desto mindre et af Firenzes mest populære museer – faktisk så populært, at man kan risikere at stå i kø i timevis for at komme ind.

Via museets hjemmeside er det dog muligt at bestille billetter hjemmefra så man slipper for at stå i kø i op til 5 timer, og jeg kan kun sige, at vi var meget glade for, at have bestilt vores billetter hjemmefra, for det gav os langt mere tid til at studere museets værker. En billet koster 6,50 euro, og for den kunst-interesserede rejsende er det penge godt givet ud, for museet er et paradis for kunstelskere.

Museet har til huse i et palads, der blev opført i 1560 til 1581. Museet består af to lange fløje, og imellem disse to fløje er der en meget smuk åben gård.

Det er ikke forkert at sige, at Uffizi-museet er temmelig stort, og det anbefales derfor at sætte en hel dag af til, at beundre de udstillede kunstværker, hvoraf man især bør lægge vejen forbi museets hovedattraktioner, som er malerier af Leonardo da Vinci, Botticelli, Michelangelo, Rembrandt og Caravaggio.

Udover malerier fra den italienske rennæssance kan man også studere de store samlinger af tegninger eller de græske og romerske statuer, der er opstillet i de lange gange.

Det er efter enhver tænkelig målestok interessant at besøge Uffizi-museet, og selvom man ikke er den store kender af kunst vil man alligevel få meget ud af at besøge museet.
Palazzo della Signoria - også kaldet Palazzo Vecchio
Palazzo della Signoria - også kaldet Palazzo Vecchio

Palazzo della Signoria – i folkemunde kaldet Palazzo Vecchio

Fra Uffizi-museets gård kan man se ud på Firenzes største plads, nemlig Piazza della Signoria, der er byens rådhusplads. Den største bygning på pladsen er naturligvis rådhuset, der er en arkitektonisk perle, som man kan bruge megen tid på at beundre.

Den arkitektur-interesserede rejsende vil bestemt finde det interessant at besøge bygningens indre, hvor det bl.a. er muligt at studere byrådssalen, der er udsmykket med store malerier og i øvrigt har et smukt kasette-loft.

Udover byrådssalen er det også muligt at vandre gennem rådhusets øvrige rum, og det er en oplevelse man ikke bør snyde sig selv for.
Ponte Vecchio
Ponte Vecchio

Ponte Vecchio

Når man har brugt et par dage på at besøge nogle af Firenzes museer og øvrige bygningsværker kan man godt have brug for lidt frisk luft, og så er det oplagt at tage ned til Arno-floden, der løber gennem Firenze.

Ved Arno-floden ligger broen Ponte Vecchio, der er en smuk bro, der på mirakuløs vis ikke blev ødelagt af tyskerne under 2. verdenskrig. Broen kan dateres tilbage til 1300-tallet, og der har altid ligget butikker og boder på broen.
Ponte Vecchio
Ponte Vecchio

Det er spændende, at gå rundt blandt de boder og butikker der findes på broen, og uanset hvilken årstid man besøger Firenze på er det altid muligt at finde en souvenir i en af boderne, som man kan tage med hjem.

Et besøg ved Ponte Vecchio kan anbefales, både for at få frisk luft, men også for at beundre den smukke bro og det italienske folkeliv.
Rådhuspladsen i Siena
Rådhuspladsen i Siena

På besøg i Siena

75 kilometer syd for Firenze ligger byen Siena, der med sine 50.000 indbyggere er en overskuelig og hyggelig by, der af forskellige grunde er interessant at besøge.

Et godt sted at starte sin sightseeing er byens rådhusplads, der er et utroligt smukt byrum. Når man står på Rådhuspladsen i Siena vil alle danske turister føle, at der er tale om et deja-vu, for rådhuset og Rådhuspladsen i Siena minder rent arkitektonisk virkelig meget om Rådhuspladsen i København – og det er der en god grund til.

Københavns Rådhus er tegnet af den danske arkitekt Martin Nyrop, og han havde netop fundet inspirationen til Københavns Rådhus efter at have besøgt Siena.

På Rådhuspladsen i Siena er der mange små caféer, hvor det er muligt at sætte sig med en espresso og et par cornetti inden man fortsætter videre ud på sin pilgrimsfærd i byen.
Domkirken i Siena
Domkirken i Siena

Domkirken i Siena

Udover at besøge Rådhuspladsen i Siena bør man også besøge byens smukke domkirke, der er opført i perioden 1196 til 1215. Kirken er beklædt med marmor, og kirkens kuppel er en af de ældste i hele Italien.

Kirken er meget imponerende, og man bør derfor ikke forlade Siena uden at have besøgt domkirken.
Borgruin i Fiésole
Borgruin i Fiésole

Fiésole

Lidt nord for Firenze ligger den lille by Fiésole, som bedst kan beskrives som en søvnig lilleput-by.

Fiésole har ikke store kunstmuseer eller overdådige katedraler, men til gengæld har byen sjæl – og byen er ikke overrendt af turister, så når man besøger Fiésole får man et indblik i, hvordan det ægte Italien ser ud – uden alle turistfælderne.
Gade i Fiésole
Gade i Fiésole

Fiésole har et par seværdigheder, der gør det interessant at besøge byen. Den ene seværdighed er byens domkirke, der blev opført i år 1028, men som vi ikke brugte ret meget tid på at besigtige.

De seværdigheder, som vi brugte mest tid på, var resterne af et amfi-teater og et franciskaner-kloster fra 1350´erne, begge dele ret interessante.

Fiésole har flere små restauranter, hvor man i ro og mag kan indtage sin frokost, og det er veltilberedte måltider til en rimelig penge, der sættes på bordet.

Udsigt over landskabet i Fiésole
Udsigt over landskabet i Fiésole

Fiésole ligger på en høj (355 meter over havet), og det betyder, at der fra byen er en smuk udsigt udover Toscanas grønne landskab. Når man står på højen og nyder udsigten får man lyst til at bosætte sig permanent i Fiésole, bare for at kunne nyde den smukke udsigt og den friske luft dag efter dag.
Udsigt over vinmarker i Toscana
Udsigt over vinmarker i Toscana

Hjemrejse

Vores rejse til Toscana varede desværre ikke evigt, og efter 2 uger var det tid til at vende næsen hjem mod Danmark.

Efter at have besøgt Firenze og omegn var vi blevet klogere på arkitektur og kunsthistorie, og vi havde nydt det gode vejr, madkulturen og den gæstfrihed, der er karakteristisk for Italien.

Jeg kan kun sige, at Toscana er et besøg værd, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på rundrejse i denne frodige, grønne og gæstfrie italienske region.

God rejse!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Toscana

Ferieboliger i Toscana
Rejser til Toscana
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.