Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Umbrien

Læs mere om rejser til Umbrien

Umbrien - Italiens grønne spisekammer
Rejsetips indsendt af:
Jørgen
Augustenborg
31. marts 2011

Umbrien - Italiens grønne spisekammer

Med udgangspunkt i Fighille, vil vi hermed give et par tips til ferie i Umbrien. Fighille ligger på grænsen mellem Toscana og Umbrien i nærheden af Sansepolcro og Citta di Castello.
Der er 120 km til Firenze, nogenlunde det samme til Adriaterhavskysten og Venedig og 250 km til Rom.
Hver lille by har en lokal "kro", hvor man kan nyde en god middag eller frokost med lokal vin og lokale friske grøntsager. Chocolade i Perugia, fisk ved Lago Trasimeno, eller tage til marked i Citta di Castello, keramik i Deruta, trøfler på hovedvejen mellem Sansepolcro og Arezzo. Husk hvis du kører i egen bil at få en miljøgodkendelse til den. Hvis ikke kan det blive en dyr fornøjelse
Fra Isola Maggiore
Fra Isola Maggiore

Lago Trasimeno

Søen ligger vest for Perugia og er absolut et besøg værd. Man kan vælge at sejle rundt til de forskellige byer, der omkranser søen. Der er også historie forbundet med søen, da Hannibal besejrede den romerske hær der, man kan se stedet fra bådene, der sejler på søen. et besøg på øen Isola Maggiore, er en udflugt værd. Her er der gode bademuligheder samt fred og ro til at fordybe sig i fortiden, indkøb af lokalt hækle- og strikketøj, nyde en god middag/frokost på de lokale "kroer". Der findes også et monument over Frans af Assisi på øen.
Har man ikke handlet keramik, kan man gøre det inden eller efter færgeturen.
Cascata Delle Marmore
Cascata Delle Marmore

Vandfald ved Terni

Her kan man besøge det højeste menneskeskabte vandfald, Marmorevandfaldene, der blev skabt af romerne, der startede på anlægget ca. år 271 før Kristus og det er 163 m høj, hvoraf den højeste falddybde er 83 m. Det ligger i det sydlige Umbrien syd for Perugia. Der lukker man simpelthen op for vandfaldet på bestemte tidspunkter af dagen, om aftenen med lys på. Der er også mulighed for rafting der.
OBS! På vejen derned er der mulighed for at handle keramik. Det er i Deruta, hvor man bør besøge den gamle bydel for eventuel at gøre en god handel.

Seværdigheder
Søer, Vandfald

Kommentarer til rejsetippet om Umbrien

Tak for alle kommentarer og glæden ved Umbrien

28/04 2011 Jørgen
Tak til alle, som har været inde og læse mit rejsetip om Umbrien.
Vi glæder os til at komme derned igen og besøge alle de spændende steder rundt omkring. Selvfølgelig er en tur til Assisi med Monte Subaios i baggrunden et af højdepunkterne. Derudover er der også alle de små "landsbyer" med deres særlige særpræg.
TAK FOR RESPONSEN.

det lyder som en drøm

18/04 2011 charlotte
held og lykke

Inspirerende

14/04 2011 Orla
Det lyder absolut som et sted der er værd at besøge

Super

05/04 2011 Andreas Byder
Hej Jørgen.. Tak for dine tips- Vi kender området i forvejen, men nu er der da noget mere vi skal opleve næste gang vi kommer på de kanter...

Ad: opfordring

05/04 2011 Jens
Hej jørgen !

Det var nærmest ment som en opfordring til andre, at besøge dette område.

Jeg har tænkt over, hvad der specielt er i byen Fighille. Den er svær at finde på kortet ??

Med hilsen
Jens

Kunst og Kultur

04/04 2011 Ole
Det er dejligt når en ferie kan forenes med landets kunstneriske og kulturelle formåen. Tak for tippet

Opfordring

02/04 2011 Jørgen
Hej Jens

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med opfordring,
men ja det er rigtigt, at Umbrien er et godt område at besøge, men vil du have nogle tips, kan du skrive igen.
Besøg Umbrien og oplev det selv.
Tak for dit indlæg.
Hilsen fra
Jørgen

Svar til Hanne - Smørhul

02/04 2011 Jørgen
Hej Hanne

Ja - det er et rigtigt godt "smørhul" at tilbringe sin ferie og nyde en dejlig ferie i et fascinerende miljø med mange attraktioner og idylliske småbyer, hvor tiden faktisk føles at være gået i stå.
Tak for dit indlæg
Hilsen fra
Jørgen

Svar til Karen - Dejlige Umbrien

02/04 2011 Jørgen
Hej Karen
En god tur til dig og forhåbentligt med mange gode oplevelser dernede.
Det glæder mig, at du har fundet behag i mit indlæg om Umbrien, da jeg synes, at det er et godt rejsemål.
Hilsen fra
Jørgen

Smørhul

02/04 2011 Hanne
Tak for tippet, det er et rigtigt interessant sted I har fundet de.

dejlige umbrien

02/04 2011 karen
Har selv set de pågældende steder og glæder mig til at gense det i år,hvor turen igen går til denne skønne del af italien

Opfordring

02/04 2011 Jens
Det er meget inspirerende at læse dit indlæg. Jeg kan forstå at det har været oplevelsesrigt at beøge området.

Glæde ved Umbrien

31/03 2011 Jørgen
Det er med stor glæde, jeg har læst dette rejsetips.
Det giver mod på mere.
Tusind tak
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Umbrien

Ferieboliger i Umbrien
Rejser til Umbrien
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c.-monumenter-ved-nattetid-paa-en-guidet-bustur-udflugt.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.