Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Umbrien

Læs mere om rejser til Umbrien

San Giovanni kirken i Gubbi
Rejsetips indsendt af:
Maria Branebjerg
København
30. dec. 2009

Umbrien - middelalder og madglæde

Turen gik til Umbrien, Italiens grønne hjerte, hvor vi fandt spændende middelalderbyer med festivals og masser af god mad.
Cerierne rejses på Piazza Grande
Cerierne rejses på Piazza Grande

Gubbio - en by der bare må opleves !

Når man kommer som danskere til Italien er Umbrien, der er en af Italiens 20 regioner, ikke så kendt og vi kendte i forvejen kun lidt til to af dens byer nemlig Assisi og Perugia.

Men på vores tur herned kom vi til at kende Gubbio. En perle i sig selv - endnu ikke overrendt af turister. Byens historiske centrum, der ligger indenfor bymuren, hvor 80% af bygningerne går tilbage til det 13. og 14. århundrede - er ren middelalder.
Det romerske teater
Det romerske teater

Når man står ved byens romerske teater og ser op mod byen, der i aftensolen ligesom kravler op af bjerget, Monte Ingino, får man indtryk af, at tiden har stået stille her. På byens museum i en af middelalderens fornemste bygninger, Palazzo di Consoli, finder vi nogle af de ældste skrifttavler i bronze (ca. 300 fvt.) skrevet på både umbrisk og latin. Det var også her den hellige Frans af Assisi reddede byen fra den grumme ulv.
De 40 Martyrers plads op mod byen
De 40 Martyrers plads op mod byen

Det er i denne skønne by man hvert år har en middelalderfestival, der oprindelig har sine aner tilbage til før kristen tid - Tre Ceri festen den 15. maj. Her løber man omkring i byen i farverige dragter med tre store trækonstruktioner (Ceri) vejende ca. 300 kg med helgenfigurer på toppen for til sidst at løbe op ad bjerget med dem til et kloster deroppe. En fest der samler op til tyve tusinde mennesker fra nær og fjern. Men det er også her nogle af de mest betydelige madfestivaler finder sted. Det er nemlig en vigtig del af denne regions image, at det er herfra slowfood bevægelsen startede. Det er man ikke i tvivl om med de mange gode restauranter, som byen kan byde på. Byen har også en herlig aperitifbar, Fusion Café, med de lækreste småretter som hører med til de drinks man køber og bartenderen her Mauro og hans søde kone Roberta taler fint engelsk.

Byen er på alle måder en dejlig by med stor gæstfrihed og masser af oplevelser at byde på. Her er kun nævnt et par stykker!

Seværdigheder
Middelalderbyer
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Umbrien

Ferieboliger i Umbrien
Rejser til Umbrien
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.