Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Kushiro

Kushiro ligger på den østlige side af øen Hokkaido med udsigt over det mægtige Stillehav. Derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse, at byen er en stor fiskerihavn. Men selvom smagen af friskfanget fisk og skaldyr er et højdepunkt for mange besøgende, har Kushiro meget mere at byde på. Smag på byen eller tag på opdagelse ud i landskabet.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Washo fiskemarked

Kushiros berømte fiskemarked, Washo, er en fryd for øjne, ører og ikke mindst ganen. Her er enorme mængder af frisk fisk og skaldyr. Hvis I gerne vil prøve varerne, kan I købe en lille skål med ris og gå omkring og indsamle smagsprøver fra alle boderne.
En tur i marsken

En tur i marsken

Det kæmpe marskområde uden for Kushiro er Japans største vådområde. Her er mere end 2.000 fugle- og plantearter, og man kan bogstaveligt talt sige, at her er ugler i mosen. Desuden byder marsken på Japans eneste bestand af den udryddelsestruede japanske trane.

Kap Aikappu

Kap Aikappu er et dramatisk plateau, der er højt hævet over Akkeshi-bugten. Aikappu er kendt for den fantastiske udsigt og det rige dyreliv. Og så er det også her, Kushiros unge elskende kører hen, hvis de vil snige sig til et lille kys uden opsyn.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved havnen i Kushiro. Krydstogtterminalen ligger i den østlige del af havneområdet klods op af det store fiskemarked Washo. De største skibe lægger dog til ved den gamle krydstogtterminal på 4. kaj i den vestlige del af havneområdet.

Klima

Kushiro har et fugtigt kontinentalklima, og vintrene er mildere end på fastlandet i Asien på samme breddegrad. Derfor er havnen pålidelig året rundt. Vintertemperaturen når ned på ca. -3 grader. Sommertemperaturen ligger på ca. 20 grader. Forår og efterår er her ca. 8-15 grader om dagen.
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.