Kap Verde - Så tæt på og så langt væk
Det er nemt at få en chartertur til en af øerne på Kap Verde, men du lander sikkert på en ø, der er som en del af Sahara.
Men det må ikke få dig til at holde dig væk og tro, at alle Kap verdes øer er sådan.
Hvis du tager en uspecificeret rejse til f.eks. Sal og bruger det som din base, kan du booke en ø-hoppe-billet med de lokale flyveselskab, hvor du med en 14-dages ferie, kan se en række af de øer, der byder på oplevelser og natur, der adskiller sig væsentligt, fra de mest besøgte turistmål.
Flyv til øen FOGO og slå dig ned i byen FOGO. Tag så en vandretur oppe i FOGO's vulkankrater og du vil føle dig tæt på jordens indre - En fantastisk smuk oplevelse.
Flyv til Sao Vicente og sejl med færgen fra Mendelo over til Porto Nova og tag så en fælles Taxa tværs over øen til Ribeira Grande, hvorfra du igen kan køre billigt i flere retninger og opleve gemte kløfter med en natur, der må afspejle Edens have kombineret med et Atlanterhav, der er så voldsomt, at Vesterhavet er som et vandfad.
Mød den creolske kultur, der er en blanding af det afrikanske og det caribiske folk krydret med de impulser, der er kommet fra de europæere, der gjorde holdt her for at proviantere inden de drog over atlanten.
God tur