Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Beijing

Læs mere om rejser til Beijing

Beijing skal bare opleves
Rejsetips indsendt af:
Helle
Køge
22. okt. 2010

Beijing skal bare opleves

Der er ingen grund til, at betænke sig - Det er bare om, at komme afsted, læne sig tilbage og nyde de fantastiske ture rundt i Beijing, som FDM travel har planlagt på allerfineste vis.
Den hyggelige hutonby
Den hyggelige hutonby

Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os en tur til Kina. Det var sikkert meget dyrt og sikkert død besværligt, men så faldt vi over FDM Travels tur til Kejserstaden og det lød alt sammen meget spændende og egentlig også billigt nok.
Vi var dog sikre på, at vi nok ville trænge til ferie, når vi kom hjem, for sikke et program, de fyrede af. 2-3 steder pr dag, lød lidt voldsomt.
Men det var lige omvendt. Vi var fyldt med energi og oplevelser, da vi skulle tilbage til jobbet, for hele turen var planlagt for os og vi skulle nærmest ikke løfte en finger på hele turen, for FDM havde fundet den sejeste dansk guide til os og planlagt det hele på en fin måde, så der også var tid til oplevelser på egen hånd. Og vores lokalguide var også alle pengene værd.

Naturligvis gik turene til alle de obligatoriske steder, som muren, Den forbudte by, Den himmelske fredsplads og meget, meget mere. Der var endda plads til et par ekstra indslag, som en kulturperle'fabrik' og en silke'fabrik'.

Og det med at tage rundt i travle Beijing på egen hånd, var slet ikke noget problem. Man skal dog ikke regne med, at taxachaufførene kender alle veje og alle steder eller vores skriftsprog, så det er en god idé, at få skrevet destinationerne med kinesiske tegn, inden man begiver sig ud fra hotellet. Receptionen er sikkert behjælpelig med det.

Vi havde bogen 'Turen går til Beijing' med og det var virkelig en god investering. For det første fik vi mod på, at begive os ud i de små gader og finde små butikker og spisesteder og for det andet, så står stederne angivet med kinesiske tegn i overskrifterne, så det var bare at preje en taxa og pege på sætningen i bogen og så afsted. Husk at bede om, at køre efter taxameter!

Vi brugte en hel dag i Hutonnerne og det var bare en dejlig dag, med masser af sjove og skønne indtryk, så det kan bestemt kun anbefales.

Denne tur til Beijing har kun givet os lyst til, at se meget mere af Kina, så nu er det bare med at spare op, så vi kan komme afsted igen.

Kommentarer til rejsetippet om Beijing

Ufoglemmelig oplevelse i Beijing Kina d. 19-26/11-2009

14/02 2011 Ole Knudsen
Det var en fantastisk oplevelses-tur, det der var historie bliver nu virkelighed. Har siden været på transit i Beijing lufthavn og bemærkede den særlige duft der er og drømte mig tilbage til den uge for et år siden :-).
Turen kan varmt anbefales, men husk varmt tøj da der er frost, klart og tørt vejr.
Tak til vores guide Bo Pedersen

Verdensklasse

11/02 2011 Peter Christian Jensen
Beijing er ikke mindre end VERDENSKLASSE. Hvis jeg havde råd tog jeg gerne på en forlænget weekend. Har besøgt Beijing mange gange, måske 20. Hvergang en lige så stor oplevelse. Sæt dig og nyd livet på Wang Fujing. Tianamen Square - den gamle cliche - Mærk det historiske vingesus. Men prøv de små gader det er sikker at gå rundt i Beijing og på hvert et gadehjørne ligger der en ny oplevelse. God rejse.

Skøn ferie i Beijing Kina den 25/8/2009

11/02 2011 Vera
Det er den skønneste ferie jeg har haft, i mit liv. Jeg oplevede meget. jeg var bare uheldigt, at falde over en grim sten, så jeg skar mit skinneben. kH Vera Irene Jensen

Tak for ros

25/10 2010 Signe
Kære Helle. Hvor er det dejligt at høre, at I har haft nogle gode oplevelser i Kina med ovres danske rejseleder. Hilsen Signe - FDM travel
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Beijing

Hoteller i Beijing
Rejser til Beijing
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.