Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Beijing

Læs mere om rejser til Beijing

Rejsetips af samme forfatter

Frisør på gaden
Rejsetips indsendt af:
Tjæreborg
4. marts 2010

Beijing

Forår i Beijing
Den Himmelske Freds Plads
Den Himmelske Freds Plads

På tur i Beijing

Besøg Beijing i foråret, april og maj er rigtig gode måneder, så er foråret og varmen kommet til byen.

Beijing er en meget spændende by, med meget fremedartet kultur. Lige nu har mange rejseselskaber billige priser til Beijing.
Når man så er landet, og turen går ind mod centrum, oplever man lidt af det hektiske liv, som udspiller sig i Beijing. Man ser også meget fattigdom og slum, som står i stor kontrast, til det man oplever på hotellerne, der er alt super moderne og elegant.
Et af de første steder, man som turist skal besøge, er Den Himmelske Freds Plads. Pladsen er enorm, og det siges, at det er den største åbne plad i nogen by i verden.
Det var her på pladsen Mao Zedong grundlagde Folkerepublikken Kina den 1. oktober 1949.
På pladsen er der et kæmpe portræt af Mao, som skuer ud over pladsen.
Man føler sig lidt lille, når man vandrer rundt på pladsen.
Indgang til Den Forbudte By
Indgang til Den Forbudte By

Den Forbudte By

Lige ved siden af Den Himmelske Freds Plads, ligger Den Forbudte By, som var det tidligere kejserlige palads.
Det store bygningskompleks var centrum for magten i Kina indtil 1912, hvor den sidste kejser abdicerede fra magten.
Bygningerne er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Navnet Den Forbudte By kommer af, at her måtte kun kejserfamilien og hoffet bo, almindelige mennesker havde ingen adgang.
Det er enormt stort, og man mærker historiens vingesus, når man går rundt i bygningerne. Desværre er mange af husene i meget dårlig stand.
Slagter butik i houtong
Slagter butik i houtong

Houtonger

Houtonger er det gamle Beidjing. Små lave bygninger som ligger tæt sammen. Loven sagde dengang, at man ikke måtte bygge højere en muren om Den Forbudte By.

Mange af de gamle huse er nu revet ned, til fordel for store beton højhuse, men hvis man leder lidt, kan man godt finde små områder med Houtonger. Her leves livet, som for flere hundrede år siden, og gadelivet florerer med udendørs butikker, små skoler og børnehaver.

Vær ikke bange for, at besøge de små restauranter som ligger i Houtongerne. De laver rigtig god mad, og der bruges kun friske råvarer. Mange af retterne er gennemstegt i olie, og de fleste grøntsager er dampede eller kogte. Der findes ingen spisekort på engelsk, men se på andre borde i restauranten. Ser det spændende ud, så prøv. Det meste kineske mad smager rigtig godt, så hop endelig ud i noget nyt.
Drik en kinesisk øl til maden, og prøv også gerne deres brændevin. Enten falder man straks for den, eller også kan man ikke fordrage den. Vand må kun drikkes fra flasker med forseglet kapsel.

Marmorskibet ved Sommerpaladset
Marmorskibet ved Sommerpaladset

Sommerpaladset

Når man er i Beijing, må man ikke snyde sig for et besøg i Sommerpaladset. Det ligger i den nordvestlige del af Beijing ca. 10 km. fra centrum.
Sommerpaladset består af over 3000 bygninger, så sæt god tid af til besøget. De smukke parker og haver er en stor oplevelse hvis man er der i foråret hvor alt står i blomst.
I parkerne møder man også mange unge kinesere, som meget gerne vil snakke. De ved, at i parkerne kommer der mange turister, så det er et godt sted for dem, at træne i fremmede sprog, og få lidt at vide om verden udenfor Beijing.
Paladset blev ødelagt i 1860 af engelske og franske tropper. Ekskejserinden fik det hurtigt genopbygget, og her fik hun, som den første i Kina, indlagt elektrisk lys. Ved samme genopbygning, fik hun lavet en marmorbåd, med understel som en hjuldamper.
Kunstner på fabrikken
Kunstner på fabrikken

Cloisonne fabrik

Cloisonne fabrikkerne er meget spændende, at besøge. De fleste vaser er lavet af kobber. På vaserne laves så et mønster med tynde kobbertråde som limes på.
Derefter farvelægges mønsteret, og vasen brændes og slibes. Det er en meget langsommeligt proces og vaserne er også ret dyre, men meget smukke.
En fin souvenier, at have med hjem.
Muren
Muren

Den Kinesiske Mur

Muren er 2500 km. lang og strækker sig fra Liaodonbugten til det vestlige Gansu. Muren blev bygget i perioden 1368 til 1466, som et værn mod krigeriske stammer i det nordlige Kina.
Muren er i dag Kinas største turistatraktion og vigtigste national symbol.
De fleste turister bliver kørt til Badaling, den del af muren som man hurtigst når fra Beijing. Her ligger utallige souvenirboder, og området er fyldt med gadesælgere, som godt kan være lidt aggressive.

Tag et par fornuftige travesko på, og gå så en lang tur på muren. Fra de højeste punkter, har man et betagende syn over naturen og den bølgende mur.
Muren er med mange stejle trapper, så derfor ikke egnet til gangbesværede.
Ca. 120 km. nord for Beijing, ligger et andet stykke mur, som er blevet flot restaureret, og det er mindre overrendt end Badaling.
Det er en fantastisk oplevelse, at vandre på muren.
En oplevelse for livet, som man aldrig glemmer.
Apotek på et sygehus
Apotek på et sygehus

Besøg på sygehus

Besøg på et sygehus, er en oplevelse som sætter spor. Man oplever, at se folk blive opereret "kun" bedøvet med akupunktur. Efter endt behandling, bliver patienten så sendt hjem med flere små poser, indeholdende helbredende urter.
Folk fra gaden kan også gå ind på sygehusets apotek og få gode råd om urtemedicin. En rundtur på gangene viste, at hygienen ikke var i højsædet. Der var meget snavset på stuerne og de pårørende skulle selv sørge for mad til patienterne, så der var en del mados.

Men den danske lægeverden kunne godt lære lidt af Kineserne. Det ville være godt, hvis de lærte lidt mere om brugen af urtemedicin

Kommentarer til rejsetips om Beijing

Beijing i Marts

20/01 2011 Ole
Vi var i Beijing i slutningen af Marts 2010 og 5 dage før vi tog fra Danmark, var der sandstorm i Beijing og det er tit i Marts / april det rammer. men da vi landede var der ikke et sandkorn på gaderne og samme aften fik vi så engang sne. resten af vores 10 dages ferie havde vi godt vejr Ca. 15 grader. og det er super vejr, når man skal rundt og se det hele. Vi har været der 3 gange og de 2 gange var det sidst på året, men foråret er nu bedst. God tur

Svar til Katrine

10/01 2011 Jørgen Uhd Jepsen
Hej
Alle måneder er gode hvis man er klædt rigtig på.
I marts måned er gennemsnits temperaturen i Beijing på ca 4 til 5 grader om dagen, og der er som regel nattefrost så det kan godt være lidt små koldt.
Om dagen er der som regel klar solskin, så hvis det ikke blæser for meget er det dejligt at vandre rundt og se de mange seværdigheder som findes i Beijing og omegn.
Rigtig god tur - du har noget at glæde dig til.
Med venlig hilsen
Jørgen

Beijing i marts

10/01 2011 Katrine
Hej
Jeg er ved at planlægge en tur til Beijing, og vil høre om der er nogen, der kan give et godt råd om hvornår man skal tage afsted.
Ville helst afsted i april/maj men det er desværre ret svært at få til at passe med diverse runde fødselsdage i familien m.m. så jeg er nu begyndt at kigge på marts...
Er der nogen der har erfaringer med at rejse til Beijing i marts? Kan det anbefales??
Mvh
Katrine

Herlige Beijing

15/05 2010 Vagn Sørensen
Efter en 9 dages rejse i maj til Beijing vil jeg gerne give udtryg for en ulmindelig god oplevelse. rejsen var oplevelsesrig og yderst vel tilrettelagt , et godt hotel en ualmindelig dygtig rejseleder ( SARA ) fik det hele til at gå op i en højere enhed, jeg kan på det varmeste anbefale rejsen. venlig hilsen ( lav wang )
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Beijing

Hoteller i Beijing
Rejser til Beijing
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.