Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Beijing

Læs mere om rejser til Beijing

Ni Hao - Velkommen!
Rejsetips indsendt af:
Frederiksværk
28. nov. 2010

Beijing & Tianjins skjulte skatte

Mine absolut yndlingssteder og oplevelser i de 7 måneder jeg har levet og undervist i Tianjin, med hyppige udflugter til Beijing. Alle de gode steder hvor kineserne kommer selv
metrostation i myldretiden!
metrostation i myldretiden!

Kina ta'r tid ;)

Ved første ankomst kan Beijing virke som et stort uoverskueligt virvar af af små kinesere. Både gående, cyklende og kørende med hornet i bund, og man er næsten bange for at blive kørt ned - af dem alle sammen ;) Nok derfor har jeg oplevet at turister, desværre, har tendens til at udnytte de billige taxaer, og blive kørt til de store og overskuelige turistmål. Hvilket heller ikke er dårligt, hvis man er presset med tiden, da alt i Kina tager mindst dobbelt så lang tid som forventet ;)

Men har man 7dage+, så prøv det velfungerende metrosystem og besøg de steder for kineserne kommer selv. Få evt dit hotel til at hjælpe dig med at skaffe et bus/metro-kort. Det sparer dig både penge, og besværet med at kommunikerer med billetkontrollanten
Laoshe tehus, set indefra
Laoshe tehus, set indefra

Oplev lidt af det hele og få te til

Beijing byder på en masse forskellige kunstarter, som er meget anderledes end hvad jeg har set nogen som helst andre steder i verden. Men, selvom en Peking opera bestemt er oplevelsen værd, er lyden så speciel, at 10 min for de fleste er nok.

En af mine kinesiske bekendte foreslog mig Laoshe Teahouse, som ligger tæt ved Qian'men metro station, og bus nr. 2. De fleste af de ansatte der taler engelsk, så det er intet problem at få billetter selv.

Her vises alt fra Peking opera, Kinesisk GongFu til klassisk tebrygning og masketrylleri. Så man bliver introduceret til genre man måske ikke lige ville falde over ellers. Programmet er forskelligt fra aften til aften. Undervejs er der små snacks og 'all you can drink te'. På storskærme ved siden af scenen er der engelske oversættelser af de forskellige sange og skuespil, så man har en chance for at følge med. Så det er altså stedet hvor du bliver bekræftet i at 10 min opera er nok, men at det er værd at afsætte en hel aften til at se akrobatik - eller omvendt ;)
Forestillinger starter typisk kl. 19 om aftnen, varer et par timer, og er dermed en alle tiders måde at slutte en dag af på.
Sørg for at bestille billetter dagen i forvejen, da der ofte er udsolgt når forestillingen starter

Ja! - en rigtig levende panda ;)
Ja! - en rigtig levende panda ;)

ZOO - for både børn og shoppelystne

Beijing ZOO er bestemt et besøg værd! Afsæt gerne en hel dag til det, da det både byder på et kæmpe areal udendørs ZOO, men også et stort akvarium med både delfin og søløveshow og rørebassin.

Der er indenfor de seneste par år blevet bygget et nyt, stort, flot gorilla-areal. Og derudover er der også mulighed for at se både pandaer på tæt hold og en enkel hvid tiger. Beijing virker meget bevidste om at pandaerne er målet for de mange besøgende, hvorfor de også har store og flotte burer - hvilket desuden er gældende for de fleste store dyr. Desværre er mange af de mindre interessante dyr, som fx ulve og fugle placeret i lange rækker af mindre burer, noget der forhåbentligt bliver ændret i fremtiden.

Tæt på dyrenes zoo,(på den anden side af vejen, på hjørnet i et stort kryds) ligger tøjets zoo; en 5 etagers høj bygning, med lige så mange butikker, som den rigtige zoo har bure. De små butikker er fyldt med en masse sko, tøj og accesorice i alle afskygninger. Dette er et sted hvor kineserne selv kommer, hvorfor det kan være lidt svært at finde noget der passer hvis du ikke er 'chinese-size'. Til gengæld er priserne ligeså små; med sko til 40 kr. og T-shirts til 10 kr. Vær dog opmærksom på at stedet lukker ned allerede kl. 18.

Det er langt fra alle der snakker engelsk der, men jeg synes personligt at det er en del af charmen, og med en lommeregner kan man komme langt.

Begge dele ligger i gåafstand (ca. 20 min) fra den nærmeste metrostation. Det er forholdsvis nemt at finde, det er bare at følge den store vej, størstedelen af vejen. Desuden er der altid en masse andre der skal samme vej, så selvom mine evner til at finde vej er begrænsede, har jeg været i stand til at finde frem og tilbage de to gange jeg har været her.
The Bubble
The Bubble

Beijing efter 2010

Optil de olympiske lege i 2010, blev meget af Beijing renoveret og restaureret, og der blev også bygget nyt. Fx er alle tagene i Den Forbudte By blevet rengjort.

Desuden er der blevet bygget de to OL-arenaer The Bubble og Birdnest. Om aftnen er disse oplyste og et samlingssted hvor folk mødes og flyver med drage og står på rulleskøjter. Også det nye operahus er et fint bygningsværk, og et besøg værd. Både om dagen og om aftnen. Det er fantastisk flot at se hvordan Kina ikke kan få nok af lys i alle farver og afskygninger. Træer bliver oplyst af grønt lys, og der udspiller sig et helt lysshow på bygningernes vægge
del af muren ved Badaling
del af muren ved Badaling

Kom rigtigt til den rigtige del af muren

Jeg har besøgt den kinesiske mur flere forskellige steder, både i Beijing og Tianjin. Og som noget af det eneste fortrækker jeg faktisk den turistede del af muren i Badaling. Udsigten her er meget flottere og muren her er sammenhængende over et længere stykke, hvilket går det muligt at se dens forløb op og ned gennem landskabet.

Kom en hverdag, eller en dag hvor vejret er halvgråt, så du slipper for at stå i kø op og ned af muren.
Muren ligger, af gode grunde, et stykke udenfor Beijing, og har man ikke lyst til at betale for en taxa går der busser direkte derud for 12 yuan. Der går metro lige til busstationen. På busstationen skal man imidlertidig være opmærksom på at der findes 9 forskellige bus 919 (som bussen du skal tage derud hedder) Prøv ikke på at spørge folk om vej, og lad dig heller ikke forvirre af de mange fine mænd som vil fortælle dig at der ikke går flere busser i dag. Drej til venstre når du kommer op fra metroen og følg vejen indtil du ikke længere har holdende busser på din højre side. Her er et kryds som du drejer til venstre i, og kort efter ser du på din højre side en stor plads, hvor den rigtige 919 holder. Ofte men en lang kø af mennesker foran. Det er ikke fordi de andre busser er piratbusser – de går bare andre steder hen. Men det er mit indtryk at der er en stiltiende aftale mellem buschauffører og taxachauffører, om at når først sidstnævnte har fundet en potentiel kunde, så er det ikke noget buschafførerne blander sig i.

Husk vand, da priserne for alt mad og drikke er grotest høje ved muren. Til gengæld er det ok at prutte om prisen på souvenirsagerne :)
Traditionel tianjinsk blockpainting på Ancient culture street
Traditionel tianjinsk blockpainting på Ancient culture street

En smuttur til Tianjin

Op til de olympiske lege blev tognettet mellem Beijing og nabobyen Tianjin udbygget med et nyt højhastighedstog (som et del af et større projekt der forbinder Beijing og Shanghai) Dette går at det nu er muligt at komme til Tianjin på bare 45 min - hvad der ellers har taget 3 timer. Dette giver alle tiders mulighed for at tage et lille smut til Tianjin, enten for en enkelt dag, eller en forlænget weekend. For selvom Tianjin egentlig er en industriby, har den en uturistet charme og en følelse af at oplevelserne er lidt mere autentiske her. Udover at være en industriby, har Tianjin nemlig også en masse colleges, som tiltrækker mange udlændinge, som kommer her for at undervise i engelsk. Det har den fordel at de fleste unge mennesker er i stand til at kommunikere på engelsk (omend på meget forskellige niveauer)

Et must-see i Tianjin er Ancient Culture Street. En lang gade af gamle, istandsatte bygninger, hvori der er butikker der sælger alt hvad der findes af traditionelle kinesiske nips og sager. Alt fra traditionelle dragter og billeder, til vifter, spisepinde og stempler. Det er min erfaring at tingene her er at meget bedre kvalitet, end på lignende turistmarkeder i Beijing, og meget billigere. Eksempelvis koster et alle tiders gavehit i form af navn malet ved traditionel blockpainting 15 yuan her, mens de tager 200 yuan for det på Pearl- eller Silk marked i Beijing (efter heftig prutten om prisen) - Men det er også en typisk ´tianjinsk 'kunstform'. Alt i alt et alle tiders sted at købe kinesiske gaver til familie og venner. Et stykke derfra på den anden side af vejen, findes et mindre marked lidt i samme stil, men knap så struktureret. Her står folk med deres små boder og sælger alt tænkeligt og utænkeligt - og det er forskelligt fra dag til dag. Det er også helt ok at prutte om prisen her!

Tianjin TV-tower har indrettet et lille tehus på øverste etage, så du kan sidde i enten sofa eller ved cafebord og stol og nyde et 360 graders view over Tianjin. Teen her skulle være brygget på særlig slags kildevand, om det er grunden til den helt fantastiske smag vides ikke, men det er en te jeg ikke har smagt magen til før.

Kommer man i sommerhalvåret er det værd at runde en aften af ved Museum of Tianjin, også kaldet the Swan eller Galaxy Square - ja kært barn har mange navne! Ikke pga af museet, men på grund af hvad det udvikler sig til når eftermiddagen begynder at gå på hæld. Børn bliver undervist i at stå på rulleskøjter, store og små flyver med drager eller finder sammen og spiller hacky sack. Og ser du interesseret nok ud, er de ikke sene til at spørge dig om du vil være med. i perioder er et lille tivoli stillet op i udkanten af pladsen med elastikhop og klatrevæg - ikke noget vildt, men ganske hyggeligt! Pludselig stimler en stor gruppe mennesker sammen og bryder ud i en, næsten, symmetrisk gang dans/gymnastik, samtidig med at musikken begynder at spille. Når du har betragtet dem lidt, ser du at det ofte at der står en enkel mand oppe i front med hans cd-afspiller og styret showet, imens flere og flere mennesker faldet ind. Et helt syvende sted bryder en ottende gruppe ud i gamle kommunistiske slagsange. Hvor meget man har lyst til at deltage er helt op til den enkelte, men der er virkelig en rar stemning, som jeg ikke har oplevet andre steder i verden. Er tiden ikke til at tage helt til Tianjin, kan noget lignende oplevet i parken omkring Temple of Heaven.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Beijing

Hoteller i Beijing
Rejser til Beijing
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/kort-og-rejseboeger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.