Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Beijing

Læs mere om rejser til Beijing

Sanseindtryk fra en vandrig gennem hutongerne.
Rejsetips indsendt af:
Frederikke Udesen-Hansen
Jelling
8. marts 2010

Kina - et hot land!

Slum og hotel ligger side om side i Beijing. En by, der oser af rig og anderledes kultur og bare bilos. Kinas smukkeste og ældste kulturskatte finder man i byen, hvor MCdonald's placeres side om side med traditionelle spisesteder og kun et stenkast fra den historiske Den Himmelske Fredsplads. Kinas hovedstad er et pulserende urbant miljø omkrandset af et af de mest kendte bygnngsværker i verden - Den Kinesiske Mur!
Undertegnede foran Fuglereden i Beijings olympiske by.
Undertegnede foran Fuglereden i Beijings olympiske by.

Den "kinesiske" olympiske by!

"Det er en anderledes kultur" er nok den sætning jeg har sagt mest efter min rejse til Beijing. Men noget, der overraskede, og i den grad ikke var forventet, var chokket i foskellen på de smukkeste træskæringer, der prydede de gamle arkitektoniske vidundere og den nærmest minimalistiske disney følelse, der lå over den olympiske by. Pludselig så kulturen ganske genkendelig, helt vestlig og næsten nordisk-minimalistisk ud. Der er ingen tvivl om at den store fuglerede er et mesterværk, dog i en helt anden boldgade end, hvad Beijing ellers har at byde på af kulturskatte. Beijing byder på en anderledes oplevelse, men nikke genkændende - ja, det kan man altså også!
Her ses en Starbuks Copycat
Her ses en Starbuks Copycat

Fake og fantastiskt

Nikke genkændende, det kunn jeg også til mange af de ting, der florerede på diverse perle og silkemarkeder. Alle steder fandtes alt, hvad man kunne tænke sig af super billige highend mærker som: Gucci, Chanel, Louis Vutton og jeg skal komme efter dig.. - halen var bare at det selvfølgelig var kopier. Markederne er et slaraffenland for folk, der elsker fake, og som vesterlændning kan man gå hen og blive helt ør i hovedet af alle dem, som hiver i ens ærme for at sælge noget.
Det bedste tip jeg kan give, er at lede efter skatte. Glem alt om den fake Ipod og tag i stedet at kigge på de smukke perler. En hurtig test til at tjekke om perlerne er ægte, er at man lige gnider to perler mod hinanden, og hvis der kommer en smule støv - ja så er det den ægte vare. Og husk for guds skyld at prutte om prisen, og her taler vi om minimum 50% ned i pris, det forventes der rent ud sagt.
Himlens tempel - et storslået syn
Himlens tempel - et storslået syn

Smuk, smukkere, smukkest

En helt anden side af Beijing er de helt hypnotisk flotte gamle bygningsværker fra kejserdømmernes tid. Jeg nævner i flæng: Den Forbudte By, Himlens Tempel, Åndernes Allé, Den Kinesiske Mur og Sommerpaladset. Jeg tabte kæben i Den Forbudte By, som var det første jeg så i Beijing. Så smukt et håndarbejde, som det jeg så for mine øjne, flere kilometer i alle retninger, skal man lede længe efter. Og så ville man måske tro, at de ting jeg så herefter ville være mindre øjenopspilende, men nej! De kinesiske kulturskatte er i sandheden og i ordets fulde betydning skatte. En komplet fryd for øjet, der lader en stå målløs tilbage, så overvældende smukt og anderledes er det.
Jeg vil på det stækeste opfordre til at se så meget kulturelt i Beijing som muligt - det vil ikke skuffe.
En anden slgs iddyl

En anden slgs iddyl

"Slum-iddyl", sådan vil jeg beskrive de boligområder inde midt i den pulserende storby, som kaldes for hutong. En rickshaw tur gennem de smalle gader i hutongerne er guld værd. Hutongerne er et helt andet Beijing. Et, om noget, fattigere og mere beskidt Beijing. Dog er det utroligt charmerende. Det er her man finder en families lille kejserinde rende grinende rundt med numsen bar, kulmanden (sort fra top til tå) komme kørende på sin cykel og små billige skrædderbutikker, der syer i silke.

Beijing har så mange ting at byde på, at det er helt utroligt. Der venter dig en oplevelse af en anden verden. Kina er helt vildt hot, men husk at bestille din mad: not hot, for ellers kan det nok være du vil få brug for noget mælk!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Beijing

Hoteller i Beijing
Rejser til Beijing
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.