Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Kina

Rejser til Lhasa - Tibet

Lhasa - for krop og sjæl

At rejse til Tibet, er en odyssé for krop og sjæl - en rejse til Verdens Tag - en oplevelse på krop og sind der gør dybt indtryk. Tibet påvirker alle sanser: forfører, forbløffer og forblænder. Med den nye jernbane der forbinder Lhasa og Tibet med Kinas store byer, er det nu muligt at arrangere nogle meget spændende rundrejser med tog til Tibet, Verdens Tag - "landet på toppen af verden".
Qinghai-Tibet jernbanen

Qinghai-Tibet jernbanen

Den nye jernbane til Lhasa blev indviet 1.Juli 2006, og selve den nye del af ruten består af den 1142 km lange strækning mellem Golmud og Lhasa igennem det meget højtliggende Qinghai-Tibet plateau - heraf navnet "Qinghai-Tibet jernbanen". Toget har allerede fået en masse malende tilnavne såsom "Lhasa-ekspressen", "Shangri-la-ekspressen" og "Himmel-ekspressen".

Med denne nye jernbane er Tibets hovedstad for første gang blevet forbundet med Kinas storbyer og omverdenen ad andre ruter end luftvejen og de ellers svært tilgængelige og meget farlige jordveje. På over 80% af den nye strækning er banen højere end 4 km over havets overflade, hvilket gør banen til verdens højest beliggende jernbane. Samtidig passeres også verdens højeste punkt, Tanggula-passet, og verdens højest beliggende tunnel på ruten.

De nye tog der kører på ruten mellem Beijing og Lhasa er specialudviklede med henblik på de store højder undervejs. Derfor bliver der tilført ekstra ilt til kupeerne, så iltkoncentrationen bliver tilpasset højden. Dertil er der små personlige ilt-udtag til hver passager, hvis man føler behov for det.
Sovevognene på toget til Tibet

Sovevognene på toget til Tibet

På toget er der såvel siddevogne som sovevogne- hvor vi naturligvis benytter sovevogne. Kupeerne vi benytter på turen til Tibet er åbne kupeer, med 6 køjer i hver - tre i hver side. Klassen kaldes hard-sleeper, hvilket er den eneste klasse som grupperejser pt. har adgang til. Trods navnet er der ikke tale om hårde, men ganske behagelige senge. Imellem sengene er der et mindre fælles bord, og der er stuveplads til bagage både under de nederste køjer og i et rum øverst oppe. Der er sengetøj (dyner og puder) til hver seng. Togvognene har en gang i den ene side med nedklappelige stole, hvor der i hver ende af vognene er henholdsvis vaskerum og toilet.
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.