Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Kina

  • Det hellige bjerg

    (Bedømt af 1 person)
    12.09.14: Rasmus
    For folk der tager til Kina, kan det stærkt anbefales, at hvis man er i Beijing, og man har tid, at man tager en 1 eller 2 dage i byen Tai'an, som ligger 2 timer fra Beijing i højhastighedstog.
    Se hele rejsetippet
  • MED LILLROY SOM BLIND PASSAGER

    (Bedømt af 9 personer)
    10.08.13: GUNVOR
    13.7.2013 INDLEDTE VI VOR 2. KINA REJSE. KINA ER IMPONERENDE - IKKE BARE I STØRRELSE, MEN OGSÅ I KULTUR,HISTORIE OG NATUR.
    VI STARTEDE UD I SHANGHAI.FRA LUFTHAVN MED HØJHASTIGHEDSTOG TIL CENTRUM 305 KM/H.
    Se hele rejsetippet
  • Forberedelse til en grupperejse

    (Bedømt af 9 personer)
    14.05.13: Stephanie Stadager
    Jeg har flere gange været på grupperejser rundt om i verden, hvilket er en skøn rejseform. Man deler oplevelserne sammen, hvilket kommer en til gode, både på turen og når man kommer hjem.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Kina

Rejs billigt til Østen i regntiden
Rejsetips indsendt af:
Nina Bruun
Helsinge
9. jan. 2010

Rejs billigt til Østen i regntiden

En luksusrejse til Hong Kong, rundt på Filippinerne og til sidst nogle dage i Shanghai, i alt 24 dage, kan gøres på egen hånd for under 15000 kr pr person inkl. alt i regntiden - sommerferien - og det regner faktisk kun lidt.
I regntiden er alt billigere og der er ikke overfyldt med turister.

I regntiden er alt billigere og der er ikke overfyldt med turister.

Vi er en familie med to store teenagedrenge, som de sidste år selv har planlagt og arrangeret vores ferier, da vi føler, at vi får meget mere for pengene.
Sommeren 2008 rejste vi rundt i Tyrkiet i 3 uger, en fed ferie, som vi blev lidt forbavset over var løbet op i 65000 kr i alt da vi kom hjem. Det fik os til at undersøge hvad det ville koste, hvis vi i stedet rejste til østen.
Et tjek af flypriser viste, at det var billigere at flyve til Hong Kong end til Filippinerne, og da vi altid gerne har villet se Hong Kong valgte vi at flyve ud over Hong Kong og hjem over Shanghai. Vi bestilte flybilletterne 1/2 år før, men kunne faktisk have fået dem til 1/2 pris en måned før afrejse, men omvendt er det rart når alle fly og hoteller er booket op på plads.
Vi havde 3 fantastiske dage i Hong Kong, en utrolig flot og ren by. Skyskraberne der får New York til at blegne, og så hersker her samtidig østens eksotiske stemning, lækker billig mad og masser af shoppingmuligheder.
Og så til Filippinerne - et alt for overset rejsemål.

Og så til Filippinerne - et alt for overset rejsemål.

Vi havde været på Filippinerne for 10 år siden, og efter det 3 gange i Thailand og havde konkluderet at vi måtte til Filippinerne igen. Filippinerne er slet ikke blevet overrendt af turister på samme måde til trods for at naturen og menneskene her er helt enestående.
Vi fløj med Cebu Pacific fra Hong til Cebu, indenrigs og retur til Shanghai. Et lavprisselskab som fungerede perfekt - eks. kostede det ca 100 dkr for en flybillet fra Dumaquette til Manila.
Cebu var en ø med meget fattigdom og kriminalitet, vi boede smukt, men ikke en ø der er værd at besøge, når der findes så mange øer der er langt bedre.
Derfra tog vi båden til Bohol og herfra ud til Alona Tropical på Panglaohalvøen. En hyggelig lille by med god strand. Specielt værd at opleve her er snorkling på Balicasac - et af verdens bedste rev og derudover bør et af verdens 7 vidundere Choclate Hill besøges, og sidst men ikke mindst findes verdens mindste aber her - Tarsier.
Så med båd til Siqior, hvor vi boede på et helt fantastisk hotel - Coco Grove Beach, hvorfra den viste solnedgang er. Her var virkelig bounty strand, snorkelmuligheder og charme på hotellet.
Derefter en enkelt overnatning i Dumaquette på den store ø Negros. Dette er en universitetsby med meget få turister, og her opleves det virkelige liv.
Så med fly til Manila, som blev travet tyndt på et døgn. Absolut også en by man bør besøge. Her er både China Town, parker og museer og så er det et billigt shoppingparadis med store moderne butikscentre.
Næste morgen afsted til Mindoro, hvor vi boede i jungleparadiset Coco Beach - primitive hytter, men storslået natur.
Så retur til Manila og fly til Shanghai.
Kina rundede ferien af

Kina rundede ferien af

Ferien sidste stop var Shanghai. Dette er virkelig en storby under voldsom udvikling. Alt det gamle Kina ryddes til fordel for blændende skyskrabere. En meget turistpræget kinesisk miniby er oprettet til glæde for turismen. Ellers kunne det lige så godt være Times Square i New York man var havnet i. De har meget travlt med at bygge og renovere bl.a. for at skabe perfekte rammer for EXPO 2010 som skal foregå der.
Et spændende sted at se, men hvis man vil se lidt mere at det oprindelige Kina skal man søge væk fra centrum.
En fantastisk oplevelsesrig ferie var slut - den havde alt: storbyer, smuk natur, sol, regn og generelt var alt utroligt billigt. De bedste hoteller og restaurenter blev valgt, der blev shoppet og drukket drinks og alt i alt kostede ferien lige under 60000kr.

Kommentarer til rejsetips om Kina

filippinerne

02/07 2010 anni
Vi har rejst til Php. 8 gange indenfor de sidste 12 år. Har en sponsordatter i Dumaguete-hun er nu gift og har 2 store børn. Dumaguete er ikke overbefolket med turister-alle er smilende og hjælpsomme!!!! Lidt gammeldags måske-men en by i fremdrift. Nu store centre-spisesteder-og megen natur. Store vandfald-søer-lej en bil til et af disse steder-meget billigt. Vi bor på et pensionshouse-lækkert værelse-med alt, hvad man kan ønske sig. Skønt personale, som vil gøre alt, for at ferien skal blive en oplevelse der.Tager afsted igen sidst i febr. 2011-i ca 2 måneder. Alt er meget billigt her. Gå ud og spis for 150 kr. for 4 personer.

Vedr. Coco Beach

19/04 2010 Steen
Hej Nina Tak for din tilbagemelding vedr. Coco Beach. Det er altid dejligt at være forberedt. Nu er det første gang, vi skal til Fillipinerne, så vi har ikke noget at sammenligne med og af princip tager vi aldrig det samme sted hen 2 gange, da vi netop har hørt, at man kan blive frygteligt skuffet anden gang man kommer der, og verden er jo stor nok med masser af steder at besøge. Mange tusind tak for dine tip

Vedr. Coco Beach

31/03 2010 Nina Bruun
Hej Steen. Du spørger til priserne, og ja nogle siger det er dyrt at leve der og det er det også lidt i forhold til andre steder på Filippinerne, MEN i forhold til dk forhold er det íkke dyrt. Det koster tæt på det dobbelte i forhold til andre retaurenter/barer. Vi var der for 10 år siden, hvor prisniveauet også var lidt højere, men til gengæld var maden fantastisk dengang. Det var den ikke mere. Deres morgenbuffet glædede jeg mig meget til - det var dengang overdådigt med alt muligt lækkert hjemmebag, alt tilbehør og alverdens lækkert frugt. Skuffelsen var stor i sommers. Der var meget lidt og tissemyrer kravlede rundt og fuglene sad og hakkede i det hele. Prøv hvert sted - herunder den roterende og ellers vil jeg foreslå at I også tager en båd til Shabang - der er mange restaurenter. Drinks på Coco Beach er også lidt dyrere, men der er dob. op sidst på eftermiddagen og de laver gode drinks. Tror HC Andersen bliver fantastisk, men ville selv helst med den der sejler sydruten ved Cebu, da der er mindre regn dernede. Rigtig god tur. Og forsøg at få en hytte med havudsigt - der er nogle fantastiske solnedgange fra terrasserne. PS tag også med på deres flodtur - der er fantastisk natur.

vedr. coco beach

29/03 2010 Pia skovbæk-krainert
Hej Steen. Vi var i Pourto galera for 1,5 år siden og tager derned igen til sommer. Vi boede på Big la laguna på et dejligt venligt hotel(campbells beach resort) som lå med en spektakulær udsigt. Det kostede kun 160 kr for penthouse lejlighederne pr. nat. Der var så ikke pool. Vi boede 5 på værelset og havde kæmpe terasse. Vi oplevede at det på Coco beach var vidunderlig mad af rigtig god kvalitet men også lidt dyrt... Glæd jer det er vanedannende. Ser du en bådmand der sejler "the Littele mermaid" så fang ham. Måske du er heldig når du siger du kommer fra Danmark og har hørt om Pia at han inviterer dig hjem. Han er fair ud over alle grænser. Hans båd ligger til i Big la laguna. Venlig hilsen Pia

vedr. Coco Beach

13/03 2010 Steen
Hej Nina En fantastisk spændende tur I har været på. I har været på Coco Beach men du skriver ikke så meget om dette sted. Jeg skal selv derned til sommer og bo der en uge. Kan du sige noget omkring prisniveauet på mad og drikkevarene. Jeg har fået meget forskellige udmeldinger om dette resort. Ellers kan jeg kun sige at jeg glæder mig helt vildt til den tur, hvor vi også skal på krydstogt med HCA - en tur vi forventer os meget af. Glæder mig til at høre fra dig

Ferie cubu i juli 2010

11/02 2010 Claus
Hej Niels Overvejer at rejse til cebu i juli 2010, men er lidt nervøs for regntiden,jeg kan se du har været der ofte har du nogle erfaringer for den tid på året.

Cebu Filippinerne er en fantastisk ø

29/01 2010 Niels
Familien på 4 har åbenbart ikke været rundt på den fredelige ø Cebu. Cebu er ikke en fattig ø og der er ikke mere kriminalitet der, end i Danmark og meget mindre end i Manila. Der er heldigvis kun få muslimer der, mest tilrejsende markedshandlere fra Mindanao. Jeg har besøgt Cebu mange gange de seneste 20 år. Cebu har en international lufthave, Filipinernes 2 største container havn, flere Cementfabrikker og sukkerfabrikker, Cebu er kendt for Mango frugt og Capice. Mange udenlandske elektronik fabrikker, mange beach resorts, historisk fort San Pedro, Magellian Cross, St.Nino, To kinesiske templer, Marco Polo og Waterfront Hoteller Tag et par dage til den lille Bounty Ø Malapasqua,lidt nord for Cebu, det vil være en oplevelse for livet. Der er to resorts drevet af danskere, dykker paradis sejl ud til Haj-revet.

Spændende rejse til små penge, fantastisk

11/01 2010 Susanne
******
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Kina

Hoteller i Kina
Rejser til Kina
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.