Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Kina

  • Det hellige bjerg

    (Bedømt af 1 person)
    12.09.14: Rasmus
    For folk der tager til Kina, kan det stærkt anbefales, at hvis man er i Beijing, og man har tid, at man tager en 1 eller 2 dage i byen Tai'an, som ligger 2 timer fra Beijing i højhastighedstog.
    Se hele rejsetippet
  • MED LILLROY SOM BLIND PASSAGER

    (Bedømt af 9 personer)
    10.08.13: GUNVOR
    13.7.2013 INDLEDTE VI VOR 2. KINA REJSE. KINA ER IMPONERENDE - IKKE BARE I STØRRELSE, MEN OGSÅ I KULTUR,HISTORIE OG NATUR.
    VI STARTEDE UD I SHANGHAI.FRA LUFTHAVN MED HØJHASTIGHEDSTOG TIL CENTRUM 305 KM/H.
    Se hele rejsetippet
  • Forberedelse til en grupperejse

    (Bedømt af 9 personer)
    14.05.13: Stephanie Stadager
    Jeg har flere gange været på grupperejser rundt om i verden, hvilket er en skøn rejseform. Man deler oplevelserne sammen, hvilket kommer en til gode, både på turen og når man kommer hjem.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Kina

Rejsetips af samme forfatter

  • Cuba – kombination af rundrejse og badeferie

    (Bedømt af 6 personer)
    20.02.14: Bjørn Larsen
    Vi ville gerne til Cuba, inden der sker alt for mange forandringer, for det gør der sikkert, når Fidel Castro dør, så vi tog derover sidst i januar 2014 - 16 dage.
    Se hele rejsetippet
  • Tropeparadiset i Caribien

    (Bedømt af 10 personer)
    04.12.12: Bjørn Larsen
    Den dominikanske Republik for 3. gang
    Vi har nu for 3. gang været i Den dominikanske Republik og nød det også denne gang.
    Se hele rejsetippet
  • Amalfikysten i oktober

    (Bedømt af 13 personer)
    08.11.11: Bjørn Larsen
    Vi rejste på egen hånd til Amalfi-kysten sidst i oktober, idet der ingen charterture er dertil på denne tid af året. Det var selvfølgelig en lidt omstændelig affære, idet man ikke kan flyve direkte fra København til Napoli, og da vi tilmed bor i Aalborg, blev det en rute, som hed Aalborg-København-Milano-Napoli.
    Se hele rejsetippet
Rundrejse i Kina - i det spæde forår.
Rejsetips indsendt af:
Bjørn Larsen
Aalborg
10. sept. 2011

Rundrejse i Kina - i det spæde forår.

Overvejelser/rejsetips til en Kina-tur:

• Rejs helst forår eller efterår. Sommeren kan være meget varm og specielt i Sydkina også meget regnfuld. I december og januar er der meget koldt/sne i Beijing området og herunder ved Den Kinesiske Mur.
• En tur til Kina bør ikke kun gå til Beijing, da der er så meget spændende at se inde i landet. Terracottasoldaterne i Xian, de fascinerende limstensbjerge i Guilin og sejlads på Lifloden i Sydkina er steder, der bør opleves.
• Er rejsen på ca. 2 uger, bør man vælge en tur med rejseleder, da der nemt bliver spildtid, hvis man selv skal arrangere så meget, som der er indlagt i en færdig tur. Rigtigt mange forstår ikke engelsk.
Rundturen
Rundturen

Turen

Vi var på en pragtfuld rundrejse til Kina midt i marts, som omfattede både Beijing, Xian, det sydlige Kina (Guilin og Yangshuo) samt Shanghai til sidst. Den varede i 14 dage og var arrangeret af CITS, det kinesiske turistbureau, men der er mange andre danske bureauer, som arrangerer rundrejser til Kina med dansk rejseleder, bl.a. FDM Travel har en udmærket tur til turens beskrevne steder.

Det var en rejse, hvor vi skulle skifte by og hotel en del gange, men det gik over al forventning. Vi var omkring 20 personer, og gruppen fungerede rigtigt godt. Vi synes, det er nødvendigt her i Kina at rejse i en gruppe med rejseleder, især hvis man kun har ca. 2 uger til rådighed, for der er ikke særligt mange kinesere, som kan engelsk.

Det var meget fine hoteller, vi boede på under hele turen.

Temperaturen midt i marts er ok, men det er dog endnu bedre i starten af april. I Beijing var der omkring 10 grader, og der var ingen blade på træerne endnu, men både i Xian og i Sydkina var der lysegrønne blade på træerne, og kirsebærtræerne og magnolietræerne var i blomst. Det var et smukt syn. Dernede var der ca. 20 grader.
Den Kinesiske Mur
Den Kinesiske Mur

Beijing

Den himmelske freds plads
Et af højdepunkterne i Beijing var den himmelske freds plads. Det er den største plads i verden. Den er på 42 hektar, og der siges at være plads til 1 mio. mennesker. Der var en del folk, som satte drager op på pladsen. Det gør de i øvrigt i alle byer, så det er et festligt syn, når der er mange drager oppe på én gang, og nogle af dem er meget store. Kineserne kaldte os langnæser, og vi blev tit studeret. De er åbenbart ikke særligt vante til at se hvide mennesker. Nogle gange ville de også fotografere os sammen med dem.


Hutongerne
Vi var også en tur ude i hutongerne, hvor vi kørte rundt i cykeltaxaer. Hutongerne er de gamle kvarterer med snævre gader og markeder. Der bor ca. 700.000 mennesker der – i hele Beijing bor der 15 millioner mennesker. Der er dog ikke ret mange tilbage af disse oprindelige boliger, fordi de er dårligt isolerede og dårligt vedligeholdt samt tit uden toilet. Derfor er det fristende at køre bulldozere hen over de lave boligkvarterer og bygge moderne højhuse i stedet for. Man vil dog bevare nogle af dem, fordi turisterne gerne vil se noget af den oprindelige Beijing-kultur. Det var meget spændende at se.

Den Kinesiske Mur
Endnu et af turens højdepunkter var turen til muren ved Badaling. Vi gik ad dronningeruten, som sine steder var meget stejl. Men hvor er den dog imponerende, 6000 km lang. Mange steder er den 8 meter høj og 6 meter bred. Man påbegyndte byggeriet 400 f.Kr.,som et værn imod mongolerne
Xian. Den Store Vildgås Pagode
Xian. Den Store Vildgås Pagode

Xian

Dernæst fløj vi til Xian, som er berømt for sine 7000 terracotta-soldater.
Xian var hovedstad fra omkring år 1000 f.Kr. til år 907. Den blomstrede især under Tang-dynastiet (618-907). Den har 7 millioner indbyggere nu og blev først internationalt kendt, da man fandt de første terrakottasoldater i 1974. Vi var inde at se en del af dem i udgravningen. Det var et imponerende syn.

Der er dog også andre seværdigheder i Xian, bl.a. Den Store Vildgås Pagode. Vildgåspagoden var imponerende, og der var også en lille have der med bl.a. Magnolia, Forsythia og Kamelia, som var i blomst. Pagoden blev oprindeligt bygget i 652 (i Tang dynastiet) i fem etager i indisk stil, fordi den skulle huse værdifulde buddhistiske skrifter, som munken Zyanzang bragte med hjem fra en rejse til Indien. Nu er der 7 etager. Der bor stadigvæk munke der.

Det er ikke nemt at komme frem med bus i de store byer som Beijing, Xian og Shanghai. Grunden til dette er, at der er alt for mange biler, og de følger overhovedet ikke færdselsreglerne. Det er utroligt, at der ikke sker flere ulykker, for især cyklisterne er frygtløse. De snor sig ind mellem bilerne og ser sig nogle gange hverken til højre eller venstre, inden de cykler af sted. Cyklerne bliver også brugt som en slags ”varebil”, og man ser tit cykler med et læs ting så stort som et hus.

Bonde i omegnen af Yangshuo
Bonde i omegnen af Yangshuo

Guilin - Yangshuo - Li-floden

Guilin-Li-floden
Et stort højdepunkt på turen var dagene i Syd-Kina. Dette grønne limstensbjerglandskab er utallige gange blevet afbildet af kinesiske malere. Siger man traditionelt landskabsmaleri - så er det herfra.

Vi sejlede på Li floden fra Guilin til Yangshuo. Det tog 4 timer. Det var simpelthen så flot med limstensbjergene på begge sider af floden. De piggeagtige bjerge rejste sig lodret op på begge sider af floden. Op til 15 meter høje bambus knejsede langs flodbredden, hvor skarvfiskere med deres fugle hentede dagens fangst. Desværre var det lidt diset, men det er det tit hernede sydpå. Vi fik frokost på båden, som blev skyllet ned med slangesnaps. Der var en slange i flasken,- men det smagte nu som almindeligt snaps.

Cykeltur i omegnen af Yangshuo
Om morgenen tog vi på cykeltur i omegnen af Yangshuo. Da vi kom uden for byen, var det nemmere at cykle. Vi cyklede i 3 timer og så det ene smukke landskab efter det andet(Gong Nong Bridge)med rismarker, ferskentræer med lyserøde blomster, mandarintræer med modne mandariner, vandbøfler, som bl.a. trak en plov.

Vi var også inde hos en familie i et primitivt hus. Vi hørte bl.a. om Kinas børnepolitik. I byerne må de kun få 1 barn, men på landet må de få 2, hvis det første barn er en pige. Minoriteterne må også godt få 2 børn. Hvis folk i byerne får 2 børn, kommer de selv til at betale for det andet barns uddannelse, og de kan endda risikere at miste deres job. Denne børnepolitik er dog ved at give bagslag nu, for mange mennesker vil helst have en dreng, så mange piger er blevet bortadopteret til vesten, hvilket betyder, at der er alt for mange drenge i forhold til piger, og det kommer om nogle få år til at betyde, at der ikke er nok piger at blive gift med
Huse ved Suzhous kanaler
Huse ved Suzhous kanaler

Shanghai og Suzhou

Suzhou
Mens vi var i Shanghai, skulle vi på en 1-dags tur til Suzhou – I himlen finder man paradiset. På jorden finder man Suzhou og Hangzhou. Dette er et kinesisk ordsprog, og det betyder selvfølgelig, at der er meget smukt. Man kalder byen Østens Venedig. Den Store Kanal, som er gravet, løber gennem Suzhou og hele vejen op til Beijing, og der er en masse mindre kanaler. Den stammer tilbage fra år 500 f.Kr.

Den Ydmyge Administrators have
Vi besøgte først Den ydmyge Administrators have. Den er fra Ming-dynastiet (1368-1644) og Suzhous mest berømte have. Sydkinesiske haver lægger vægt på det elegante og det enkle. Der er harmoni i haverne. Det er et miniaturelandskab af bjerge og søer, pavilloner og terrasser, korridorer og tårne, som skal skabe harmoni. Der var masser af azalier og magnolia i blomst. Så den var rigtigt smuk.

Suzhou er også kendt for sin silkeproduktion. Vi var inde på en fabrik, hvor vi så, hvordan man lavede silke af silkeormene, og der var selvfølgelig også en butik der, så man kunne købe nogle af de ting, de lavede. Det kunne vi selvfølgelig ikke modstå, for der var mange flotte ting.

Til sidst skulle vi ud at sejle på kanalen. Det var en stor oplevelse at se de gamle huse ud til vandet. De er ikke moderniseret, så vi kunne se lige ind i nogle af køkkenerne, som var ret primitive.

Vi kan meget anbefale, at man ikke kun tager til Beijing, hvis man skal til Kina, for der er så meget andet at se, og der er kæmpekontraster mellem by og land. Mens man har flotte butikker og tjener godt i byerne, lever man meget primitivt på landet og bruger okser til dyrkning af markerne. Naturen i Sydkina er meget anderledes end i nord.

Vi har en rejsehjemmeside, der hedder www.fjernehorisonter.dk. Her har vi lagt flere billeder ind fra bl.a. denne tur - under linket Rejsebilleder.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Kina

Hoteller i Kina
Rejser til Kina
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.