Beijing til foræringspris

Download program i PDF-format

Download program i PDF-format

Flere tilbud

Andre rundrejser

Læs mere om

Beijing til Foræringspris

9 dages rejse til Beijing - med dansk rejseleder

Oplev Beijings fascinerende blanding af det gamle og det moderne Kina. Vi besøger Den Kinesiske Mur, Den Himmelske Freds Plads, hutongerne, Den Forbudte By og meget mere. Den perfekte introduktion til Kina!
Fra 8.490 kr.

for grundpakke pr. person inkl. fly, skatter, hotel, morgenmad, transfers og udflugt til kunstdistrikt 798

Superpris til Kinas hovedstad

Dag 1
Dag 1

København

Afrejse
Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor vores spændende rejse til Beijing begynder. Efter check-in skal vi flyve godt 9 timer til Kinas hovedstad, Beijing. Vi flyver direkte med SAS.

Forplejning på flyet er inkluderet.
Dag 2
Dag 2

Beijing. Ankomst og udflugtspakke A

Ankomst til Beijing, indkvartering / Udflugtspakke A:
Himlens Tempel og hutongerne
Vi ankommer omkring middagstid til Beijings lufthavn. Efter ankomstformaliteter og bagageafhentning tager vi med vores bus ind til byens centrum, hvor vi indkvarterer os på vores hotel. Herefter har vi arrangeret det meste af opholdet i Beijing sådan, at de af vores gæster der har tilmeldt sig udflugtspakken hjemmefra, får de største højdepunkter i Beijing med på vores fire dage i byen, mens de der allerede har været i Beijing, ønsker at slappe af eller vil prøve at udforske Beijing på egen hånd, har muligheden for nogle dage med et åbent program.

For de, der har bestilt udflugtspakken, starter vi oplevelserne i Beijing ved at strække benene i Himlens Tempel og den omgivende park. Vi går også en tur i nogle af de tilbageværende hutonger i nærområdet. Herefter er der arrangeret aftensmad på en lille lokal restaurant.

Forplejning på fly samt frokost er inkluderet / aftensmad er inkluderet i udflugtspakke A.
Dag 3
Dag 3

Beijing. Udflugtspakke A

Fridag, på egen hånd i Beijing eller Udflugtspakke A:
Qianmen gågaden, Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Silkebutik og Beijing-and middag.

Har du ikke tilmeldt dig Udflugtspakke A, er dagen til fri disposition.

For jer, der har bestilt udflugtspakken, tager vi efter morgenmaden til den flot renoverede Qianmen-gågade. Vi går hele vejen ad gågaden fra den sydlige ende til nord ad den kejserlige akse, direkte frem til den Himmelske Freds Plads i Beijings centrum. Efter en fin gåtur og en introduktion på verdens største åbne plads, går vi på udflugt i Den Forbudte By – det kæmpestore, gamle kejserkompleks fra 1400-tallet, der rejser sig med høje, røde mure som en by i byen. Vi går igennem de vigtigste dele af kejserpaladset, der efter sigende skulle omfatte 9.999 rum på et areal som en mindre by. Om eftermiddagen besøger vi en kvalitets-silkebutik, der blandt andet laver de meget specielle silkedyner, hvor selve fyldet i dynen er håndstrukket “silkespindelvæv”. Om aftenen har vi arrangeret den klassiske Peking-and til middag, retten over alle retter, der oprindelig kun blev serveret for kejseren og hans hof. Heldigvis er Peking-and i dag en mere folkelig spise, så vi mellem mange andre retter også kan få lov at prøve den gyldenstegte, let røgede and med de papirstynde pandekager og mange slags spændende tilbehør.

Morgenmad er inkluderet / frokost og aftensmad er inkluderet i udflugtspakke A.
Dag 4
Dag 4

Beijing. Udflugtspakke A

Fridag på egen hånd i Beijing eller udflugtspakke A: Byplansmuseet, Nationalteatret ‘Ægget’, Silkemarkedet.

Har du ikke tilmeldt dig Udflugtspakke A, er dagen til fri disposition i Beijing.

På udflugtspakken starter vi igen dagen i det centrale Beijing og besøger det flotte byplansmuseum, hvor vi får et indtryk af Beijing som by både i historisk tid, nu og i fremtiden. Herefter skal vi besøge nationalteatret, “ægget”, der blev indviet i 2007. En futuristisk og fantastisk spændende bygning både inde- og udefra, hvor der bliver tid til at studere og udforske de mange detaljer på egen hånd. Om eftermiddagen besøger vi Beijings nok mest kendte turistmarked Xiu Shui Silkemarkedet, hvor vores shoppingevner bliver sat på en prøve, inden vi sidst på eftermiddagen samles igen.

Morgenmad er inkluderet. / Frokost er inkluderet i Udflugtspakke A.
Dag 5
Dag 5

Beijing. Udflugtspakke B

Fridag på egen hånd i Beijing - eller Udflugtspakke B: Sommerpaladset, pandaer i Zoologisk Have og det olympiske stadion “Fuglereden”.

Har du ikke tilmeldt dig udflugtspakke B, er dagen til fri disposition i Beijing.

På udflugtspakken i dag og i morgen er vi med vores kinesiske lokalguide, der guider på engelsk. En fin mulighed for at blive lidt mere fortrolig med vores “egen” kineser på hans eller hendes egen hjemmebane og måske endda lære nogle kinesiske gloser.

Dagens udflugt går til byens nordlige del. Vi skal besøge det gamle kejserlige kompleks Sommerpaladset, der ligger i udkanten af byen. Mens vi slentrer langs den lange korridor og marmorbåden ved Kunmingsøens bred, mærker vi den enorme magt, som landets mange kejsere har haft igennem historien. Om eftermiddagen besøger vi zoo med de søde pandabjørne og slutter med en vandretur i den store park omkring det olympiske stadion, Fuglereden.

Morgenmad er inkluderet. / frokost og aftensmad er inkluderet i udflugtspakke B.
Dag 6
Dag 6

Beijing. Udflugtspakke B

Fridag på egen hånd i Beijing eller udflugtspakke B: Lama-templet, cykeltur på rickshaw i hutongerne, Trommetårnet, frokost hos lokal familie, og besøg på perlemarkedet HongQiao.

Har du ikke tilmeldt dig udflugtspakke B er dagen til fri disposition i Beijing.

På udflugtspakken skal vi besøge det flotte tempel og buddhistiske kloster, Lama-templet. Bygningerne var oprindelig et kejserligt palads og tilhørte en af Qing-dynastiets prinser. Men da den unge prins blev tronet til kejser, blev stedet i 1700-tallet overdraget til den buddhistiske gelupka-orden, som siden har holdt til her.

Herefter kører vi til en af byens få tilbageværende hutonger – de traditionelle, lave beboelser, der på en og samme tid er primitive og forældede, men også et charmerende, kulturelt skatkammer. Vi kører rundt i rickshaws og spiser frokost hos en lokal familie. Der bliver også mulighed for at besøge det imponerende trommetårn, der troner over området. Om eftermiddagen kører vi til et af byens mest kendte markeder, perlemarkedet HongQiao. Her bliver der mulighed for at gøre et par gode handler, inden vi spiser aftensmad.

Morgenmad er inkluderet. / frokost og aftensmad er inkluderet i udflugtspakke B.
Dag 7
Dag 7

Beijing. Fridag

Fridag
Dagen i dag er til fri disposition. Vi kan foreslå at tage en god vandretur i Beijings gader, og når du så er træt, tager en taxi hjem. Ellers kan du også udforske byen med den velfungerende metro.

Morgenmad er inkluderet.


Dag 8
Dag 8

Beijing. Udflugtspakke A

Fridag på egen hånd i Beijing eller udflugtspakke A: Cloisonnéfabrik, Den Kinesiske Mur ved Mutianyu og Minggravene (Chang Ling og Åndealleen).

Har du ikke bestilt udflugtspakke, er dagen til fri disposition i Beijing.

For jer der har købt Udflugtspakke A, tager vi om formiddagen af sted for at opleve Den Kinesiske Mur - et af Kinas absolutte højdepunkter, som man ikke skal snyde sig selv for. Kineserne selv bruger ordsproget: ”Bu dao changcheng fei hao han”, at man ikke er en ”rigtig kineser, før man har været på Muren”. Vi kører til et af de flotteste steder ved Muren - vores egen favorit Mutianyu.

Stedet ligger et par timers kørsel fra Beijing og en smule afsondret, men er hele køreturen værd. På vejen til Muren besøger vi en cloisonnéfabrik. Cloisonne er et krævende emaljearbejde, der er kinesernes svar på kongeligt porcelæn. Fabrikken fremstiller med gammeldags håndværksmetoder og under helt primitive forhold disse utroligt flotte emaljevarer fra bunden.

Ved Mutianyu er bjergsiden op til Muren høj og stejl. Med friske ben kan man tage trapperne til toppen på ca. 15-20 minutter. Man kan også tage kabelbanen for egen regning og blive transporteret i ro og mag til toppen. Heroppe på det gamle forsvarsværk er der tid til at nyde udsigten og fordums storhed i eget tempo. Efter et par timer på Muren mødes vi igen.

Om eftermiddagen går turen med bussen til Minggravene, hvor vi skal besøge den første og største af de 13 grave, Den Evige Grav, Chang Ling. Vi skal også opleve Åndealleen, hvor vi går en herlig tur ad den en kilometer ange allé prydet af piletræer og et vagtværn af smukke og ærefrygtindgydende marmorstatuer, der har holdt vagt ved Minggravene siden 1400-tallet. Her måtte selv kejseren gå på egne fødder, når han aflagde sine forfædre et besøg.

Morgenmad er inkluderet / frokost og aftensmad er inkluderet i udflugtspakken.
Dag 9
Dag 9

Beijing - København

Kunstdistrikt 798 og hjemrejse med SAS
Efter morgenmaden checker vi ud fra vores hotel og kører nordpå. Inden vi skal flyve hjem besøger vi om formiddagen det trendy cafe- og kunstdistrikt Beijing 798, der er et af Beijings mest spændende og nutidige kunstområder i gamle nedlagte elektronik- og ammunitionsfabrikshaller. ”798” var navnet på den arbejdsenhed, der arbejdede her fra midten af 1900-tallet, men er i dag synonymt med det hippe kunstmiljø, der er opstået i de rå fabrikshaller.

Efter en fælles introduktion i et af gallerierne bliver der tid til at udforske området på egen hånd i de mange gallerier, cafeer, foto- og designstudier og kunstbutikker.
Hvis du ikke kan vente med frokost til ombord på flyet, kan vi anbefale at prøve en af de mange lækre cafeer i området.

Herefter kører vi til Beijing Capital Airport, hvorfra vi flyver hjemad med SAS. Turen varer ca. 9½ time, og efter vores spændende rundrejse i Kina ankommer vi tidligt om aftenen til København.

Morgenmad i Beijing og forplejning på fly er inkluderet.
Prisinfo
Prisinfo
Prisen inkluderer
• Flyrejse København – Beijing t/r med SAS
• Dansk rejseleder ved ankomst og afrejse
• Skatter og afgifter
• Godt centrale turistklassehotel i delt dobbelt værelse
• Transfers og udflugt til kunstdistrikt 798 på hjemrejsedagen jf. program
• Daglig morgenmad

Prisen inkluderer ikke
• Udflugtspakke A & B i Beijing
• Tillæg for enkeltværelse fra kr. 1.690,-
• Individuelt visum til Kina kr. 1.300,-
• Rådgivnings & Ekspeditionsgebyr, pr. ordre, 125 kr.
• Tilslutningsfly t/r fra Billund, Aalborg eller Aarhus, (forbehold for pladser), kr 900,-
• Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
• Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
• Drikkepenge til guider og chauffører
• Øvrigt der ikke nævnt under "Rejsen inkluderer"

Udflugtspakke A, kr. 1.750,-
(dag 2, 3, 4 og 8) inkluderer

• Dansk rejseleder og lokalguide på udflugterne
• Udflugter, entreer og transport i bus
• Måltider som beskrevet i programmet
• 1 glas øl/vand til måltiderne

Udflugtspakke B, kr. 550,-
(dag 5 og 6) inkluderer:

• Engelsktalende lokalguide på udflugterne
• Udflugter, entreer og transport i bus
• Måltider som beskrevet i programmet
• 1 glas øl/vand til måltiderne
• evt. tilmelding lokalt i Kina til 580 CNY

*Udflugtspakke A og B bestilles hjemmefra. Evt. tilmelding til Udflugtspakke B kan dog evt. gøres umiddelbart efter ankomst i Kina til en merpris.

Beijing til foræringspris

3.-11. juli 2017: 8.490 kr. Garanteret afrejse
18.-26. september 2017: 9.990 kr.
14.-22. oktober 2017: 8.990 kr. Efterårsferien - uge 42

Prisen er for grundpakke pr. person inkl. fly, skatter, hotel, morgenmad, transfers og udflugt til kunstdistrikt 798

Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere.


Kontakt din rundrejsespecialist på telefon 70 11 60 11

eller skriv til os på
rundrejser@fdm-travel.dk


 

Denne side er udskrevet d. 24. maj 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.