Her kan du bestille din rejse til Kroatien. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt vores mange rejser og ferieboliger i Kroatien.
Kroatien - én rejse er sjældent nok
Vælg feriested i Kroatien på kort eller fra listen
Kroatien er et ualmindeligt alsidigt og smukt land. Rejser du til Kroatien bliver du mødt af en oprigtig varm gæstfrihed fra de lokale uanset, om du rejser ved kysten eller inde i landet. Ved kysten kan du boltre dig i det krystalklare Adriaterhav. Du kan snorkle, dykke, surfe, stå på vandski eller bare slappe af og nyde de skønne omgivelser. Om aftenen kan du lade dig forføre af de mange lækre restauranter, slentre en tur langs strandpromenaden eller nyde stemningen i de betagende smukke kystbyer.
Du kan også tage på et krydstogt i den kroatiske skærgård med afslapning, aktiv ferie og smagsprøver på det bedste af Kroatien. Lejer du en af FDM travels udvalgte ferieboliger eller hoteller i Kroatien er du sikker på at få en super dejlig ferieoplevelse uanset, om du rejser alene, som par eller med børn.
Kroatien er mere end kyst og Adriaterhav
Måske rejser du primært til Kroatien for at opleve landets legendariske kyststrækning, men husk også de store oplevelser, der venter dig i indlandet i Kroatien. Rejser du ind i indlandet kan du fx opleve de berømte små fæstningsbyer i Istrien. Og du kan tage op i bjergene, der begejstrer dig med forrevne klippeformationer og store skovområder, som gemmer på et rigt dyre- og planteliv. Mange steder får du serveret en spændende og omskiftelig historie med levn fra bl.a. romerne. Arkitekturen i Kroatien er flere steder inspireret af de nærliggende lande som Italien og Tyskland.
Istrien i det nordvestlige Kroatien
Rejser du til halvøen Istrien i det nordlige Kroatien finder du et skatkammer af dejlige oplevelser både til vands og til lands. Langs den fantastiske kyststrækning ligger de betagende kystbyer som fx Umag, Poreč, Rovinj og Pula på stribe. De nærmest spejler sig i Adriaterhavet for at gøre sig til. I Istrien kan du også finde din helt egen lille idylliske lagune med en skøn grus- eller småstensstrand. Du kan også tage på en bådudflugt til nogle af de mange dejlige øer. Lidt inde i Istrien finder du de karakteristiske gamle fæstningsbyer, der ligger på klippetoppene med en flot udsigt over området. Historien er interessant og naturen fængslende smuk, når du rejser til denne del af Kroatien.
Læs mere om rejser til Istrien
Dalmatien i det sydlige Kroatien
Dalmatien er det mest besøgte ferieområde i Kroatien. Her nede i det sydlige Kroatien ligger kystbyerne og de mange strande med udsigt til Adriaterhavet med utallige småøer. Bagved tårner bjergene sig op og fuldender billedet. De populære gamle bydele ligger oftest på en billedskøn lille halvø. En vandretur gennem de små hyggelige gader minder om et stort levende museum. Højdepunktet for mange er Dubrovnik, hvor dit kamera sikkert kommer på overarbejde. Nyd en kold øl eller glas lokal vin på en lille café og studerer livets gang. Melder sulten sig, burde du smage en af de lækre fiske- eller skaldyrsretter. De fås ikke friskere i hele Kroatien.
Læs mere om rejser til Dalmatien
Split - porten til skærgården i Kroatien
I Split i Dalmatien finder du en interessant og dynamisk by med stribevis af attraktioner. Og Split er samtidig porten til den dalmatiske skærgård, hvor der altid venter dig mange skønne naturoplevelser. Det er kombinationen af fortid og nutid, der giver Split sit særpræg og charme. Caféerne langs promenaden er perfekte, hvis du trænger til en lille pause. Om aftenen vælger du mellem flotte restauranter, smarte klubber eller måske en koncert. Når du rejser til Split i Kroatien bør du også opleve det smukke romerske Diocletians Palads, hvor der stadig bor ca. 3.000 mennesker blandt museer, Diocletians Mausoleum, Sv. Dujam katedralen og et virvar af gader og stræder i forskellige stilarter.
Læs mere om rejser til Split
Dalmatiens perle Dubrovnik
Rejser du til Dalmatien, bør din vej gå forbi Dubrovnik, der ganske enkelt emmer af atmosfære. Gaderne er som en spændende labyrint, der har været vidne til en lang og spændende, men også dramatisk historie. Attraktionerne er mange og shopping mulighederne fine. Området supplerer det hele med små maleriske bugter og gode badestrande. Her i Dubrovnik – Dalmatiens perle - kan du faktisk sagtens bruge det meste af din ferie.
Læs mere om rejser til Dubrovnik
Krydstogt i Kroatien–lad oplevelserne komme til dig
Elsker du det azurblå Adriaterhav og ønsker du samtidig at se noget af det bedste Kroatien har at byde på? Så er et krydstogt langs Dalmatiens kyst en oplagt mulighed, når du rejser til Kroatien. Du får både tid til at slikke solskin på dækket, tage en dukkert i det krystalklare Adriaterhav og gå på opdagelse i nogle af de mest attraktive byer langs kysten.
Nationalparkerne i Kroatien
Kroatien byder ikke alene på en enestående og mangfoldig natur - de forstår også at passe på den. Når du rejser til Kroatien kan du derfor vælge mellem otte nationalparker, hvor de tre ligger i bjergene og fire ved kysten. Nogle oplever du bedst på en sejltur, andre byder på smukke vandre- og cykelture og klatring.
Paklenica Nationalpark - ligger midt i Velebit bjergene og ned til kysten. Populær bl.a. for klatrere, der rejser til Kroatien.
Plitvice Nationalpark - ligger inde i landet mellem Zadar og Zagreb. Måske den mest betagende nationalpark i Kroatien med et rigt dyre- og fugleliv.
Krka Nationalpark - flotte vandfald, smukke søer og farverige fuglearter, der er fredet. Tæt på Sibenik i det nordlige Dalmatien.
Kornati Nationalpark - mere end 100 øer i Det Zadarske Øhav. Optimal for sejlere, en bådudflugt og hvis du vil prøve en ægte Robinson Crusoe ferie, når du rejser til Kroatien.
Brijuni Nationalpark - ligger ud for Istrien og var Titos sommerresidens.
Risnjak Nationalpark - dramatiske sand- og kalkstensbjerge, smukke floder og frodige pinjeskove med flere udsigtsposter. Ligger tæt på Rijeka i Kroatien.
Mljet Nationalpark - den frodigste og grønneste ø i Adriaterhavet nordvest for Dubrovnik i det sydlige Dalmatien.
Kroatiens hovedstad Zagreb
Rejser du til Zagreb, hovedstaden i Kroatien, møder du en centraleuropæisk hovedstad med stort C. I det smukke historiske centrum i den øvre bydel kan du slentre rundt i smalle og charmerende gader. I den nedre bydel finder du til gengæld massevis af museer, forretninger og restauranter.
Læs mere om rejser til Zagreb
Smag på Kroatien
Rejser du ved kysten i Kroatien skal du benytte dig af det store udbud af lækre friskfanget fisk og skaldyr. Retterne er ofte inspireret af det italienske middelhavskøkken. Overalt kan du også bestille blandede grillretter, men prøv også at kaste dig ud i nogle af de mere specielle retter. De er en rejse i sig selv og er med til at krydre hele din oplevelse af Kroatien.
Når du rejser til Kroatien har du også mange spændende lokale drikkevarer at vælge mellem. Øl er populær overalt. Den lokale vin ser du dog kun sjældent uden for Kroatiens grænser. Kvaliteten varierer meget, men er bestemt på vej op igen. Det er normalt at blande vinen med andre drikke. Prøv fx en bambus, der er rødvin blandet med cola. Det kunne meget let ende med at blive din favoritdrik.
Billeje i Kroatien
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige
billeje, når du rejser til Kroatien. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Kroatien
Køb en billig GPS til din sommerferie i Kroatien
I FDM netbutik finder du et godt og bredt udvalg af GPS og navigation fra blandt andet Garmin og TomTom, hvis du fx ønsker at medbringe din egen GPS i forbindelse med din rejse til Kroatien. Naviger og find vej i Kroatien med en god og billig GPS fra FDM.
Køb billig GPS online i FDM netbutik