Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Zadar

Zadar ligger på den forrevne dalmatinerkyst i Kroatien. Omegnen byder på en guldgrube af lækre feriesteder på en baggrund af et dramatisk landskab, hvor bjergene møder havet. Hvor Dubrovnik ofte er et rejsemål for krydstogterne, så er det ikke så mange skibe, der ligger vejen forbi Zadar og det er synd! Zadar er nemlig en guldgrube af ruiner og gamle kirker, hyggelige cafeer og dejligt sommervejr.

Største seværdigheder

En hilsen til solen

Gå ned til havet i den nordøstlige ende af halvøen. Her finder I både lysorgelet med navnet ”En hilsen til solen” og havorgelet. Begge instrumenter spiller på kræfterne fra hhv. lyset og bølgerne og det er en stor oplevelse at høre musikken.

Zadars gamle bydel

Gå en tur fra Forum Romanum og gennem den kompakte gågade i midten af byen til bymurene, der omgiver Zadar på tre sider. Den ældste del af murene er i den østlige ende af byen, hvor en gangbro forbinder den gamle bydel med de nyere dele.

Over for gangbroen ligger fire middelalderporte. Midt i den gamle bydel ligger der et væld af restauranter og cafeer.

Historiske kirker

Kirken Skt. Donatus fra det 9. århundrede er Zadars vartegn. Den er stort set tom indeni. På den nordvestlige side står Skamstøtten, hvor forbryderne stod lænket og blev ydmyget i middelalderen. Overfor Skt. Donatus ligger et benediktinerkloster med et museum for kirkelig kunst. Her er malerier og skulpturer.

I nærheden ligger katedralen Skt. Anastasia fra det 12. århundrede og er I til ædelmetal bør I besøge Skt. Simeon med sarkofagen for helgenen af samme navn. Gravstedet blev bestilt i 1377 og arbejdet blev udført af en lokal sølvsmed. Sarkofagen er dækket af sølv både indvendig og udvendig.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til ved et af de smukkeste kajområder, I nogensinde kommer til at se. Molen ligger i udkanten af den gamle bydel lige ved siden af den fantastiske havorgel, som I i øvrigt kan høre så snart I går fra borde.
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/rejseinspiration/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.