Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Kroatien

Rejser til Dubrovnik

Rejser du til Dubrovnik, kommer du til Kroatiens populæreste ferieby, der blomstrer som aldrig før. Der er en bystrand i Dubrovnik og du kan nemt sejle ud til øer med de lækreste strande, hvor mange er lavvandede og børnevenlige.

Dubrovnik – Kroatiens populæreste rejsemål

Dubrovnik blomstrer

Rejser du til Dubrovnik kommer du til en by med en dramatisk historie bag sig, men i dag blomstrer Dubrovnik som aldrig før. I dag er det Kroatiens populæreste ferieby og det er bestemt fortjent.

Den imponerende bymur er et godt sted at begynde din rundtur i Dubrovnik. Fra bymuren har du en imponerende udsigt ud over de karakteristiske rødbrune terrakotta tage, tårne, Lovrijenac fortet og det azurblå Adriaterhav.

Tæt på Dubrovnik finder du den ene idylliske bugt efter den anden, med dejlige badestrande, der bare venter på dig. Dubrovnik er vitterlig Dalmatiens perle, og du skal være forberedt på, at du sagtens kan bruge hele din ferie i den del af Kroatien.
Orphee
Beliggende på en bakkeside ved havet (strand med sten og...
Se mere og bestil her

På rundtur i Dubrovnik

Hvis du har taget turen på Dubrovniks fæstningsmur, kan du fortsætte til strøget Stradun. Den smukke kalkstenbelagte gade oser af stemning. Sæt dig ved et af de små cafeborde og nyd noget koldt at drikke i varmen, mens en evig strøm af rejsende fra hele verden går forbi.

Tag også en smuttur ned ad de små gader, der går på tværs. Der er dejlig skygge og det ene maleriske motiv afløser det andet. Buza Beach Bar er efterhånden en klassiker. Baren ligger ved bymuren, hvorfra du har en fabelagtig panoramaudsigt til Adriaterhavet.
En af Dubrovniks mange strande

Dubrovnik lokker med pragtfulde sandstrande

Rejser du til Dubrovnik skal du ikke lede længe, før du finder en dejlig strand. Du kan fx starte med bystranden Banje. Det er her de unge og smukke tager hen for at blive set.

øen Lokrums er der også en dejlig strand, hvor du har udsigt til Dubrovnik. Stranden ligger bare 10 min. med taxibåd fra Dubrovnik. Ideel til en udflugt med hele familien eller kæresten.

Øen Lopud er endnu et yndet udflugtsmål fra Dubrovnik. Øen har de skønneste sandstrande som fx Sunj. Du skal mere end 100 meter ud før vandet går dig til over knæene og perfekt hvis du rejser med børn.
Grand Villa Argentina
Beliggende på en stejl fjeldside, der fører ned til...
Se mere og bestil her

Seværdigheder i Dubrovnik

  • Spillested under åben himmel: I sommermånederne strømmer tonerne fra koncerter i den flotte atriumgård.
  • Rektorpaladset og museum: Paladset der oprindeligt fungerede som bolig for bystaten Dubrovniks rektorer og sæde for Dubrovniks regering, huser også Dubrovniks museum.
  • Sponzapaladset – museet for Dubrovniks forsvarere: Det tidligere toldhus er omdannet til museum for indbyggerne i Dubrovnik, der forsvarede byen med deres liv.
     
  • War Photo Limited: Her er et lærerigt museum, hvor du får krigens grusomheder serveret på en enkel og hudløs ærlighed måde. Det er fra krigshærgede lande over hele verden og ikke bare fra krigen i Kroatien og ex Jugoslavien. Læs mere om museet
Slap af på øen Mljet - 2½ time med færge fra Dubrovnik

Udflugter fra Dubrovnik

Øen Mljet med National Parken af samme navn bliver kaldt ”den grønne ø”. Du vil da også opleve en utrolig rig og frodig vegetation, men øen er måske mest kendt for sine to saltvandssøer, der ligger midt i fyrreskoven. Øen når du på ca. 2½ time med færge eller katamaran fra Dubrovnik. Du ankommer enten til kystbyen Polace eller Sobra.

I Montenegro ligger den gamle by Kontor. Den er kommet på UNESCOs liste. Kontor ligger ca. 1 times kørsel fra Dubrovnik.

Billeje i Dubrovnik og Kroatien

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Dubrovnik i Kroatien. Du kan let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Dubrovnik. Ønsker du at leje bil i en anden kroatisk by? Læs mere om billeje i Kroatien.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Dubrovnik

Se liste med alle ferieboliger i Dubrovnik

Læs mere om rejser til Dubrovnik

Hoteller i Dubrovnik
Krydstogt til Dubrovnik
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.