Her kan du bestille din rejse til Zagreb i Kroatien. Udfyld din rejseperiode i banneret til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt mange spændende hoteller og rejser til Zagreb i Kroatien.
Zagreb – en overset hovedstad
Lang weekend i Zagreb
Fredag-mandag med fly t/r og God-Køb-hotel.
Fra København
01.06-04.06 fra 2.268,-
08.06-11.06 fra 2.364,-
15.06-18.06 fra 2.664,-
29.06-02.07 fra 3.067,-
13.07-16.07 fra 3.120,-
27.07-30.07 fra 3.029,-
10.08-13.08 fra 2.454,-
|
Fra Hamburg
01.06-04.06 fra 3.858,-
08.06-11.06 fra 2.917,-
15.06-18.06 fra 3.107,-
29.06-02.07 fra 3.098,-
13.07-16.07 fra 3.097,-
27.07-30.07 fra 3.097,-
10.08-13.08 fra 2.855,-
|
Hvad er inkluderet i disse priser?
Onlinepriser er pr. person ved fly t/r og Godt-Køb-hotel til 2 personer i 4 dage/3 nætter. Transport fra og til lufthavn er ikke inkluderet.
Prisen er sidst opdateret 16.05.2012 kl. 17.31.
Zagreb er helt perfekt til en hyggelig
storbyferie, så det er en skam at byen er så forholdsvis overset. Rejser du til Zagreb, kommer du til en historisk centraleuropæisk by, hvor centrum næsten står som i middelalderen. Det er specielt bydelene Kaptol og Gradec, der gemmer på masser af historie, atmosfærefyldte snævre gader, livligt cafeliv og god shopping. I gadelivet møder du gamle vejrbidte ansigter, der nærmest fortæller en hel historie, og de hippe unge, der er ved at overtage gadebilledet.
Gradec – panoramaudsigt og middelalderstemning
Det er en god ide at starte med bydelen Gradec, når du rejser til Zagreb. Tag fx den gamle kabelbanen til toppen, og du bliver belønnet med en panoramaudsigt over Zagreb. Du kan også fortsætte til toppen af Lotrščak Tårnet. Der er et lille galleri på toppen og en endnu bedre udsigt.
3 ideer til dit besøg i Gradec
- Sankt Markus Kirken er en oplevelse både udefra og indenfor. Taget er dekoreret på smukkeste vis med farverige tegl, der viser Zagrebs og Kroatiens våbenskjold. Indenfor dominerer skulpturer af billedhuggeren Ivan Meštrovič.
- Museet for naiv kunst er et museum, der med garanti bringer smilet frem hos dig. Værkerne er farverige og meget humoristiske.
Læs mere om Museet for naiv kunst her
- Bymuseet Muzej Grada Zagreba præsenterer på bedste vis Zagrebs mere end 1.000 år gamle historie. På museet kan du se udviklingen fra en lille middelalderlandsby til den levende metropol Zagreb efterhånden har udviklet sig til
Kaptol – det gejstlige centrum med masser af liv
Det er en herlig blanding af leben du finder i Kaptol. Nonner glider ubesværet gennem de mange turister og skoleklasser på rundvisning. På cafeer og restauranter sidder mændene udenfor og sender beundrende blikke til deutrolige smukke kvinder i Zagreb, der vimser forbi i smart designertøj, store solbriller og fyldte indkøbsposer. Kaptol er en unik oplevelse med markedspladser, den flotte katedral og ikke mindst Tkalčičeva gaden.
3 ting du bør se i Kaptol
- Katedralen er det svært at komme uden om. Den må være Zagrebs varetegn med de mere end 100 meter høje tårne.
- Dolac – markedspladsen hvor de lokale handler Vil du have et lille indblik i hverdagens Zagreb og møde de lokale, så skal du tage til markedspladsen Dolac. Her handles der med alt hvad der dyrkes og produceres i omegnen. Varerne friske og der handles på livet løs. Her har du også gode muligheder for nogle fantastiske billeder, men husk at spørge om lov.
- Et herligt leben på Tkalčičeva gaden. Sæt dig på en af de talrige cafeer og følg med i det farverige leben. Flere beskriver gaden som en catwalk der aldrig stopper. Det kan der være noget om, men bedøm det selv…
Kroatien – slipset hjemland
Vidste du at slipset stammer fra
Kroatien? Du kan købe slips de fleste steder i Zagreb, men de fineste slips køber du i
Boutique Croata. De er håndlavede i begrænset antal, så her kan du få en helt unik og brugbar souvenir med hjem fra Zagreb.
De grønne oaser i Zagreb
Der er flere parker rundt om i Zagreb. ”Den grønne Hestesko” blev udformet af ingeniører i 1800-tallet. Den består af flere smukke og idylliske parkanlæg samt flotte bastante bygninger, der fx huser museer, det mondæne Hotel Regent og Nationalteateret.
Billeje i Kroatien
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige
billeje, når du rejser til Zagreb. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Zagreb