Riga - en god historie

Bestil din rejse nu

Rejsetips indsendt af:
Frederiksværk
17. sept. 2009
Riga
Kom, lad os mødes under uret – ikke på Hovedbanen i København – men i Riga. Du vil ikke blive skuffet! For Riga er en dejlig by med mange oplevelser.
Der er en statue af Kristaps ved flodbredden.
Der er en statue af Kristaps ved flodbredden.

Med guld blev Riga bygget, siger historien

Vi havde købt fly og hotel hos FDM-travel og i august rejste vi (igen) til Riga. Denne gang boede vi på Hotel Riga, som ligger lige på grænsen til den gamle bydel. Vi boede på 4. etage og havde en flot udsigt. Til højre Operaen og til venstre Frihedsmonumentet.

Der er så meget at fortælle om Riga men en god historie skal altid begynde med.. der var engang!

Der var engang en stærk mand, store Kristaps, som bar folk over floden Daugava. En dag hørte han barnegråd på den anden side af floden og straks gik han over og han bar barnet over floden. Men han måtte bruge alle sine kræfter, for barnet blev tungere og tungere. Han lagede barnet i sin hytte og og lagde sig til at sove. Da han vågende næste morgen var barnet væk men der stod en kiste med guld. Med dette guld blev Riga bygget, siger historien.
Letlands historie

Letlands historie

Letlands historie er historien om et folks overlevelse, gennem de mange år, senest med tysk og russisk herredømme. I 1991 blev de selvstændige og i 2004 kom de med i EU.

Jeg købte bogen ”The Latvian Saga” af Uldis Germanis, som beskriver Latvias historie. Den var blevet redigeret, så den er up to date. Vi var i Riga den 23. august, hvor Letland fejrede 20 års dagen, hvor 2 mill. mennesker fra de Baltiske lande dannede en kæde gennem landene.
Der var fotos fra 1989 og dagen blev fejret med koncert på Frihedspladsen og lys blev tændt.

På pladsen står Frihedsmonumentet, som er et af de viktigste turistmål og er et symbol på Letlands selvstændighed. Det er 42 m højt og blev bygget i 1935 og der står vagter ved monumentet hele dagen indtil kl. 18. De afløses hver time. Der ligger altid blomster.
Hold øje med figurerne på tagene i Riga
Hold øje med figurerne på tagene i Riga

Og hvad skal man så se i Riga?

Selv om vi har været der flere gange, så bliver vi aldrig træt af at vandre i den gamle bydel, som er belagt med brosten. Man får næsten hold i nakken, da der er
figurer på bygningerne og tagene. Jeg kan godt lide de gode historier. Som den om Store Gilde og Lille Gilde.
Store Gilde var huset for handelsmændenes laug i middelalderen. På taget sidder en dreng og læser.
Riga - en god historie

Lille Gilde var huset for håndværkerne, de var ikke fine nok for Store Gilde. En ejer af et hus mente han var god nok til at blive medlem af Store Gilde men han fik afslag. Det blev han så vred over at han satte en kat op på tårnet af sit hus – og katten vendte bagdelen mod Store Gilde. Det blev handelsmændene vrede over og til sidst fik ejeren lov til at blive medlem af Store Gilde men med den betingelse at katten blev vendt om!
Billedet er taget fra ”Lagkage bygningen”.
Billedet er taget fra ”Lagkage bygningen”.

På marked i Riga

Og så skal man selvfølgelig på marked!
Centralmarkedet er et af de største og ældste i Europa. Der er 5 store haller, som før har været hangarer for luftskibe under 1. verdenskrig. Her kan du købe alt muligt. Der er også boder udenfor. Vi skal altid ned i det ene hjørne, hvor der ligger en lille bodega. Her kan du få slukket tørsten, en øl og en Balsam til små priser.
Balsam er Letlands bitter, rigtig sort og tyk. Det skal prøves. Det er kras! Vi køber altid Balsam med hjem, den bedste pris findes på markedet.
Lagkagebygningen fra Stalintiden
Lagkagebygningen fra Stalintiden

Lagkagebygningen i Riga

”Lagkagebygningen”, som er et billede af Stalintiden, rummer Latvian Academy of Sciences. I 2007 blev der adgang til bygningen og man kan via en elevator komme 65 m op, hvorfra man har en fantastisk udsigt. Og selvfølgelig koster det næsten ingen ting at komme ind.
Smukke huse på Rådhuspladsen
Smukke huse på Rådhuspladsen

Rådhuspladsen

Så skal vi tilbage til Rådhuspladsen. Her ligger 3 bygninger, som er fantastiske flotte. Det ene kaldes Sorthovedernes Hus. Det oprindelige hus var fra 1344 men blev delvist ødelagt under 2. verdenskrig og det rusiske styre jævnede det med jorden. Men efter 1991 blev der samlet ind og i 1999 stod det ”nye” hus færdigt, et mesterværk. Turistkontoret ligger også her på torvet.

Under Rigafestivalen er der koncerter og der er altid masser af mennesker. Mange turistture udgår herfra.

Ved siden af torvet ligger Letlands Besættelsesmuseum. En ikke pæn bygning, noget lig busterninalen på Rådhuspladsen. Men den rummer Letlands besættelsehistorie fra 1940-1991. Her kan man se det dokument, som Boris Jeltsin underskrev den 24. august 1991, som anderkender Letlands uafhængighed.
www.omf.lv
Fotogene facader i Riga
Fotogene facader i Riga

Flotte husfacader

Og så skal vi ud i den nye bydel og hen til Elisabeth iale og Alberta iale. Her ligger hus ved hus, udsmykket i jugenstil eller som letterne hellere vil kalde det, Art Nouveau. Du kan tage billede efter billede og det er fantastisk så meget du kan opdage på husfacaderne. Jeg har købt en bog, som beskriver mange af de vigtigste bygninger.
En af parkerne i Riga
En af parkerne i Riga

Parken ved operaen

Nu skal vi se at komme hjem til hotellet men vi gør ophold i parken ved Operaen. Der er mange parker i Riga og der er mange blomster, alt er meget velplejet.
Riga set fra en sejltur på floden
Riga set fra en sejltur på floden

Riga fra en anden vinkel

Hvis I vel se Riga fra en anden vinkel, kan man sejle en tur på kanalen. Det er en lille båd, som sejler på kanalen og derfra ud på floden Daugava. Der er en frisk vind men det er et ganske flot syn. Du opdager mange af de steder du har besøgt. Turen tager ca. en time.
Festival i Riga
Festival i Riga

Til festival i Riga

Vi kan lide at komme til festival i Riga, den finder for det meste sted den 3. week-end i august, men i år var det den 4. week-end. Vi tror det var pga Letland skulle fejre 20 års dagen for ”The Human Chain” den 23. august.

Festivalen har et omfattende program, både oplevelser, som er gratis og nogle mod betaling. Du kan altid finde noget som du kan lide.
Festivalen starter fredag aften med tale fra Rådhusets balkon, derefter er der koncert på rådhuspladsen. Alle dage er der boder med husflid i Eplanaden parken og i Vermanes parken er der optræden. Lørdag aften er der fyrværkeri ved floden. I år tog vi en sejltur på floden og kunne derfra iagtage det flotte syn.

Hele vor søndag går ude på Frilandsmuseet (se separat artikel) Det kaldes ”Smedens dag”, hvor min mand Kjeld viser hvad en museumssmed laver i Danmark.

Jeg kan blive ved med at remse op men tiden er jo kort, så I må selv prøve at tage en tur til Riga. Du kan gå ind på www.rigatourism.com og finde mere om Riga.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Kommentarer til rejsetips om Riga

Hvorfor læse folks ture her

27/06 2011 Flemming Röper
Det er helt fint at I besøger Riga, men ingen her gider at fortælle hvad der reelt koster. En flybillet og hotel pris kan man finde på tusinde af sider, men hvad koster en middag på et spisested, hvad koster det at besøge et museum, hvad er normal lønninger i Riga... Ingen fornuftige oplysninger kan man finde her så det er kun spild af tid...

sikke en masse detaljer!

24/10 2009 ann nielsen
Sikke en masse dejlige detaljer - en grundig artikel!

interessant

02/10 2009 Kirsty Evans
En meget interessant artikel om Riga.

kort og overskueligt

02/10 2009 Kristine S. Pedersen
tak for en overskuelig og oplysende artikel om seværdigheder i Letlands hovedstad!

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mail-adresse)
Kommentar
Send kommentar

Læs mere om rejser til Riga

Rejser til Riga

Har du rejst til Riga?

Hjælp andre ved at skrive et indlæg med dine rejsetips. Hver måned giver vi et rejsegavekort på 1.500 kr. til det bedste indlæg.
Klik her for at skrive dine rejsetips
Søg billige fly og gode, centrale hoteller
Fly+hotel
Fly
Hotel
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 

Flere rejsetips om Riga

Meget romantisk og super billig og weekend i Riga.

(Bedømt af 3 personer)
01.10.10: Dorthe Olsen
Hvem af os forældre i småbørnsfamilier kan ikke bruge en lille romantisk weekend tur uden at skulle belaste økonomien?
Se hele rejsetippet

Riga - frilandsmuseet

(Bedømt af 2 personer)
14.09.09: Else Nielsen
Frilandsmuseet (Latvian Ethnographic Open-Air Museum) blev grundlagt i 1924 og åbnet for publikum i 1932. Museet ligger ½ times buskørsel fra Riga, i et smukt område ved søen Jugla.
Læs hele rejsetippet

Cesis i Letland

(Bedømt af 5 personer)
1 kommentar
10.09.09: Else Nielsen
Efter et par dage i Riga, besluttede vi os at tage en tur ud på landet.Vi ville ud og se – ikke med DSB – men med den lettiske jernbane.
Læs hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Riga

Rejsetips af samme forfatter

Sydney, Pylon Lookout - A Museum with a View

(Bedømt af 3 personer)
28.02.12: Else Nielsen
Hvad skal man se, når man flere gange har været i Sydney? Kjeld havde på nettet set et museum, som viser historien bag bygningen af Sydney Harbour Bridge, det hedder ”Pylon Lookout”.
Se hele rejsetippet

Brisbane

(Bedømt af 1 person)
23.02.12: Else Nielsen
Så er vi tilbage i Brisbane, og vi skal igen gå på opdagelse i byen.
Vi bor igen på ”Annie’s Inn B & B”, som ligger næsten midt i byen, ikke stort, ikke dyrt, men rigtigt hyggeligt.
Se hele rejsetippet

Nytårsaften 2011 i Sydney - Once in a lifetime

(Bedømt af 1 person)
23.02.12: Else Nielsen
Vi havde i mange år ønsket at være i Sydney nytårsaften, at være på stedet når året gik på hæld, at opleve Sydney Harbour Bridge blive oplyst af fyrværkeri.
Se hele rejsetippet
Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
Denne side er udskrevet d. 17. maj 2012 fra
http://www.fdm-travel.dk/letland/riga/riga-en-god-historie-storbyferie.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.